Kommercielle forsyningskæder kan lære af katastrofe-logistik
SUPPLY CHAIN MANAGEMENT. I de globale forsyningskæder udgør naturkatastroferne også en trussel for kommercielle forsyningskæder, og i forhold til risk management kan de i høj grad lære af de humanitære organisationer.
Send til en ven | Kommentér | Print | Tilbage
Risici for brud på forsyningskæden er en virkelighed, som alle supply chain ledere må forholde sig til i en tid, hvor forsyningskæderne er blevet mere globale. Produktionen er lagt i lavtlønnede lande, som ofte er præget af ustabilitet, blandt andet i form af naturkatastrofer, og derfor udgør de også en trussel for en kommerciel forsyningskæde. For eksempel fik jordskælvet i Kobe i 1995 store konsekvenser for verdens bilproducenter, og Toyota alene kunne ikke producere 20.000 biler til tiden. Formodentlig vil disse risici kun øges, da alle tal viser, at der bliver flere naturkatastrofer.
”I en situation hvor man har leverandører fra hele verden og producerer over hele verden, er man nødt til at tage alle former for katastrofer i betragtning, og se på hvordan de influerer på dine operations. Så set fra et globalt supply chain management perspektiv er naturkatastrofer også et problem for traditionelle virksomheder,” siger Gyöngyi Kovács fra HUMLOG Group og Hanken School of Economics i Finland.
Plan A kollapser altid
Hvor brud på forsyningskæden er en risiko, som kommercielle virksomheder må kalkulere med, er disse problemer en del af nødhjælpsorganisationernes hverdag. Derfor mener Gyöngyi Kovács også, at traditionelle virksomheder kan lære af de humanitære organisationer.
”Nødhjælpsorganisationerne er jo vant til at reagere på uforudsete hændelser og vide, hvordan man løser problemerne. I de traditionelle supply chains ser man også meget på risk management i øjeblikket. Men hvad angår risk management, er de humanitære organisationer faktisk bedre.”
Det er Paul Molinaro, Emergency Logistics Officer i UNICEF Supply Division, enig i:
”Vi er jo vant til brud på forsyningskæden og har derfor en nærmest instinktiv fornemmelse af at forholde os til det. Uanset hvor vi arbejder, er vi ret sikre på, at plan A kollapser øjeblikkeligt, og igennem års erfaring er det bare en virkelighed, vi vågner med hver morgen.”
Derudover mener han, at hele problematikken omkring lagre vil ændre sig for de kommercielle virksomheder. Så måske kan de også tage ved lære af de humanitære organisationers lager set-up.
”Jeg tror, at den private sektor vil re-tænke lagerrollen efter nogle af de supply chain chok, vi har set. De er jo per definition opdraget til, at lager er dårligt. For os er lagre en nødvendighed, lige som de er for militæret. Men jeg tror, systemet er for ustabilt nu, så de private virksomheder vil være nødt til at bygge en forsyningskæde, så man undgår brud. Man vil sikkert få sourcing, der kommer meget tættere på virksomhederne,” siger Paul Molinaro.
Annonce
- Fakta
Flere naturkatastrofer
Fra 1996 til 2006 er der blevet 60 procent flere naturkatastrofer i forhold til det foregående årti (1987-1996). Tallet er steget fra 4241 til 6806 registrerede tilfælde. I samme periode er antallet af indberettede dødsfald som følge af naturkatastrofer fordoblet fra 600.000 personer til over 1,2 millioner. Det er især vejrrelaterede katastrofer, som er skyld i stigningen. Fra 2000 til 2007 er antallet af disse katastrofer vokset med gennemsnitligt 8,4 procent årligt.
Blandt de mest markante naturkatastrofer de seneste år er:
- 2004: Tsunami i Indonesien, bredte sig til ti asiatiske lande, cirka 226.000 døde.
- 2005: Jordskælv i Pakistan, cirka 74.000 døde.
- 2005: Orkanen Katrina i USA, cirka 1.700 døde.
- 2008: Cyklon i Myanmar, cirka 134.000 døde.
- 2008: Jordskælv i Kina, cirka 88.000 døde.
Fire af disse er blandt de ti værste katastrofer i de seneste 30 år målt på antal døde.
Kilder: World Disasters Report 2007, Annual Disaster Statistical Review 2007, "EM-DAT” Center for Research on the Epidemiology of Disasters (CRED) og Dansk Røde Kors www.drk.dk.
