Dårlig indkøbsstrategi koster Bestseller millioner

Den danske modekoncern Bestseller har præsenteret et skuffende årsregnskab med stort fald i overskuddet. En del af forklaringen skal findes i en forfejlet indkøbsstrategi.

Det er specielt Bestsellers indkøbsstrategi, der har fejlet i det seneste regnskabsår. .

27.11.2015

SCM.dk

Regnskabsåret 2014-15 bød på en skuffelse for den store danske modekoncern Bestseller. For selvom omsætningen steg en smule (8 procent), så faldt overskuddet mere dramatisk – faktisk med næsten 60 procent – fra 1,7 mia. kr. sidste år til 1 mia. i år. Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Læs også: Outsourcing effektiviserer lagerstyringen

Resultatet er selvsagt en skuffelse for virksomheden, og ikke mindst ejer og direktør, Anders Holch Povlsen.

”Vi har ikke haft godt nok styr på det, og vi er ramt af omkostninger og andre ting, som ikke lige har været... Vi både kunne og skulle have gjort det bedre,” siger han til den nordjyske avis.

Det er specielt koncernens indkøbsstrategi, der har været forkert sat op den seneste år, hvor bl.a. flere af de udenlandske afdelinger har ramt forbi målet.

”Vi har købt ind til en vækst, der er større end 8 procent, og det har kostet os. Vi har simpelthen ikke haft god nok indkøbsstyring og lagerstyring. Vi har måtte realisere for mange varer af et par omgange i løbet af regnskabsåret,” forklarer Anders Holch Povlsen, og fortsætter:

”Vi har haft en ledelse i Canada, som har overekspanderet. Nu har vi brugt 12 måneder på at få styr på det, og jeg er glad for at kunne sige, at vi har fået styr på det i Canada. Vi forventer nogle helt andre resultater fra Canada fremover,” siger Bestseller-direktøren.

Koncernen, der sælger mærker som Vila, Only, Vero Moda og Jack & Jones, har lidt tab på driften i både Canada, Storbritannien og Mellemøsten, og heller ikke hjemmemarkedet i Skandinavien har udviklet sig som man havde håbet. Alligevel ser direktøren lyst på fremtiden.

”Det er ikke sådan, at vi har kastet om os med pengene. Hvis vi har styr på vores indkøb, og hvis vi ikke bliver ramt af en uheldig cocktail af stigende indkøbsvalutaer og faldende salgsvalutaer, som norske og svenske også har medført, så vil jeg forvente, at vi ikke kommer med en skuffelse igen i indeværende regnskabsår,” siger Anders Holch Povlsen.

Læs også: Høj dollarkurs rykker modeproduktion til eurolande

Udover de nævnte områder er Bestseller også tilstede i Syd- og Centraleuropa, hvor salget i øvrigt har været bedre den seneste tid, samt i Nordamerika og Indien.

-AK

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

19.04.2024SCM.dk

4 dages arbejdsuge understøtter medarbejdertrivsel

19.04.2024SCM.dk

I skal indberette emballage inden den 31. august

09.04.2024SCM.dk

4 hacks til hvordan CPO kan skabe mere ESG

05.04.2024SCM.dk

EU direktiv om bæredygtighed bliver taget godt imod

03.04.2024SCM.dk

Ny forskning skal gøre fremstillingsindustrien mindre sårbar

02.04.2024SCM.dk

Mindre afskovning i Amazonas i 2023

13.03.2024SCM.dk

Sanistål vil gøre det lettere at aflæse produkters CO2-udledning

11.03.2024SCM.dk

Logistikoperationer kan optimeres med nye funktioner

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle