Send til en ven | Kommentér | Print | Tilbage

"Råder en virksomhed kun over én kritisk forsyningslinie, kan følgerne blive fatale i forbindelse med nedbrud"

Karl Brian Nielsen, professor og Institutleder ved Institut for Produktion ved Aalborg Universitet

”Fremtidens Supply Chain-leder er nødt til at besidde en dyb ekspertise i én disciplin kombineret med tilstrækkelig faglig viden til at kunne se sammenhængen med andre discipliner og funktioner. Den holistiske forståelse af virksomhedens mange processer bliver helt afgørende.”

Det fastslår professor og Institutleder ved Institut for Produktion ved Aalborg Universitet, Karl Brian Nielsen.

Gennem en årrække har Karl Brian Nielsen, som er civilingeniør af uddannelse, forsket i blandt andet produkt- og procesinnovation samt kompetenceudvikling. For nylig var han blandt initiativtagerne til oprettelse af et netværk for såkaldt "intelligent logistik", hvis formål er at skabe tæt samarbejde mellem forskere, udviklere og virksomheder, således at de kan videreudvikle og understøtte deres fælles kompetencer omkring Supply Chain.

I første omgang koncentrerer deltagerne sig om at få synliggjort specielt de nordjyske logistikaktiviteter. Foreløbig er 24 regionale virksomheder med i netværket. Planen er dog, at samarbejdet med tiden skal udbredes til det øvrige Danmark.

”Det har vist sig, at der foregår rigtig mange aktiviteter i Nordjylland på logistikområdet, hvilket nok hænger sammen med, at vi har ganske mange store virksomheder. For nogle af dem er evnen til at kunne håndtere Supply Chain helt essentielt for deres overlevelse. Samtidig kan den logistiske håndtering - og dermed håndteringen af den samlede forsyningskæde - være en overordentlig tung omkostning for nogle virksomheder”, siger Karl Brian Nielsen.

Han forventer, at netværket vil resultere i et antal nye samarbejdskonstellationer mellem de involverede virksomheder.

”Hvis det går rigtig godt, kommer der måske endda en række nye virksomheder ud af det. Under alle omstændigheder er der nu skabt grobund for kompetenceudvikling både på individniveau og på virksomhedsniveau. For mange virksomheder består der en meget stor udfordring i at få et indbyrdes netværk af systemer til at spille sammen, uden at ét system nødvendigvis bliver dominerende”, siger han og fortsætter:

”Tidligere har man brugt megen energi på at få skabt interfacing mellem forskellige teknologier. Men i det øjeblik, hvor f.eks. ét teknologisystem skal spille sammen med et andet, bliver det ikke nødvendigvis softwarearkitekturen, som bestemmer, hvordan systemerne skal håndteres. Derimod bliver det i langt højere grad de generiske logistiske udfordringer, som skal håndteres”.

SCM-lederen skal favne bredt

Virksomhederne har inden for de senere år måttet forholde sig til en række helt nye tendenser på markedet, f.eks. større produktvarians, kortere produktionscyklusser, øget outsourcing, globalisering af forretningsområder samt voldsom udvikling af informationsteknologi.

Karl Brian Nielsen mener derfor, at Supply Chain-lederen både skal kunne male med den brede pensel samt have evnen til at gå i dybden.

”Som et minimum skal Supply Chain-lederen have en bred forståelse for den kontekst, han/hun indgår i. Samtidig er man nødt til at være i dialog med andre spillere på markedet, og endelig er man nødt til at have en referenceramme, så man ikke bliver snydt alt for meget”.

På de virksomheder, hvor man traditionelt har haft stor fokus på lageromsætning, er man gennem de senere år blevet mindst lige så fokuseret på tilgængeligheden af det, som sælges, samt på evnen til at producere i et hurtigere tempo.

Den kendsgerning, at stadig flere data skal koordineres samt adskilles fra hinanden i en forsyningskæde, kan ifølge Karl Brian Nielsen give anledning til en række alvorlige problemer.

”Virksomhederne skal sikre sig, at de forskellige informationer er retvisende og rettidige, og det mål kan være vanskeligt at opfylde, hvis de nødvendige teknologiske redskaber eller den nødvendige viden til at anvende dem ikke er til stede. Hele forsyningskæden kan afhænge heraf. Eksempelvis er mange af de nye og meget avancerede højlagre i dag afhængig af, at de teknologiske processer fungerer gnidningsfrit. Problemerne kan også opstå i forbindelse med betalingsforløb, hvor der ikke nødvendigvis er overensstemmelse mellem vareflow, økonomisk flow og informationsflow. Al erfaring viser, at solidt integrerede og robuste systemer medfører bedre informationsflow i forsyningskæden, og herved undgår man, at f.eks. leverancer versus efterspørgsel går i modsving.”

Når teknologien bliver en barriere

Tilstedeværelsen af for meget kompliceret teknologi - f.eks. komplicerede IT-styringsværktøjer som måske ikke kan kommunikere indbyrdes - kan paradoksalt nok også resultere i, at virksomheden hænger fast i de mange processer.

”I så fald kan disse blive en betydelig barriere for omstilling til nye systemer. Nogle virksomheder har fortalt mig, at den største hindring for, at de kan blive mere Lean er, at deres ERP-system er tilrettelagt efter nogle givne strukturer, som fastlåser dem”.

Karl Brian Nielsen mener derfor, at det kan være en fordel for virksomheder at imødegå nedbrud og forsinkelser ved - lige som f.eks. energiselskaberne - at råde over et alternativt kredsløb eller alternative forsyningslinier.

”Råder en virksomhed derimod kun over én kritisk linie, kan følgerne blive fatale i forbindelse med nedbrud”, siger han.

På Institut for Produktion arbejder man da også intenst på at gøre logistikredskaberne mere robuste, fleksible og skalerbare. Øget robusthed skal først og fremmest sikre, at forskellige scenarier ikke påvirker hinanden negativt i et logistisk netværk.

Skal udvikle i fællesskab

Institutlederen afviser imidlertid, at der hidtil slet ikke har været noget samarbejde mellem forskere, udviklere og virksomheder.

”Mange af de kandidater, som Aalborg Universitet har udklækket, arbejder da også i dag i de nordjyske virksomheder. Jeg tror snarere, at problemet består i at få virksomhederne til at trække på samme hammel. Det kan f.eks. ske ved, at de går sammen om at give bud på større systemer, eller ved at de i fællesskab kan påvirke interface-standarderne eller ganske enkelt udvikle dem selv. Sammen med universiteterne kunne de også i langt større grad hjælpe med til at formidle viden inden for ny logistikteknologi. De fleste aktører på dette marked, hvad enten det drejer sig om softwareudvikling eller udvikling af ny robotteknologi, kan jo heller ikke være førende på alle områder. Endelig er det afgørende, at der bliver uddannet tilstrækkelig mange inden for dette område, så vi har mennesker nok til at opretholde denne virksomhedskompetence.”

Uanset hvor effektiv og driftsikker teknologi som udvikles i fremtiden, mener Karl Brian Nielsen ikke, at de logistiske udfordringer bliver løst én gang for alle.

”Der vil komme nye skred og nye forretningsprocesser i enhver branche, som bevirker, at man tvinges til at handle anderledes, også på det logistiske område. Se f.eks. blot på den måde, man i dag sælger og producerer mobiltelefoni, som er en hel anden end for 10 år siden. Nye og utraditionelle måder at formidle teletransporten på har skabt grundlaget for opblomstring af helt nye forretningsområder.”

At skabe orden i kaos

”Figurerer Supply Chain Management helt i front, når virksomheder i dag lægger forretningsplaner?”

”Ikke nødvendigvis. Men på de store produktionstunge virksomheder er det uden tvivl tilfældet. De tænker både i intern og ekstern logistik, og frem for alt tænker de meget i teknologiudvikling og teknologispring. Mange store virksomheder er i dag bange for, at de kommer til at overse en ny potentiel teknologi. Samtidig udgør den gruppe medarbejdere, som beskæftiger sig med Supply Chain, fortsat en meget forskelligartet gruppe, som har en baggrund enten i finansområdet, transportsektoren, IT-verdenen, fra indkøbsfunktioner eller fra en helt femte erhvervsgren”, siger Karl Brian Nielsen.

Personligt mener han i øvrigt, at produktionsingeniører er de bedst egnede.

”De har både den brede tilgang samt evnen til at gå i dybden - og så er de dygtige til at træffe de rigtige beslutninger på et usikkert grundlag. Som oftest kan de skabe orden i kaos.”