FedEx Express åbner fragtterminal i Københavns Lufthavn

Ny fragtterminal i Københavns Lufthavn bliver et knudepunkt for fragt til og fra de nordiske lande.

FedEx Express’ nye fragtterminal bliver knudepunkt for ind- og udgående fragt, der vedrører Danmark, Finland, Norge og Sverige. Foto: FedEx Express..

05.02.2016

SCM.dk

FedEx Express er datterselskab af FedEx Corp. og verdens største virksomhed inden for ekspresfragt. Fragtfirmaet leverer forsendelser i mere end 220 lande og landområder og har altså nu etableret en endnu stærkere forbindelse til de nordiske lande.

Norden tættere på resten af verden
Senior vice president for operations i FedEx Express Europe, David Canavan, ser Københavns lufthavn som en perfekt lokation for den nye terminal, grundet lufthavnens stærke infrastruktur inden for fragttransport samt den geografiske nærhed til Sverige:

David Canavan, senior vice president for operations, FedEx Express Europe. Foto: FedEx Express. .

”Terminalen er en uhyre vigtig del af vores vækststrategi i Europa, hvor vi har udvidet med mere end 100 nye stationer siden år 2011”, fortæller David Canavan i en pressemeddelelse og fortsætter:

”Med den nye nordiske terminal kommer vores nordiske kunder endnu tættere på resten af verden. Ved at samle vores kurérydelser, toldbehandling, sortering og fly på ét enkelt sted, kan vi forbedre driften yderligere i Norden. Jeg er glad for, at vi er i fuld drift blot ét år efter, at vi offentligjorde denne investering,” siger David Canavan i pressemeddelelsen.  

Et knudepunkt for luftfragt
Også i Københavns Lufthavn glæder man sig over den nye terminal:

”Med den ideelle beliggenhed mellem Nordamerika og Mellemøsten har Københavns Lufthavn opnået status som Nordeuropas største knudepunkt for luftfragt. I 2015 kom der over 370.000 ton fragt gennem lufthavnen, og med FedEx Express’ nye terminal har vi gjort plads til endnu mere fragt i de kommende år. Det er en fantastisk nyhed for Danmark og Københavns Lufthavn”, siger administrerende direktør hos Københavns Lufthavne, Thomas Woldbye.

Læs også: Amazon vil lease 20 Boing fragtfly

Den nye fragtterminal er på 8.000 kvadratmeter og kan sortere 3.300 pakker i timen. Den kan håndtere 18 FedEx Express fly og 170 lastbiler om ugen samt en flåde på 36 biler, der henter og leverer pakker. Terminalen bliver arbejdsplads for cirka 120 ansatte.

-CHM

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

19.04.2024SCM.dk

4 dages arbejdsuge understøtter medarbejdertrivsel

19.04.2024SCM.dk

I skal indberette emballage inden den 31. august

17.04.2024SCM.dk

SBTi’s accept af klimakreditter er tegn på ny klimaøkonomi

17.04.2024SCM.dk

Reservedelsleverandør styrker logistik og salg

16.04.2024DACHSER Intelligent Logistics

Sponseret

Dachser overtager logistikudbyderen Brummer

15.04.2024SCM.dk

Net zero mål for CO2 er problematiske for mange virksomheder

12.04.2024SCM.dk

Industrivirksomhed vender ESG-krav til fordel

11.04.2024Bureau Veritas

Sponseret

CSRD - hvem, hvad, hvor og hvordan?

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle