Annonce

Opret nyhed

El-drevne lastbiler fra Citylogistik skal i mindst et år sikre grønnere leveringer til Roskilde Rådhus. Foto: Citylogistik.

El-lastbiler leverer til Roskilde Rådhus

Roskilde Kommune samarbejder med Citylogistik om smartere og grønnere fragt i byen.

LAGER & DISTRIBUTION

Roskilde Kommune har fra 1. oktober indført et nyt logistikkoncept. Konceptet betyder, at der kun er én daglig levering til kommunens rådhus, og at den er el-dreven. Det skriver Roskilde Kommune på sin hjemmeside.  

Fremover bliver alle leverancer nemlig samlet udenfor byen hos logistik- og servicevirksomheden Citylogistik. Og den ene daglige levering fra opsamlingsstedet til rådhuset foregår med en af virksomhedens el-drevne lastbiler.

Med det nye leveringskoncept skal der komme mindre og renere trafik og trængsel omkring rådhuset og i bymidten, fortæller Jonas Bejer Paludan, formand for kommunens Klima- og Miljøudvalg:

”En stikprøve viser, at der over fire dage blev leveret 45 forsendelser til rådhuset af ni forskellige transportører, hvoraf samme transportør i flere tilfælde leverede varer flere gange dagligt. De 45 leverancer bliver altså reduceret til fire”, siger Jonas Bejer Paludan til roskilde.dk.

Læs også: UPS tager elektriske Daimler-lastbiler i brug

Han forklarer, at konceptet stadig er i testfasen. Det betyder blandt andet, at Citylogistik registrer alle forsendelser, så der efterfølgende kan gennemføres en analyse af blandt andet den afledte CO2-besparelse.

”Når vi har testet løsningen, håber jeg, at mange flere vil være med. Varelevering og pakketransport er et marked i hastigt vækst, og det giver øget trængsel i Roskildes bymidte og en belastning af klimaet. En reduktion i antallet af vare- og pakkeleverancer vil medvirke væsentligt til forbedring af klima og miljø, reduktion af trængsel og forbedring af trafiksikkerheden”, siger Jonas Bejer Paludan til roskilde.dk.

Læs også: Verdens første autonome containerskib bliver testet

Roskilde Kommunes samarbejde med Citylogistik bunder indtil videre i en étårig aftale og omfatter leveringer af alle varer til Rådhuset, undtaget mad og møbler.

-CHM

Bring en kommentar

God kommentarskik. Hold en god tone i kommentarerne, undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter. Læg kun link på din kommentar, såfremt det er relevant for debatten. Vær opmærksom på, at debatten modereres af portalens redaktion.

Annonce

Relaterede virksomheder

Relaterede artikler

Annonce

Annonce

Annonce