Kæmpe transportcenter melder udsolgt og udvider

Der er godt gang i grundsalget hos Skandinavisk Transport Center ved Køge, der derfor udvider arealet med yderligere 7-800.000 m2. Fuldt udbygget bliver STC Danmarks største transport- og logistikcenter.

De oprindelige 1,7 mio. m2 er udsolgt i STC, så nu udvider man nordpå med yderligere 7-800.000 m2. Grafik: STC.

17.02.2017

SCM.dk

170 ha strækker Skandinavisk Transport Center ved Køge sig nu over, efter at Køge Kommune de seneste fire måneder har solgt næsten 300.000 m2 erhvervsgrunde. Dermed er det oprindelige areal på 1,7 mio. m2 udsolgt, og derfor gør man nu klar til at udvide med yderligere 7-800.000 m2, skriver kommunen på sin hjemmeside.

Med udvidelsen når STC op på omkring 2,5 mio. m2 og bliver dermed Danmarks største transport- og logistiskcenter. Senest har PostNord flyttet sit logistiklager til området, og planlægger nu at lægge endnu mere af koncernen i kommunen. Lidl og Netto er allerede flyttet ind, ligesom medicinalvirksomheden Nomeco er ved at bygge i transportcenteret. I alt rummer STC 30 distributions-, lager-, service- og logistikvirksomheder.

Læs også: Køges havneområde udbygges for en milliard

Ifølge folkene bag, er det benhårdt strategisk arbejde, der har resulteret i en velsmurt transportklynge i Køge, som tiltrækker virksomheder og skaber arbejdspladser. Det ser lyst ud for Køge, mener direktør for Skandinavisk Transport Center, Thomas Elm Kampmann:

”Vi tilbyder virksomhederne moderne faciliteter, plads til at bygge og let adgang til markeder i Danmark, Sverige, Tyskland og resten af Europa. Det er unikt i Danmark. Det har styrket vores position i det danske transport- og logistiksystem, og jeg tror på, at de vigtige markeder i Nordeuropa er indenfor rækkevidde”.

STC er placeret, hvor motorvejene E20, E47 og E55 mødes, og ny-udvidelsen kommer til at ske i et nyt område, umiddelbart i forlængelse af det nuværende STC i nordlig retning.

-AK

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

19.04.2024SCM.dk

4 dages arbejdsuge understøtter medarbejdertrivsel

19.04.2024SCM.dk

I skal indberette emballage inden den 31. august

14.04.2024Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

10.04.2024SCM.dk

Et væld af nye emballageformer står på spring i Danmark

09.04.2024Industriens Fond

Sponseret

Kan vi klare os uden Kina?

05.04.2024Global AGV

Sponseret

5 fordele ved at skalere din produktion med AGV

03.04.2024WITRON Group

Sponseret

20 years of successful partnership

02.04.2024SCM.dk

Cybersikkerhed giver nye karriereveje for unge

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle