Nyhedsmagasin, portal og e-nyhedsbrev om ledelse af hele forsyningskæden

Hovedsponsor:

Sektionen sponsoreres af:

Dato:

Forskergruppe får jubilæumspris for procesoptimering

PROCESSER OG OPTIMERING. En forskergruppe på Aalborg Universitets Institut for Mekanik & Produktion hædres nu med 300.000 kr.

Send til en ven | Kommentér | Print | Tilbage

Professor Joachim Danckert og hans forskergruppe på Aalborg Universitets Institut for Mekanik & Produktion hædres nu for deres omfattende og internationalt anerkendte indsats inden for procesoptimering. Det sker med Fabrikant P.A. Fiskers Fond, der i år udover de halvårlige legater uddeler en pris på 300.000 kr. i anledning af sit 50 års jubilæum.

Sheet Metal Forming Group – eller pladegruppen, som Joachim Danckerts forskerteam kaldes i daglig tale – har gennem de seneste to årtier arbejdet med procesoptimering og -stabilitet i de dele af industrien, der arbejder med pladeformgivning og plastisk formgivning. Mange klassiske formgivningsprocesser anses for at være både stabile og robuste, men gruppens forskning har vist, at disse antagelser i mange tilfælde er forkerte, mener man hos Fabrikant P.A. Fiskers Fond. Den har i sit valg af forskergruppen på AAU specielt lagt vægt på gruppens tese om, at det for at kunne udvikle gode og brugbare computermodeller er afgørende at have erfaring gennem eksperimenter.

Fabrikant P.A. Fiskers Fond støtter primært teknisk-videnskabelig forskning til gavn for dansk industri. - MS

Annonce

Skriv en kommentar

Send en e-mail til mig, når andre kommenterer dette indlæg

Horisont Gruppen a/s    Horisont Gruppen a/s | © 2012 | Center Boulevard 5 | 2300 København S
info@horisontgruppen.dk | Tlf 32473230 | Fax 32473239 | Alle artikler er beskyttet af ophavsret - læs mere her