GLS udvider sit landsdækkende PakkeShop-netværk
Gør-det-selv-entusiaster, professionelle håndværkere og alle andre pakkemodtagere kan nu hente pakker i et af Danmarks største byggemarkeder.
Silvan og GLS har indgået et samarbejde om at etablere PakkeShops i Silvan byggemarkeder i hele landet.
Dermed bliver Silvan en del af et allerede veletableret netværk af PakkeShops. Med PakkeShops repræsenteret hos Silvan stiger antallet af GLS PakkeShops til 1.666 landet over.
”Det er en stor glæde for GLS, at Silvan nu bliver en del af vores velkendte PakkeShop-netværk. Silvan har en loyal kundebase, og med en PakkeShop i den nærmeste Silvan, bliver det nu endnu nemmere for vores modtagere at hente sin pakke. Ydermere ligger Silvans byggemarkeder på gode placeringer, der passer godt ind i vores allerede fintmaskede netværk,” udtaler Karsten From, Manager GLS ParcelShop.
Et netværk som konstant skal udbygges og styrkes for at sikre passende kapacitet til den stigende nethandel, som GLS fortsat – og specielt nu med Corona – oplever i Danmark. Alle Silvan PakkeShops er nu klar til at tage imod pakker og både GLS og Silvan frem til et godt samarbejde.