Det komplette alternativ til Amazon

Den norske webshop Komplett skal udbredes til hele Norden som et konkurrencedygtigt alternativ til Amazon, eBay og Alibaba. Automatisering og hurtige leveringer skal være en del af succesopskriften, fortalte selskabet på NDC17.

Anton Hagberg fra Komplett Group på scenen ved årets Nordic Delivery Conference. Foto: Consignor.

10.05.2017

SCM.dk

Markedspladsen Komplett skal rulles ud i alle de nordiske lande, startende i Norge, fortalte Anton Hagberg. Foto: Anders Kampmann.

”Markedspladsen er fremtiden, og derfor vil vi samle en lang række tredjepartsforhandlere på vores site, som skal være blandt trendsætterne i Norden. Vi vil tilbyde one-stop-shopping til alle onlineforbrugere i de nordiske lande, kombineret med hurtige leveringer og en høj grad af tryghed hele vejen igennem. Det er vores hidtil mest ambitiøse projekt, men vi tror vi kan crack the Nordic code”, sagde director of marketplace i Komplett Group, Anton Hagberg.

Kompletts portefølje består i dag af 18 forskellige webshops, hvor man modtager i omegnen af to mio. ordre dagligt. Primært handler man med IT-udstyr og anden hjemmeelektronik, suppleret med bl.a. køkkengrej og motoriserede haveredskaber.

AI og automatisering
For at kunne udvide på begge dele kraftigt over de kommende år, så er automatisering et helt centralt element i planen, der skal gøre Komplett til et konkurrencedygtigt alternativ til ikke alene førnævnte amerikanske mastodont, men også aktører som eBay og kinesiske Alibaba.

”Vi tror meget på kunstig intelligens og undersøger mulighederne grundigt, eksempelvis omkring online dialog med kunderne. Ligeledes skal selve shoppingoplevelsen optimeres ved at systemet automatisk finder de bedste priser på både produkt og forsendelse, uanset hvor man handler fra”, forklarede Anton Hagberg.

Om Komplett Group

  • Nordens største e-handelsaktør med 18 forskellige onlinebutikker og indtægter for godt 6,2 mia. kr. i 2016.
  • 1,8 mio. aktive kunder i Norge, Sverige, Danmark, Finland og Tyskland (2016)
  • 800 ansatte, de fleste i hovedkvarteret i Sandefjord syd for Oslo, der også omfatter et lager på 26.000 m2

Læs også: DHL: E-handel mellem lande har enormt vækstpotentiale

I den forbindelse understregede han, at man ikke er bleg for at skæve til, hvilke løsninger, der allerede fungerer andre steder; ”Vi behøver ikke altid være firstmovere”, som han sagde, og pegede på, at det tit kan være ”finansielt sikrere at være med i anden bølge”.

Den udvidede Komplett-markedsplads skal først rulles ud i Norge og siden hen følger Sverige, Danmark og Finland.

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

18.04.2024SCM.dk

Fremtidens plastproduktion skal udvikles af CO2

18.04.2024SCM.dk

Logistikaktør går sikkerheden efter i sømmene

14.04.2024Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

10.04.2024SCM.dk

Et væld af nye emballageformer står på spring i Danmark

09.04.2024Industriens Fond

Sponseret

Kan vi klare os uden Kina?

05.04.2024Global AGV

Sponseret

5 fordele ved at skalere din produktion med AGV

03.04.2024WITRON Group

Sponseret

20 years of successful partnership

02.04.2024SCM.dk

Cybersikkerhed giver nye karriereveje for unge

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle