ABC Softwork vinder Logicas innovations-pris
INNOVATION. ABC Softwork har vundet Logicas årlige Global Innovation Venture Partner (GIVP) Program i Danmark for deres Business Intelligence-analyseværktøj, som hurtigt og overskueligt kan sortere store datamængder i vigtige og knap så vigtige data.
Send til en ven | Kommentér | Print | Tilbage
På billedet, fra venstre: Martin Kiær (head of department, Logica Danmark), Lars Villads Krogh, Partner ABC Softwork Aps. og Søren Sofus Petersen, Founder ABC Softwork Aps.
”Som innovativ virksomhed er vi stolte af at blive valgt af Logica i Danmark. Vi har mødt et panel af kvalificerede folk, som har givet os god feedback, og vi ser frem til at fortsætte samarbejdet,” siger partner i ABC Softwork, Lars Villads Krogh.
Logicas årlige Global Innovation Venture Partner (GIVP) Program, som hvert år finder sted i 10 lande verden over, har til formål at finde virksomheder med innovative produkter og løsninger. Vinderen af den globale hovedpris blev den svenske virksomhed Eurostep, der sælger software og konsulentydelser inden for Product Lifecycle Management (PLM) med fokus på at udveksle data mellem virksomheder.
-KGJ
