Danske værdikæder mangler it-understøttet innovation

Der er store huller i ledelsen af værdi- eller forsyningskæden i danske virksomheder. Der er blandt andet behov for mere fokus på teknologidrevet supply chain innovation, der er eksekverbar. Syddansk Universitet lancerer derfor en såkaldt fagpakke i teknologidrevet supply chain innovation.

Syddansk Universitet lancerer nu en 'fagpakke', som har fokus på teknologidrevet supply chain innovation..

24.10.2016

SCM.dk

Det største problem i ledelse af danske virksomheders værdi- eller forsyningskæder er, at de fleste udfordringer slet ikke er kendte, men er usynlige og uerkendte udfordringer. Det mener Einar Scholte, der er partner i BDO Advisory og NewCore. Han mener, der skal nye innovative løsninger til, som er teknologiunderstøttede og eksekverbare for at se og indløse det kæmpepotentiale, dette felt gemmer på.

Det behov forsøger Syddansk Universitet (SDU) nu at imødekomme ved at lancere en såkaldt fagpakke i teknologidrevet supply chain innovation i regi af Master i IT, der bliver udbudt af IT-vest. Målgruppen er ledere og ansatte i både private og offentlige organisationer, der arbejder med at effektivisere arbejdsgange i forbindelse med forretningsudvikling og forandringsprocesser. Det kan både være i forhold til fysisk produktion og administrative processer.

Det svære helhedsperspektiv
”Målet med forløbet er, at deltagerne opnår kendskab til de specielle udfordringer, der er ved implementering af teknologidrevet supply chain innovation i virksomheder. Deltagerne skal klædes på til at se virksomheden i et helhedsperspektiv og blive i stand til at analysere sig frem til, hvor teknologi med fordel kan anvendes for at udvikle forretningen i et supply chain perspektiv”, fortæller bagmanden bag uddannelsestilbuddet professor Jan Stentoft fra SDU.

Læs også: Rapport: Transportbranchen skal være mere digital

Han tilføjer: ”Det med at se virksomheden i et helhedsperspektiv og forretningen i et supply chain perspektiv er slet ikke så indlysende og let, som det måske lyder. Al erfaring viser, at det i praksis er meget vanskeligt at anlægge et ægte helhedsperspektiv på en virksomheds værdi- eller forsyningskæde. Det gælder særligt fordi, værdikæden går på tværs af en række funktioner i en virksomhed, og at det derfor er nødvendigt at skabe en fælles helhedsforståelse og et fælles billede. Det er ikke nemt”.

Før forandringer ud i livet
Fagpakken, hvor det første forløb vil strække sig over første halvår i 2017, vil lære deltagerne at gennemføre forandringsprocesser i virksomheder i overensstemmelse med den forretningssituation, deltagernes virksomheder befinder sig i.

Det indebærer ifølge Jan Stentoft opbygning af kompetencer til at kunne forstå forskellige teknologidrevne supply chain innovationer og deres indflydelse på virksomhedens muligheder for at agere og udvikle sig.

?Læs også: Logistikbranchen har brug for store it-investeringer

Værdikæden skaber konkurrencekraft
”Der er ingen tvivl om, at en stærk værdikæde skaber stor konkurrencekraft. Der er et stort behov for en skarpere, mere bevidst og mere innovativ tilgang til at få løst de problemer, der er i forbindelse med værdikædeudvikling. Det skal sikre, at vi udnytter den teknologi, der findes i virksomheden, og at vi får en meget bedre styring af værdi- eller forsyningskæden. Vi ser alt for ofte, at supply chain indsatser sander til, at strategier er styret af tilfældigheder og at de stritter i modsatrettede retninger”, fortæller Einar Scholte og supplerer:

”Denne fagpakke er en vigtig trædesten i udvikling af den næste generation af ledere af virksomhedernes største konkurrencekraft – nemlig værdikæden”.

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

19.04.2024SCM.dk

4 dages arbejdsuge understøtter medarbejdertrivsel

19.04.2024SCM.dk

I skal indberette emballage inden den 31. august

12.04.2024SCM.dk

Alt for få virksomheder kan håndtere cyberangreb

08.04.2024SCM.dk

Forskere efterlyser bæredygtig og ansvarlig AI-udvikling

02.04.2024TrueCommerce

Sponseret

Nyt om elektronisk fakturering i Belgien

26.03.2024SCM.dk

Cybersikkerhed fylder arbejdslivet for mange

26.03.2024TrueCommerce

Sponseret

Elektronisk fakturering i Tyskland

25.03.2024SCM.dk

Pallerobot revolutionerer pallehåndtering med kunstig intelligens

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle