GLS Denmark blandt Danmarks bedste arbejdspladser

Tirsdag aften blev GLS Denmark igen kåret til den femte bedste arbejdsplads i Danmark i kategorien Store Arbejdspladser. Det er Great Place to Work, der står bag kåringen, som foregik i Cirkusbygningen i København.

Set i lyset af de turbulenser, der har været på pakkemarkedet i løbet af de seneste år, så var det ikke selvsagt, at GLS Denmark igen skulle være blandt top fem i 2017.

-Med de udfordringer pakkemarkedet har stået og står overfor, så var vi på ingen måde sikre på, at vores medarbejdere for andet år i træk ville sende os op blandt top fem i Danmark. Hos GLS Denmark er vi utrolig stolte over det skulderklap, vi har fået af vores medarbejdere, siger General Manager Karsten Klitmøller fra GLS Denmark.

Udnævnelser sker nemlig på baggrund af GLS' egen medarbejderundersøgelse, hvor 88,3% af medarbejdere har svaret, og hvor tilfredshedsscoren lå på hele 86% - en fremgang på 4%-point i forhold til sidste år. Medarbejderundersøgelsen tager afsæt i Great Place to Works rammer.

-Vi blev en del af Great Place to Work for nogle år siden, da vi gerne ville vide, hvor vi lå i forhold til andre danske virksomheder i vores størrelse, når det gælder en god arbejdsplads. Det var og er stadig en god ramme for os til at finde ud af, hvad der virker, og hvad der ikke gør - og ikke mindst hvad vi skal have yderlige fokus på, siger Karsten Klitmøller.

Styrket samarbejde

Igen i år har medarbejderundersøgelsen peget på konkrete fokusområder, som GLS Denmark ønsker at arbejde målrettet med i løbet af det kommende år. Sidste år var et af fokusområderne at styrke samarbejdet på tværs af afdelingerne. Der er nu mundet ud i et større vidensdelingsprogram, hvor indsatsen allerede bærer frugt i år, da medarbejderundersøgelsen netop viser en fremgang på området.

-Og det er jo netop dét, der giver mening for os - at vi sammen med vores medarbejdere kan afdække udfordringer og sammen kan finde løsningerne, der rent faktisk fungerer og gør vores hverdag bedre, siger Karsten Klitmøller.

Hvilke fokusområder 2018 byder på hos GLS Denmark er endnu ikke endelig fastlagt, og derfor heller ikke offentliggjort, men at kåringen til den femte bedste arbejdsplads i Danmark ikke er en sovepude, er hverken medarbejdere eller ledelse hos GLS Denmark i tvivl om.

For yderlige oplysninger kontakt venligst:

GLS Denmark A/S · Marianne Møller Jensen · Telefon 76 33 11 59 · presse@gls-denmark.com

Fakta - GLS Denmark

GLS Denmark er en af Danmarks største pakkedistributører og beskæftiger over 1.800 personer over hele landet. GLS Denmark er ejet af Royal Mail. 

Fakta - Danmarks Bedste Arbejdsplads

Danmarks Bedste Arbejdspladser® 2017 blev offentliggjort den 14. november 2017 ved en festlig prisoverrækkelse i Cirkusbygningen. Kåringen er den 17. i rækken, og igen i år er der tale om arbejdspladser, hvor arbejdsglæden er helt i top.

Danmarks Bedste Arbejdspladser offentliggøres i tre kategorier: Mindre Arbejdspladser (20-49 medarbejdere), Mellemstore Arbejdspladser (50-499 medarbejdere) og Store Arbejdspladser (flere end 500 medarbejdere).

Mere fra...

27.01.2023GLS Denmark

Sponseret

GLS slår rekorder: En højsæson med store pakkevoluminer og høj leveringskvalitet

07.09.2022GLS Denmark

Sponseret

Milliardomsætning glæder GLS-topchef: Økonomisk afmatning, krig og nye transportregler kan dog sænke tempoet i 2022

09.06.2022GLS Denmark

Sponseret

GLS klar med ny brandkampagne

22.04.2022GLS Denmark

Sponseret

GLS udvider og bygger nyt stort depot i Sdr. Borup ved Randers

19.04.2022GLS Denmark

Sponseret

GLS bygger stort distributionscenter i Ringsted - 400 nye arbejdspladser på vej

08.12.2020GLS Denmark

Sponseret

En dags ekstra leveringstid ved et ”No deal”-Brexit