Nyhedsmagasin, portal og e-nyhedsbrev om ledelse af hele forsyningskæden

Hovedsponsor:

Sektionen sponsoreres af:

Dato:

Fortsat vækst i den indiske produktion

GLOBALISERING. Den indiske produktionssektor fortsætter sin nærmest eksplosive vækst og slog senest forventningerne til april måned ved at vokse med 17,6 %.

Send til en ven | Kommentér | Print | Tilbage

Indien hører i øjeblikket til blandt de hurtigst voksende økonomier i verden, og dette indbefatter også landets produktionssektor, der overskred alle forventninger og voksede med hele 17,6 % i april måned. Stigningen, der bringer produktionen tæt på det højeste niveau i 20 år, skal tilskrives dels en voksende efterspørgsel indenlands, foruden øgede eksportmængder til Vesten. Fremstillingsindustrien alene voksede med 19,4 %, og enkelte sektorer oplevede endnu mere eksplosive vækstrater. Produktionen af kapitalgoder, der omfatter bl.a. fabrikker, maskineri og værktøj, voksede således med næsten 73 %, mens varige forbrugsgoder, såsom møbler og hårde hvidevarer, noterede en stigning i produktionen på 37 %.

Overordnet set voksede Indiens økonomi med 8,6 % i første kvartal af 2010, og analytikere forudser, at denne trend vil fortsætte med stort set uformindsket styrke resten af året og videre ind i 2011.

-AK

Annonce

Skriv en kommentar

Send en e-mail til mig, når andre kommenterer dette indlæg

Horisont Gruppen a/s    Horisont Gruppen a/s | © 2012 | Center Boulevard 5 | 2300 København S
info@horisontgruppen.dk | Tlf 32473230 | Fax 32473239 | Alle artikler er beskyttet af ophavsret - læs mere her