Byens Bæredygtige Bygas

Artikel fra Effektivitet nr. 1, 2016.

Verdens voksende velfærd blev i det 20. århundrede i høj grad drevet af adgang til billig og rigelige mængder af kul, olie og gas. I det 21. århundrede skal der findes andre måder at opfylde behovet for energi på. I 2050 er det planen, at det skal være slut med fossile brændstoffer i Danmark. Denne målsætning er dog lidt under opblødning.

København har endda en målsætning om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad allerede i 2025. Biogas til byens borgere er et af flere initiativer, der fremmer denne målsætning. Men hører biogas byen til? Er biogas da ikke noget, der produceres lokalt ude på landet af husdyrgødning og andet organisk affald fra gårdene?

Byens biogasproduktion

Morten Stanley er gaschef hos forsyningselskabet HOFOR. Han forklarer:" Vi bruger både borgernes eget spildevand og byens gamle bygasnet. Biogassen produceres på basis af cirka 178 millioner liter spildevand, som dagligt ledes ud i kloaksystemet af borgere i Storkøbenhavn. Så når københavnerne trækker ud i toilettet, og når opvaskemaskinen pumper opvaskevandet ud, så ryger spildevandet ned i kloakken og videre ud til rensningsanlægget på Lynetten i Københavns Havn.

"På Lynetten bliver byens spildevand behandlet og renset i store bassiner, hvorefter slammet viderebehandles. Det ledes videre til nogle store rådnetanke, hvor naturlige forrådnelsesprocesser omdanner slammet til biogas, som dog skal behandles yderligere, før den er klar til brug."

"Lugten af svovlbrinte og ammoniak forsvinder, når biogassen renses i nogle store kulfiltre. Nu er biogassen 100% ren og lugtfri, men inden biogassen forlader Lynetten tilsættes et lugtstof, så man kan lugte gassen, hvis der skulle opstå en lækage et sted i systemet. Til sidst ledes biogassen videre til Kløvermarken Gasværk. Her blandes biogas, naturgas og luft for at få den helt rigtige gaskvalitet, og sammen med naturgas og luft vender biogassen herefter hjem til københavnerne igen."

Morten Stanley forklarer hvad gassen anvendes til:

"Københavnerne benytter gassen til madlavning hjemme i familien og ude på restauranterne og til tørretumblere, der kører på bygas. Gassen anvendes også til et mindre antal varmekunder, til processer på to af Københavns energikrævende industrivirksomheder, til forsyning i byens fjernvarmenet ved spidsbelastning, og snart også på Rigshospitalets sterilcentral, hvor hospitalets udstyr steriliseres. Biogassen, der produceres på Lynetten Renseanlæg, erstatter i dag knapt 20% af naturgassen i bygassen, og da biogas er CO2 neutralt i modsætning til naturgas, er ca. 300.000 københavnere på den måde i bogstaveligste forstand selv med til at til at reducere deres egen CO2-udledning."

På vej mod verdens største biogasnet

"Jæger- og samlerkulturer kunne udnytte naturen med 100% bæredygtighed, men hvor langt tror du, vi kommer med biogassen i København?"

Morten Stanley svarer: "Vi skal tilbage til de gamle dyder. Vi skal have total symbiose mellem spildevand og husholdningsaffald på den ene side og energiforsyningen og jordens frugtbarhed på den anden side. Vi skal udnytte ressourcerne til at lave mere biogas, og vi skal føre den ud i gassystemet, så det bliver helt og aldeles bæredygtigt."

Jeg spørger, om bygassen kan blive 100% CO2-neutral?

Mortens Stanley svarer: "Målet er 100% biogas i bygasnettet, og der er nok spildevand og organisk materiale i og omkring København til at erstatte den fossile naturgas, vi i dag anvender i produktion af bygas. Der er ikke nok energi i københavnernes spildevand til at producere 100% bæredygtig og CO2-neutral biogas til bygasnettet, men københavnerne producerer til gengæld rigelige mængder organisk affald, som i dag brændes af til produktion af el og varme.

For at kunne producere biogas af københavnernes organiske affald kræver det enten en central sortering eller kildesortering af affaldet. I øjeblikket afprøver man et koncept for central håndtering af det organiske affald. Processen kalder man "Renescience", hvor det organiske materiale nedbrydes ved hjælp af enzymer til en biovæske, hvorfra genanvendelige materialer kan sorteres ud. Biovæsken omdannes herefter til biogas. Restproduktet forventes så at blive brændt, da gældende lovgivning ikke tillader, at man spreder det ud på landbrugsjord.

En anden mulighed er kildeindsamling af organisk affald hos borgerne og behandling af dette affald i et biogasanlæg. Naturlige forrådnelsesprocesser omdanner her det organiske affald til biogas, og når bakterierne i biogasreaktoren ikke kan fortære mere af det organiske stof, pumpes biomassen ud af reaktoren, og den kan derefter anvendes som gødning. I biogasanlægget nedbrydes kun ca. halvdelen af det organiske kulstof, og dermed recirkuleres der også kulstof til jorden sammen med den afgassede biomasse til gavn for jordens fremtidige frugtbarhed."

I en rapport om "Anvendelse af biogas og naturgas i København" udarbejdet for Københavns Kommunes af EA Energianalyse i 2014, anbefales det, at biogas fra organisk affald og spildevand anvendes 100% i det eksisterende bygasnet.

Morten Stanley afslutter: " Når det kommer dertil, at vi udelukkende producerer biogas, så kan københavnerne bryste sig af at have verdens største biogasnet, som de helt og aldeles selv forsyner."

Læs her flere artikler fra Effektivitet 2016, 1 med temaet Bæredygtighed.

Mere fra...

26.09.2018effektivitet.dk

Sponseret

Servitization: Extended Business Model for more Revenue and Profit

12.09.2018effektivitet.dk

Sponseret

Ny efteruddannelse i Operations og Supply Chain Management på DTU

29.08.2018effektivitet.dk

Sponseret

Brug problemer til at skabe innovation og udvikling

15.08.2018effektivitet.dk

Sponseret

Spring Servitization Conference på Copenhagen Business School

17.07.2018effektivitet.dk

Sponseret

Aktuelle værktøjer: 6 steps - og på vej mod Toyotas A3 niveau

05.07.2018effektivitet.dk

Sponseret

Vind fremtiden