Big data gør affald til ressource

Big Data om affald og materialestrømme forvandler plastikaffald til en vigtig og værdifuld ressource i Region Midtjylland. En digitaliseret pantpalle af genbrugsplast skaber store besparelser.

Genanvendelse af plast giver god økonomisk mening, og Big data er et centralt redskab i den forbindelse, viser projekt i Randers..

18.05.2017

SCM.dk

Plastikken i projektet følger en cirkel på vejen fra produkt til affald og videre til igen at blive en ressource til brug for nye produkter. Illustration: Region Midtjylland.

Når affald kan forvandles til en ressource, kan udgifter forvandles til indtægter, og udfordringer kan blive til forretningsmodeller.

Sådan lyder den foreløbige konklusion på projektet "Big Data om Materialestrømme i Randers", der i slutningen af april blev præsenteret ved en konference afholdt af Randers Kommune, som har stået for den overordnede projektledelse.

Læs også: Apple vil genbruge mineraler i forsyningskæden

Som en del af projektet har kommunens folk gennem 2016 indsamlet informationer om restprodukter fra lokale virksomheder og institutioner, data om affaldsmængder og specifikke informationer om de enkelte indholdsstoffer i affaldet, og samlet de mange data i en testudgave af en ”onlinebørs" kaldet Materialedatabanken, hvor affaldsressourcerne bliver gjort tilgængelige for interesserede aftagere.

Om projektet

  • Big Data om Materialestrømme er et 1-årigt forsøgsprojekt med et samlet budget på 1.520.000 kr., der i Randers har fokuseret på genanvendelse af plastaffald.
  • Projektet er støttet af Region Midtjylland og Randers Kommune, og er netop afsluttet. Metoder og værktøjer fra projektet videreudvikles nu af projektdeltagerne.
  • Partnerskabet i projektet består af Randers Kommune, EPEA Aarhus, Lifestyle & Design Cluster samt IT-Relation.
  • De deltagende virksomheder tæller Danish Crown, HS Wind, Thortrans Randers og Dansk Affaldsminimering
  • Baggrunden er at bruge Big Data til at kortlægge og definere materialestrømme for derved eksempelvis at effektivisere og udnytte materialestrømmene bedre, øge genanvendelsen af knappe ressourcer og minimere affald.
  • Formålet er at understøtte kommunerne i den grønne omstilling, og samtidigt skabe nye, innovative, grønne vækstmuligheder for private virksomheder.

Kilde: Randers Kommune og Region Midtjylland

Sammenlagt giver det mulighed for at skabe nye forretningsmodeller og produkter på et andet type grundlag, end man er vant til, forklarer initiativets faglige leder.

Teknologi styrker vigtig balance
”Projektet viser, at vi allerede med begrænset viden om de enkelte indholdsstoffer i plastikaffald kan skabe en bæredygtig forretning baseret på principperne i den cirkulære økonomi. I takt med, at vi videreudvikler værktøjerne til at genbruge allerede eksisterende data fra virksomhedernes IT-systemer, bliver potentialet gigantisk”, siger direktør i konsulentvirksomheden EPEA Aarhus, Ingo Walterscheid.

Det er netop den teknologiske udvikling og den øgede digitalisering, der muliggør den balance mellem "god forretning" og "godt miljø" i arbejdet med bæredygtig cirkulær økonomi, der ifølge Ingo Walterscheid er yderst vigtig.

Pantpalle sparer 50 procent af omkostningerne
Et godt eksempel på et konkret produkt, som man ser et stort potentiale i at fremme i forbindelse med projektet, er en digitaliseret plastikpantpalle til logistikområdet, som skal udvikles og testes i et samarbejde med transportvirksomheden Thortrans Randers A/S og plastproducenten MV Plast A/S.

Pallen fremstilles af blandet plast-affald fra husholdninger, og den repræsenterer ifølge Thortrans en besparelse i forhold til engangspaller på op mod 50 procent. Derudover stiller Pallerne relativt enkle krav til grundmaterialet, og derfor vil øget viden om materialestrømme vil betyde endnu større anvendelsesmuligheder.

”I takt med, at vi bliver i stand til at følge plastikken allerede inden den bliver til affald, vil vi kunne opretholde kvaliteten af materialerne og dermed skabe en endnu bedre produkter og forretningsmodeller”, siger Ingo Walterscheid.

Læs også: RFID-mærkede paller sikrer tempo og fleksibilitet for Coop i Norge

Han peger derudover på, at plastik som materiale kun er et eksempel på, hvad hele Big data-modellen kan. Projektet er således udviklet for at kunne digitalisere og formidle informationer om alle typer materialer (herunder også det fra biosfæren), og dermed er der udsigt til, at endnu mere midtjysk affald kan blive til ressourcer i fremtiden.

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

16.04.2024SCM.dk

Krisen i Mellemøsten truer sikkerheden på vitale handelsruter

16.04.2024SCM.dk

Sjælland får nyt sorteringsanlæg til plastaffald

12.04.2024SCM.dk

Industrivirksomhed vender ESG-krav til fordel

11.04.2024Bureau Veritas

Sponseret

CSRD - hvem, hvad, hvor og hvordan?

11.04.2024SCM.dk

Ny retspraksis i Europa: Klimabeskyttelse som menneskeret

09.04.2024SCM.dk

Vigtigt skridt for den grønne omstilling

09.04.2024SCM.dk

Alle ledelsesstandarder har fået klimakrav

08.04.2024SCM.dk

Store virksomheders rapportering er godt på vej til CSRD

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle