”Som branche er vi nødt til at finde nogle bedre klimaløsninger”

Klimaudfordringerne kræver mere handling fra transportbranchen, mener DB Schenker, der med en selvkørende elektrisk lastbil i drift i Sverige tester et af de mulige svar. I løbet af 2020 vil selskabet være 100 procent CO2-neutral i alle større norske byer, med både el og cykler som redskaber.

T-poden er en del af fremtidens klimavenlige transportløsninger, og forventningerne til projektet er store, fortæller Henrik Dam Larsen. Foto: DB Schenker/Einride.

21.05.2019

Anders Kampmann, SCM.dk

Det er i hvert fald gået stærkt den seneste tid, forklarer selskabets direktør i Danmark, Henrik Dam Larsen, overfor SCM.dk, og med hans ord er man faktisk ikke helt sikker på, hvor man er på vej hen, men som han også påpeger, så er tiden ikke til bare at sidde og vente.

Schenker vil selv gerne være en klimapioner, og generelt er der brug handling på området, mener man.

”Som branche er vi nødt til at finde nogle bedre løsninger, der kan gøre noget ved vores CO2-udslip, den øgede trængsel på vejene, chaufførmanglen og trafiksikkerheden generelt. Her er T-poden et bud på en løsning, der adresserer alle de aspekter”, siger han.

”Vi har store forventninger til denne her teknologi på sigt, og i det hele taget til de mange muligheder, der er for at gøre forretningen mere miljøvenlig”, siger Henrik Dam Larsen. Foto: DB Schenker.

Derfor er udviklingen af lastbilen også kommet til at fylde mere og mere på dagsordenen for den tyske koncern over de seneste år, både i takt med at behovet for klimavenlige tiltag fra den ellers ofte uglesete transportindustri er vokset, men også efterhånden som økonomien er begyndt at spille ind.

”Der er gode fordele, også økonomiske, i at reducere CO2-udslip, både for samfundet og for os som virksomhed. Med elektriske lastbiler kan vi få bedre adgang til bydistribution, eksempelvis ved at kunne køre om natten, fordi de støjer så lidt, og det giver konkurrencefordele. Det er survival of the fittest, og det skal man være klar på”, lyder det fra Henrik Dam Larsen.

Mange til at drive udviklingen frem
Trods T-podens status som den første af sin slags på almenvej (så langt er fx Volvo ikke nået endnu), så betegner DB Schenker ikke nødvendigvis sig selv som branchens absolut forreste, når det gælder højteknologiske og miljøvenlige løsninger generelt. Det må nemlig gerne være et bredt førerfelt.

”Jeg ved ikke, om vi er firstmover som sådan, men vi er da en af dem. Faktisk ser vi jo helst, at vi som branche er mange om at drive udviklingen fremad. Det handler også om, at man skal se på det lange træk, og det gør vi bestemt, men vi kan ikke løfte det hele alene”, siger Henrik Dam Larsen og fortsætter:

”Vi har store forventninger til denne her teknologi på sigt, og i det hele taget til de mange muligheder, der er for at gøre forretningen mere miljøvenlig. Det centrale er at finde de bedste scenarier og vise dem til omverdenen.”

Netop det sigter DB Schenker efter at gøre i Oslo, hvor man har sat et mål om at reducere sine CO2-udledninger med 80 procent i år, mens målet næste år er 100 procent i alle større norske byer. Store godscykler og ellastbiler er de vigtigste værktøjer i den forbindelse.

Den nye udgave af DB Schenkers distributionscykler i Oslo kan klare op til 300 kg og bliver dermed et reelt alternativ til ellastbilerne, der trods klimafordelene stadig er fysisk store og tunge. Foto: DB Schenker.

Længere T-pod-ture i det rette tempo
Når det kommer til T-poden, så ser man allerede frem til de næste skridt, hvor ture på seks til ni kilometer er det første mål, man har udset sig, forklarer Henrik Dam Larsen. Det lyder måske (stadig) ikke af så meget, men det hele skal hænge sammen, som han siger. Og gevinsterne skal nok komme:

”Det er nødt til at gå lidt langsomt, ikke mindst med sikkerheden for øje, når vi bevæger os ud på offentlige veje. Og teknologien skal også have den tid, den har brug for, så vi kan få kombineret de rette elementer. Machine learning, som er i spil her, har brug for at lagre det, den lærer, for at kunne udvikle sig”, siger han.

”Men så kan tempoet også sagtens komme i vejret. Det vil jo fx frigive nogle midler, når vi kan bruge den halvdel af de penge, der i udviklingen af en lastbil bliver spenderet på førerhuset og chaufførens komfort, til selve godsdelen. Og det bliver også nødvendigt, for branchen er altså nødt til at rykke hurtigere, end den gør nu”, slutter Henrik Dam Larsen.

Læs også: Der skal strøm på logistikken – nu!

På spørgsmålet om, hvorvidt og i så fald hvornår løsninger som dem i Oslo og den sags skyld T-poden vil kunne opleves i Danmark, lyder det fra DB Schenker, at man vil arbejde for den model, men at man ikke kan sætte en tidslinje på endnu.

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

03.05.2024SCM.dk

Ny rapport fra 2030-panelet: Danskerne forbruger og smider mere ud end nogensinde før

03.05.2024SCM.dk

SMV’er får nye værktøjer til at fastholde og rekruttere unge medarbejdere

26.04.2024Bureau Veritas

Sponseret

Webinar: Show your commitment to Food Safety with FSSC 22000 version 6

25.04.2024SCM.dk

Internationale forskere: Reducér plastikforbrug før genanvendelse

24.04.2024Bureau Veritas

Sponseret

Vil du Wake Up ⏰ med os?

23.04.2024Bureau Veritas

Sponseret

Webinar: Investér i et bæredygtigt arbejdsmiljø

22.04.2024SCM.dk

Medarbejderne får klima-ild i øjnene

19.04.2024SCM.dk

4 dages arbejdsuge understøtter medarbejdertrivsel

Jobmarked

Se alle

Apport Systems A/S

Bliv Test Manager hos Apport Systems A/S – en af Nordens førende WMS-udbydere.

Syntes du, at teknologi og kvalitet inden for softwareudvikling er drønspændende? Og er du ferm til software test og test-processer? Fantastisk - så er det måske dig, der skal være en del af Apport teamet som vores nye Test Manager.

Område

Midtjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Körber Supply Chain DK A/S

Mechanical Engineer

Drømmer du om at arbejde med komplekse og højteknologiske løsninger?

Område

Nordjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Körber Supply Chain DK A/S

Category Manager - med primært fokus på projektindkøb

Hos Körber Supply Chain lægger vi stor vægt på godt kollegaskab og stærk holdånd i en travl hverdag: Vi ved ganske enkelt, at det er nøglen til vores succes! Vi er en virksomhed i udvikling og søger derfor en erfaren Category Manager til at styrke vores indkøbsteam. Vores dedikation til innovation har gjort os til en førende aktør i branchen. Som Category Manager hos Körber bliver du en del af et passioneret og resultatorienteret team, hvor din erfaring vil spille en central rolle i at udvikle vores indkøbsstrategi og forbedre vores leverandørnetværk.

Område

Nordjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Körber Supply Chain DK A/S

Project Engineer - Controls

Hos Körber Supply Chain lægger vi stor vægt på godt kollegaskab og stærk holdånd i en travl hverdag: Vi ved ganske enkelt, at det er nøglen til vores succes! Som vores nye Project Engineer - Controls bliver det derfor også en central del af din hverdag, som del af et passioneret og internationalt team der hver dag arbejder for at bringe automation og PLC til nye højder.

Område

Nordjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle