52 procent er ikke klar til at håndtere returflow
En undersøgelse viser, at 52 procent ikke har processer og værktøjer til at afgøre om en returvare skal kasseres, returneres til leverandøren eller hurtigst muligt skal tilbage i vareflowet på lageret. Det viser, at returflow ikke er integreret med vareflowet.
En undersøgelse bekræfter, at returlogistik er et område, som ikke får tildelt meget opmærksomhed. Foto: Intermec Technologies..
Hvorfor skal den fremadrettede kæde diktere returkæden? Hvorfor går produkter kun én vej i flowet? Hvorfor går eksempelvis kobber anvendt i kabler ikke retur, når kablernes levetid er overstået?
Returlogistik er et område, som ikke får tildelt meget opmærksomhed. Det bekræfter en undersøgelse foretaget af Intermec blandt 250 supply chain og distributions managers i Nordamerika, England, Tyskland og Frankrig.
E-handel øger returflow
Undersøgelsen viser for eksempel, at:
- 44 procent erkender håndtering af returvarer er et smertensbarn i forretningen.
- 57 procent oplevede problemer med at integrere returflow med fremadrettet vareflow sidste år og har besluttet at lancere forbedringstiltag på området.
- 60 procent har sat disciplinen returlogistik på agendaen for at få returvarer hurtigere tilbage i den fremadrettede forsyningskæde.
Håndtering af returvarer er særligt en udfordring efter højsæsoner som for eksempel julehandlen, og udfordringen bliver kun større i takt med, at e-handel vokser, idet e-handel indebærer meget højere returrater end traditionel handel. Mange e-handelsvirksomheder begynder også at tilbyde fri fragt for returvarer.
<p>44 procent erkender håndtering af returvarer er et smertensbarn i forretningen. </p>
Undersøgelse foretaget af Intermec Technologies
Returlogistik er overset
Undersøgelsen indikerer, virksomhedernes supply chain arbejde ikke er gjort færdigt. Der bliver lagt mange kræfter og meget innovation i at udvikle og udføre strategier for at føre produkter ud til slutbrugerne. Men så stopper det. Den forretningsmæssige kreativitet og opmærksomhed stopper her og tager ikke højde for, hvilken rolle returprodukter, der enten har udtjent sit virke, er gået i stykker eller blot ikke lever op til slutbrugerens ønsker, skal spille i den samlede forretningsmodel.
Og det er altså ikke, fordi returflowet er gratis, det koster masser af penge. Det store spørgsmål må lyde: Hvordan kan returflowet bidrage til forretningen frem for bare at figurere som en omkostning?
