Annonce

Opret nyhed

GLS konstaterede nye pakkerekord henover weekenden og har derfor øget antallet af afhentningssteder. Foto: GLS.

Black Friday har skabt pakkeboom hos GLS

Danskerne var flittige til at bruge deres dankort på Black Friday - og det er noget, der kan mærkes hos GLS, der ikke har plads til alle pakkerne.

LAGER & DISTRIBUTION

Danskerne var flittige til at bruge deres dankort, da Black Friday løb af stablen i fredags – faktisk var de så flittige, at GLS’ Pakkeshops flere steder blev fyldt op, hvorfor pakkerne nu ligger på centrallageret, indtil der igen er plads.

Faktisk kunne transportfirmaet GLS efter weekenden konstatere ny pakkerekord, da antallet af pakker i forhold til sidste år er mere end fordoblet.

Derfor opfordrer man hos GLS danskerne til at hente sine pakker, lige så snart de får besked om, at de er ankommet:

”Vi har forberedt os godt, øget bemandingen markant, og været i god dialog med kunder og distributionspartnere omkring Black Friday”, siger Karsten Klitmøller, direktør hos GLS, og fortsætter:

”Alligevel må vi sige, at danskernes shoppelyst har været noget større, end vi forudså, og vi opfordrer derfor til, at man henter sine pakker, ligeså snart man får en advisering om, at de ligger i PakkeShoppen.”

Læs også: Voksende nethandel giver flere postbutikker

Nogle skal vente lidt længere
For at afhjælpe presset på de eksisterende PakkeShops har GLS øget antallet af afhentningssteder, hvor behovet er størst, ligesom hyldekapaciteten i de eksisterende PakkeShops er øget, hvor det har været muligt.

Alligevel forventer man hos GLS, at nogle vil komme til at vente lidt længere end normalt på deres pakker:

”Vi er kede af, at nogle modtagere nu skal vente længere, end de plejer på deres pakker, hvorfor vi beder om tålmodighed fra deres side. Vi styrer flowet fra central hånd, og sammen med vores samarbejdspartnere landet over forsøger vi at få pakkerne videre til modtagerne, så hurtigt vi kan”, siger Marianne Møller Jensen, kundeservicechef hos GLS.

- EL

Annonce
GLS Denmark er partner på scm.dk Kvalitetsførende inden for pakkedistribution og Danmarks største distributionsnetværk til private med personlig betjening. GLS tilbyder pålidelig håndtering af dine pakker - både til erhverv og...
Aktivitet: Artikler: 6 | Navnenyt: 8 | Kompetenceområder: 1

Er du også en del af branchen, så læs om mulighederne for at blive partner.
Læs mere her

Bring en kommentar

God kommentarskik. Hold en god tone i kommentarerne, undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter. Læg kun link på din kommentar, såfremt det er relevant for debatten. Vær opmærksom på, at debatten modereres af portalens redaktion.

Annonce

Relaterede virksomheder

Relaterede artikler

Annonce

Annonce

Annonce