Aalborg Havn er Danmarks første CO2-neutrale havn

I 2010 kunne en målsætning om at blive CO2-neutral synes at have lange udsigter. I dag er realiteterne imidlertid en anden –Aalborg Havn er nemlig den første CO2-neutrale havn i Danmark.

Udover at være Danmarks første CO2-neutrale havn, kan Aalborg Havn også bryste sig af at være én af de få CO2-neutrale havne i verden..

17.03.2017

SCM.dk

I 2010 medførte det årlige energiforbrug en CO2-udledning på 1.240 tons hos Aalborg Havn. Det kom primært fra forbruget af diesel til køretøjer som bl.a. bugserbåde og mobilkraner og et elforbrug til bl.a. belysning på pladser og veje.

Læs også: Markedsanalyse: Køge oplagt som kombiterminal

Samme år valgte Aalborg Havn at blive certificeret efter den internationale standard for miljøledelse, ISO 14.001. Certificeringen indebar ambitiøse miljømål og en række både store som såvel små tiltag, der har haft fokus på energibesparelser og reduktioner i udledningen af CO2.

Investeringerne i disse mål har både gavnet miljøet, men er også blevet behandlet som enkeltstående businesscases på lige fod med andre investeringer:

”De fleste energibesparende tiltag kan fint konkurrere økonomisk med alle andre typer af investeringer, hvorfor det hele går op i en højere enhed og understøtter vores strategi om at være Danmarks Intelligente Havn”, siger Claus Holstein, der er adm. direktør i Aalborg Havn A/S.

De store CO2-syndere
Hos Aalborg Havn er det forbruget af diesel, el og fjernvarme, der er de store CO2-syndere, hvoraf diesel udgør den største post. Derfor har man forsøgt at reducere havnens dieselforbrug løbende ved at udskifte køretøjer og maskiner.

Det seneste initiativ er en opsætning af tre el-ladestandere på havnens område, hvor den vagthavende fremover kan oplade sin tjenestebil, der nu er skiftet ud med en elbil.

Samtidig har havnen også intensiveret brugen af overvågningskameraer, så man sparer på unødige køreture til og fra havnen.

I 2012 tog Aalborg Havn endnu et tiltag til CO2-reduceringen ved at renovere havnens driftskontor efter energistandarden ”passivhusstandarden”. Her blev varmeforbruget i bygningen reduceret med 85 procent.

Senere samme år tog havnen hul på renovering af plads- og vejbelysning, hvorfor man indførte lysstyring, der kan reguleres af alle havnens driftsmedarbejdere via smartphone. Samtidig udskiftede man lyskilderne på det første større havneområde på 45.000 m2 med energieffektiv LED-belysning. Efterfølgende er størstedelen af havnens belysningsanlæg overgået til LED-belysning.

I 2013 opførte Aalborg Havn også Nordjyllands dengang største solcelleanlæg med en årlig produktionskapacitet på 80.000 KWh. Det er nok til at dække elforbruget for havnens driftsafdeling og administrationsbygninger.

Fokus på energiforbrug i køretøjer
I 2014 erstattede Aalborg Havn deres fire mobilkraner til tre nye, hvor kapaciteten nu er tilpasset de nuværende opgaver. Og selvom der er sket en betydelig vækst i kranarbejdet i 2016, er det samlede energiforbrug stadig lavere end tidligere.

I løbet af 2015 blev godsbanegården på Aalborg Havn renoveret og genindsat i drift. Godsbanen forbruger mindre energi pr. flyttet tons gods fremfor flere lastbiltransporter i Europa, som den fremadrettet skal erstatte.

Ved udgangen af 2015 havde Aalborg Havn opnået en reduktion på 40 procent i elforbruget og en tilsvarende 41 procent reduktion i udledningen af CO2 fra det samlede forbrug af hhv. el, diesel og fjernvarme.

Læs også: Planer om ny containerterminal ved Aalborg Havn

I fremtiden har man hos Aalborg Havn planer om bl.a. at blive fri for fossile brændsler i form af dieselolie. Derudover får havnen også i løbet af 2018 faciliteter til at modtage spildevand primært fra krydstogtsskibe, så det kan renses i land fremfor at blive udledt til havs.

- EL

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

16.04.2024SCM.dk

Verden er 25 procent globaliseret

15.04.2024SCM.dk

Krisen i Det Røde Hav sender fortsat CO2-udledning og rater op

05.04.2024Swisslog

Sponseret

Inbjudan Webinar: Strategisk lagerautomation - 25 april

05.04.2024Zetes

Sponseret

Prévoté transforms inventory management with the ZetesMedea Full Pallet Inventory solution

05.04.2024SCM.dk

Materialehåndtering og robotautomatisering løftes til nyt niveau

04.04.2024TECSYS A/S

Sponseret

Er dit lager klar til en omnichannel strategi?

04.04.2024TECSYS A/S

Sponseret

Lagerteknologi: Top 5 systemer til at øge effektiviteten

03.04.2024Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Technicon A/S og Toyota Material Handling Danmark A/S indgår samarbejde

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle