Annonce

Opret jobopslag

DKI Logistics A/S søger salgschef til Fyn/Jylland

Efter 16 år med en konstant god vækst inden for 3PL (third party logistik/lagerhotel) er DKI Logistics nu en markant aktør på markedet, og blandt kunderne findes en lang række af Danmarks største detailkæder, offentlige institutioner, BtB-industrivirksomheder og de senere år også førende e-commerce-virksomheder. DKI Logistics har et godt brand og et attraktivt produkt med fokus på kvalitet og service samt 3PL-markedet i god vækst. Nybyggeri har øget kapaciteten, og organisationen er gearet til nye kunder og mere aktivitet. Derfor investeres der pt. i forøgede marketingindsatser, og ledelsen ønsker at styrke salgskraften ved at ansætte yderligere en salgschef (ansvar for Fyn og Sjælland), der skal arbejde ud fra kontoret i Horsens eller Køge og referere til direktøren.

Du tilfører virksomheden yderligere salgskraft, og med en målrettet og opsøgende indsats sikrer du over tid nye kunder og øger omsætningen

Dine hovedopgaver:

  • Kortlægning af potentielle emner uden for virksomhedens netværk og bearbejdning af disse

  • Kontinuerligt at opsøge kundeemner via egne relationer og kanvas samt opbygge tillidsfyldte relationer til disse emner

  • Afdække behov, opstille løsninger, forhandle aftaler og lukke ordrer

  • Udarbejde handleplaner for egne salgsindsatser og kampagner i samarbejde med direktøren

  • Aktiv anvendelse af CRM

Vi forventer, du har erfaring med løsningssalg af serviceaftaler (fra +1 mio. kr. årligt) fra 3PL-branchen eller fra distribution, transport, fragt eller shipping

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi forventer, du har længere erfaring med løsningssalg af services med relativt lange salgsprocesser, hvor gode relationer og troværdighed er nøglefaktorer for succes. Din erfaring med salgsarbejdet betyder, at du er relativt selvkørende og tager et selvstændigt ansvar for, at dit salgsarbejde skaber de ønskede resultater i markedet.

Du har en rolig og tillidsvækkende natur, og med din tålmodighed og vedholdenhed holder du et markant tryk i markedet. Du er nysgerrig på hvilke muligheder, der er i markedet, og du trives med mange kontakter i løbet af en dag. Du er teamplayer med gode kommunikationsevner, stort engagement og en passion for relationssalg. Du trives i en central stilling, hvor dine resultater er med til at løfte omsætningen og udvikle virksomheden.

Virksomhedens organisationsstruktur er flad, og det forventes at alle medarbejdere er proaktive og bidrager til at skabe en sund virksomhed, hvor tonen er uformel, og der er plads til smil i en travl hverdag.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Researcher Søren Vestergaard Holm 2042 1665.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Annoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

OM DKI LOGISTICS:

DKI Logistics A/S er en virksomhed i betydelig vækst, hvor der er fokus på medarbejderengagement, trivsel, kvalitet og kundeservice. Virksomheden er etableret i 2001 og råder i dag over mere end 170.000 m2 lagerhotel og 1.200 m2 administrationsfaciliteter i henholdsvis Horsens og Køge. Medarbejderstaben udgør i dag ca. 180 og hovedkontoret er beliggende i Horsens, umiddelbart ved motorvejen. Derudover råder man over et stort lagerhotel og kontor i Køge. Salgsarbejdet udføres i dag af en salgschef for Vest samt virksomhedens direktør.

Arbejdssted: Køge eller Horsens

Se mere på www.dki-logistics.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen på scm.dk

Kontakt

Dki Logistics A/S
Egeskovvej 17
8700 Horsens

Researcher Søren Vestergaard Holm fra Hansen Toft
Web: www.dki-logistics.dk
Tlf.: 20421665.
Email: svh@hansentoft.dk

Jobfakta

Ansættelsesforhold: Fuldtid
Jobtitel: Salgchef
Geografi: Midtjylland
Ansøgningsfrist: Løbende
Tiltrædelsesdato: Snarest muligt
Oprettelsesdato: 29.11.2017

Kort

Annonce