Dell og den lukkede forsyningskæde

IT-virksomheden Dell er godt på vej i retning af et mere cirkulært ressourceforbrug og en closed loop supply chain. Frem mod 2020 vil selskabet spare og genanvende adskillige millioner ton materialer i sin produktion.

Dell vil genanvende så meget e-skrot som muligt. Foto: Flickr/George Hotelling.

11.08.2016

SCM.dk

E-affald er en voksende udfordring på verdensplan. Den hastigt udviklende teknologi kombineret en stadig kortere levetid for telefoner, computere og andre elektroniske gadgets førte i 2014 til næsten 42 mio. ton elektronikskrot; et tal der formentlig vil runde 50 mio. ton i 2017, skriver GreenBiz.

Læs også: Transportgigant efterspørger bæredygtige løsninger

Derfor har en af verdens største producenter på området, amerikanske Dell, sat sig for at styre sin produktion, forsyningskæde og sit materialeforbrug i en mere bæredygtig retning. Det sker ved at man omfavner principperne i den cirkulære økonomi og sigter efter at skabe et mere lukket kredsløb, når det kommer til råmaterialer og fremstilling.

I 2013 lancerede Dell sin 2020 Legacy of Good-plan, der indeholder 21 forskellige målsætninger, som sammenlagt skal gøre ”det gode, der kommer fra vores teknologi 10 gange så meget værd som processen med at fremstille den”.

Blandt de miljørelaterede mål har man sat sig for at bruge 50 mio. pund (knap 23.000 ton) genanvendt plastik og andre bæredygtige materialer i sin produktion, ligesom man vil indsamle 2 mia. pund (knap 1 mio. ton) brugt elektronikudstyr. Af andre målsætninger kan nævnes, at 100 procent af Dells pakkematerialer skal sources bæredygtigt og kunne enten genanvendes eller komposteres.

På plastikområdet er man nået et godt stykke allerede. Siden Dell i 2014 søsatte sin ambition om et lukket kredsløb (closed loop) i sin plastikforsyningskæde, har virksomheden genanvendt omkring 2.000 ton plastik fra sine egne produkter, og i alt er det siden 2013 lykkedes at inkorporere godt 10.000 ton genbrugt plast fra bl.a. vandflasker og cd-covere i produktionen, ligesom man har indsamlet i omegnen af 600.000 ton e-affald.

Læs også: Flere virksomheder ser lyset i den cirkulære økonomi

Plastikgenbruget sparer ifølge Dell 11 procent CO2 i forhold til nyproduktion, hvilket er centralt i forhold til en af Dells andre målsætninger på miljøfronten, nemlig at halvere sine ’operationelle’ udledninger af drivhusgasser. Det indebærer bl.a. også mere vedvarende energi til produktion og drift, og en omstilling af transporten i virksomheden til i højere grad at anvende skib og tog i stedet for fly.

Læs mere om Dells aktiviteter, der også omfatter bl.a. en indsats i retning af konfliktfrie mineraler, diversitet blandt leverandørerne og nødhjælp til katastrofeområder.

-AK

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

19.04.2024SCM.dk

4 dages arbejdsuge understøtter medarbejdertrivsel

19.04.2024SCM.dk

I skal indberette emballage inden den 31. august

04.04.2024SCM.dk

Ny rapport afslører barrierer for en cirkulær tekstilindustri

27.03.2024SCM.dk

Nyt projekt har fokus på at genanvende tæppefliser

20.03.2024SCM.dk

Solceller på fabrikstag slukket på 8. måned

19.03.2024SCM.dk

Ny EU-aftale om bæredygtig emballage og mindre emballageaffald

15.03.2024SCM.dk

Så er det slut med Bladt Industries

15.03.2024SCM.dk

Unimec udvider fabrikshaller med 33 procent

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle