DHL reetablerer sig i Storbritannien

Med købet af UK Mail får DHL en stærk tilstedeværelse på det britiske post- og pakkemarked. Senere skal der bygges internationale services på.

UK Mail er kommet på tyske hænder efter at DHL har opkøbt selskabet. Foto: flickr/Ian Hale.

16.11.2016

SCM.dk

Den tyske logistikgigant DHL-Deutsche Post Group holder visionen om et integreret europæisk pakkemarked i live på trods af Brexits trusler om det modsatte. Det sker gennem opkøbet af UK Mail, der genskaber den position i britiske marked, DHL har manglet siden man solgte sin ekspresdivision i UK i 2010, skriver AirCargoWorld.

Læs også: DHL køber op i Italien

Med en volumen på 230.000 pakker om dagen har UK Mail en andel på godt 5 procent af pakkemarkedet i Storbritannien og kun en mindre mængde internationale forsendelser, men det betyder ikke det store for DHL, vurderer chef for pakkelogistikresearch og -konsulentfirmaet M-R-U, Horst Manner-Romberg.

”For dem er det tilstedeværelsen på markedet, der er vigtig. Det overtager en etableret platform på det britiske marked, og så kan de opbygge de internationale services senere”, siger han, hvilket bliver bekræftet af DHL selv.

”Med det her opkøb udvider vi vores netværk yderligere, og vi har en stærk position i Europas tre største e-handelsmarkeder – Storbritannien, Tyskland og Frankrig – der står for over 60 procent af onlinesalget på kontinentet. Den fortsatte udvidelse af vores pakkenetværk i Europa bliver drevet af en stigende efterspørgsel på grænsekrydsende leveringer fra vores base af e-handelskunder”, siger bestyrelsesmedlem i DHL-DP, Jürgen Gerdes.

Manner-Romberg tilføjer desuden, at UK Mail har taget hånd om et par nylige udfordringer, der har presset forretningen, hvilket gør DHL’s overtagelse nemmere, blandt andet fordi det tyske selskab ikke skal investere i ny teknologi i forbindelse med købet. Derudover har UK Mail med succes flyttet deres fokus fra brevpost til pakker og fra B2B til B2C.

Læs også: Amazon på vej mod udvidet dronetest i Storbritannien

Ifølge salgsaftalen værdisætter DHL’s købstilbud UK Mails samlede aktiebeholdning til ca. 242,7 mio. pund (knap 2,1 mia. kr.) og lægger op til, at DHL overtager hele beholdningen. Ved aftalens offentliggørelse havde DHL lovning på 60 procent af aktierne og oplyste, at UK Mails bestyrelse enstemmigt havde anbefalet alle aktionærer at tage i mod DHL’s tilbud, der repræsenterer en gevinst på godt 43 procent.

-AK

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

19.04.2024SCM.dk

4 dages arbejdsuge understøtter medarbejdertrivsel

19.04.2024SCM.dk

I skal indberette emballage inden den 31. august

10.04.2024Tasklet Factory

Sponseret

Få styr på dit lager: Lagerchefens (gen)vej til succes

08.04.2024N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Ny plukketruck er længe ventet

05.04.2024Swisslog

Sponseret

Inbjudan Webinar: Strategisk lagerautomation - 25 april

05.04.2024Zetes

Sponseret

Prévoté transforms inventory management with the ZetesMedea Full Pallet Inventory solution

05.04.2024SCM.dk

Materialehåndtering og robotautomatisering løftes til nyt niveau

04.04.2024TECSYS A/S

Sponseret

Er dit lager klar til en omnichannel strategi?

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle