Nyhedsmagasin, portal og e-nyhedsbrev om ledelse af hele forsyningskæden

Hovedsponsor:

Sektionen sponsoreres af:

Dato:
www.scm.dk/processer

Indkøbets teknik og metoder

Processer og optimering.

Send til en ven | Print | Tilbage

Indkøbets teknik og metoder

Kurset behandler som udgangspunkt de emner, der indgik i merkonomstudiets Ind-køb I, suppleret med de grundlæggende retsregler for køb og salg. Kurset anskuer indkøbsarbejdet ud fra nogle basale grundsætninger om, at indkøbsfunktionen skal sikre den rigtige vare i den rigtige kvalitet i den rette mængde til den rigtige tid og på rette sted samt til den rigtige pris i relation til ressource-forbruget, således at man ud fra de givne forhold opnår de lavest mulige totalomkostninger i den konkrete an-skaffelsessituation.

Formål/dit udbytte
Kurset har til formål at give deltagerne en basal viden om de arbejdsprocesser, der indgår i det grundlæggende indkøbsarbejde. Deltagerne vil få kendskab til de tek-nikker, der kan anvendes i forbindelse med opgaveprioritering og optimal ressour-ceanvendelse, samt de problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med tilbudsud-arbejdelse og -vurdering. Det udleverede kursusmateriale vil efterfølgende kunne tjene som "hjælpeværktøj" i forbindelse med det daglige indkøbsarbejde. Deltagerne vil efter kurset have et såvel teoretisk som praktisk udgangspunkt i den videre udvikling som indkøber.

Målgruppe
Indkøbsassistenter og nyansatte indkøbere der netop har fået, eller forventes at få indkøb som fuldt eller delvist arbejdsområde.

Kursusindhold
Kurset gennemgår de enkelte grundlæggende faser i indkøbsarbejdet fra planlæg-ningen over tilbudsindhentningen og tilbudsvurderingen, til valg af leverandører og aftaleform. Endvidere omtales de lovregler, som gælder i forbindelse med køb og salg, med særlig fokus på aftaleloven og købeloven. Der afsluttes med en gennemgang af gældende Incoterms leverings-klausuler.

Under gennemgangen af ovennævnte emner vil bl.a. følgende spørgsmål blive be-svaret:
• Hvordan opnås den optimale planlægning af indkøbsprocessen?
• Hvordan udnyttes ressourcerne bedst muligt?
• Hvornår bør man indhente tilbud?
• Hvad skal et udbudsmateriale indeholde?
• Hvornår er et tilbud eller en ordre bindende?
• Hvad skal man tage højde for ved tilbudsvurderingen?
• Hvordan beregnes totalomkostningerne ved en anskaffelse?
• Hvad skal en aftale indeholde?
• Hvilke rettigheder/pligter har køber i henhold til lovgivningen?
• Hvilken leveringsklausul bør vælges i en given situation?

Undervisningsform
Undervisningen foregår i plenum suppleret med en række ”summeopgaver” á 5-20 minutter, som løses parvis af deltagerne i kursuslokalet. Undervisningen er tilrettelagt således, at deltagerne har mulighed for løbende at stille spørgsmål under gennemgangen af de enkelte emner, og bringe deres egne erfaringer ind i plenumdebatten.

Relaterede kurser
• Indkøbsøkonomi
• Kontraktforhold
• Logistik i forsyningskæden

Kursusleder
Konsulent Bent Sterregaard, Sterregaard ApS
Nuværende job: Konsulentopgaver i forbindelse med offentlige myndigheder og virksomheders ind-gåelse af kontrakter om varer og tjenesteydelser. Rådgivning til private virksomheder og offentlige myndigheder i forbindelse med anvendelse af EU-direktiverne om indgåelse af offentlige indkøbsaftaler. Foredrags- og undervisningsvirksomhed indenfor indkøb, kontraktforhold og internationale ud-budsregler.
Tidligere job: Har mere end 35 års erfaring med indkøb og materialestyring i såvel den private som of-fentlige sektor, senest inden for Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S (SKI) med ansvar for indgåelse af rammekontrakter og andre kontrakter om køb af varer og tjenesteydelser til brug for den offentlige sektor.
Uddannelse: Merkonom i indkøb, samt diplomuddannelse i Indkøb og Logistik.

Dato/sted
9. marts 2010 Comwell, Roskilde
7. september 2010 Scandic Hotel Kolding

Tid
Kl. 09 – 17

Pris
Medlemmer kr. 4.500,-
Ikke-medlemmer kr. 5.500,-

Detaljer om arrangementet

Arrangør:Dansk Indkøbs- og Logistik Forum
Kontaktperson:Dorte Pedersen
Telefon:33 21 16 66
Fax:
Web:Link (åbner i nyt vindue)
Type: Kurser
Sted:Scandic Kolding
Startdato:09/07/2010
Stopdato:09/07/2010
Pris:4.500,-

Horisont Gruppen a/s    Horisont Gruppen a/s | © 2012 | Center Boulevard 5 | 2300 København S
info@horisontgruppen.dk | Tlf 32473230 | Fax 32473239 | Alle artikler er beskyttet af ophavsret - læs mere her