Fremtiden for RFID afhænger af standardisering

”Det overrasker formentlig mange virksomheder, at teknologiudviklingen er gået mere trægt end forventet”, mener Henrik Granau, som indgående har beskæftiget sig med RFID. Han er partner i konsulentvirksomheden Logisys og har siden 2009 været Dansk Industris repræsentant i det europæiske RFID-netværk RACE. Organisationen, som sidste år blev stiftet af 25 europæiske universiteter og virksomheder, har til opgave at øge opmærksomheden og kendskabet til den lille databærer. Samtidig vil de i alt knap 200 medlemsvirksomheder via den fælles indsats bane vejen for flere økonomiske og konkurrencemæssige fordele ved at anvende RFID.
For nylig fik Henrik Granau til opgave - på europæisk plan - at stå i spidsen for det arbejde, som skal sikre, at teknologiudviklingen bliver sat op i et højere gear samt ikke mindst, at Danmark får indflydelse på fremtidige fælles europæiske standarder.
”EU Kommissionens mål er at sætte RFID-udviklingen på dagsordenen, så også de europæiske forbrugere samt små og mellemstore virksomheder bliver involveret i processen. Én af vores primære opgaver er derfor at rådgive Kommissionen”, forklarer Henrik Granau.
Danmark har i øvrigt på ét bestemt område været pionér, idet vi var det første europæiske land, hvor Dansk Industri og Forbrugerrådet gik sammen om at udarbejde retningslinier for anvendelse af RFID - også i forbrugersammenhæng.
”Selv om der er kommet større erkendelse af, at der langt fra er tale om nogen ukompliceret teknologi, er det vigtigt at få udbredt forståelsen af, at rigtig anvendelse giver en lang række fordele”, mener Henrik Granau.

Walmart og US Army satte stolen for døren
”Indtil for fire-fem år siden gik de store producenter i hver sin retning, og de forskellige teknologier passede derfor ikke til hinanden. Imidlertid er der nu begyndt at komme fokus på standardisering, også heri landet.
Oprindelig var det verdens største detailvirksomhed Walmart, som slog sig sammen med det amerikanske militær og stillede krav til leverandørerne om øget standardisering. Hermed blev der gradvis sat skub i en nødvendig udvikling. Imidlertid er der lang vej igen, og RFID dækker fortsat over flere individuelle teknologier, hvilket er med til at bremse udviklingen”, påpeger Henrik Granau.

Stort uudnyttet potentiale
”De enkelte branchefællesskaber er ikke i tvivl om, at man i en forsyningskæde bør bruge samme teknologi, og inden for de enkelte erhverv har man da også arbejdet på at gennemføre størst mulig standardisering. Men noget tilsvarende er ikke sket på tværs af brancherne. Producenterne af RFID-chips er dermed ikke blevet mødt med entydige krav fra brugersiden. Derfor opererer denne branche fortsat med flere forskellige produkter, som hver især ikke har opnået volumen nok til at udgøre en såkaldt de facto standard. Det er rigtig ærgerligt, for efter min opfattelse har RFID et enormt og fortsat uudnyttet potentiale”, siger Henrik Granau.
EU’s anbefaling er, at en RFID Tag skal opføre sig på en måde, så forbrugerne føler sig trygge. Derfor arbejdes der for tiden på at tilføre teknologien større sikkerhed. Hidtil har RFID-teknologen overvejende været brugt til at erstatte stregkoder med det formål at effektivisere forsyningskæden, lagerstyringen og logistikken. Men de kommende par år må producenterne ifølge Henrik Granau forberede sig på, at de fleste mennesker i den vestlige verden vil komme i besiddelse af SmartPhones med indbygget RFID scanner.
”Hvor producenter af vaskemaskiner for eksempel hidtil har ment, at RFID-teknologien udelukkende kunne bruges til at styre varehåndtering, skal de nu indstille sig på, at RFID snart vil blive benyttet helt ud i det yderste forbrugerled. Folk vil inden længe kunne benytte teknologien til at finde ud af, hvor de enkelte komponenter er produceret, om det er et ægte produkt eller en kopi, hvilke materialer, som har været benyttet ved fremstillingen eller om vaskemaskinerne indeholder stoffer, som er allergifremkaldende. Den fremtid er der heldigvis allerede nogle producenter, som har forberedt sig på.”

Web, telefoni og RFID kobles sammen
Henrik Granau forudser, at næste skridt bliver, at vi via telefonen og internettet kan aflæse den RFID tag, som er indbygget i et produkt.
”Hvis min vaskemaskine f.eks. ikke virker, som den skal, kan jeg automatisk blive ledt frem til en bestemt hjemmeside, som producenten har oprettet. Det betyder, at selv om det er en italiensk vaskemaskine, vil jeg via telefonens display på dansk få oplyst, hvad producenten mener, jeg skal gøre for at løse problemet. Måske vil jeg kunne læse mig frem til, at det er et filter i bunden af vaskemaskinen, som først skal udskiftes eller, at den valgte vasketemperatur er forkert”.
I samtlige internationale standardiseringsfora er der nu fokus på, at der skal indbygges større sikkerhed i RFID Tag’en. Det gælder ikke mindst de Tag’s, som anvendes i detailhandelsbranchen. EU Kommissionen har besluttet, at såfremt RFID anvendes i detailleddet, skal virksomheden nøje vurdere, om privatlivets fred risikerer at blive krænket, og virksomheden skal dokumentere, at dette ikke er tilfældet. I modsat fald skal Tag’en kunne deaktiveres. Hvis Tag’en er monteret på beklædning, vil vi jo bære rundt med en lille radiosender, der til enhver tid kan identificere os som privatpersoner, og det må ikke kunne finde sted. Dette problem skal med andre ord først løses. Selv hvis hensynet til privatlivets fred ikke er tilsidesat, skal detailleddet alligevel være i stand til at deaktivere Tag’en, såfremt kunden ønsker det - uden yderligere omkostninger for forbrugeren. Problemet med, hvem der har adgang til RFID Tag’en, kan eksempelvis løses ved, at kunden får overdraget Tag’ens PIN-kode, så kun hun kan kommunikere med den. Herved sikres dels anonymiteten, dels bevarer forbrugerne fordelene med hensyn til at kunne skabe gennemsigtighed i produktets anvendelse.

Lidt for høje forventninger
Ikke alle RFID-producenter har haft fokus på adgangskontrol og sikkerhed, men kravene til detailleddet vil tvinge producenterne til at gennemføre fælles standarder for sikkerhed.
Hidtil har en del leverandører af RFID-teknologi savnet forståelse for disse problemer, og forventningerne til teknologien har måske været lidt for høje, erkender Henrik Granau.
”Eksempelvis troede mange, at man blot kunne udskifte stregkoder med RFID Tags, og at alt herefter kørte, som det plejede uden, at man behøvede at ændre i processer. Men radiobølgerne passerer kun vanskeligt igennem væsker, lige som metal reflekterer signalerne og dermed ødelægger kommunikationen. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at teknologien ikke er moden, men blot at det ikke er muligt at konvertere én teknologi til en anden uden at ændre processer”.

Dyrekøbte erfaringer
”Mener du, at det har overrasket industri og detailhandel, at der endnu er lang vej igen, før alle problemer er løst?”
”For manges vedkommende, ja. Flere eksperter forudså allerede tidligt, at teknologien ville ekspandere voldsomt. Leverandørerne har da også brugt store summer på udviklingsarbejde. Endelig har mange virksomheder følt sig presset til at investere i RFID, når det nu tilsyneladende gik så stærkt. Det er kommet bag på mange, at det alligevel ikke gik så hurtigt. Samtidig har nogle sælgere nok oversolgt teknologiens muligheder, hvilket formentlig har skabt skuffelser blandt køberne. På den baggrund er det godt, at der gradvis er kommet mere realitetssans - både hos købere og sælgere. Vi skal ikke glemme, at mange virksomheder allerede i dag opnår store økonomiske fordele i deres forsyningskæde ved hjælp af RFID teknologien.”