Lageret år nul

Jesper Hviid Ibsen, distributions- og lagerchef i tøjkoncernen IC Companys, skal stå i spidsen for en effektivisering af virksomhedens lager i Brøndby. Det betyder først og fremmest nyt WMS og indførelse af lean, der skal automatisere og optimere en masse manuelle processer.

I øjeblikket arbejder der 27 forskellige nationaliteter på IC Companys’ lager. Det er Jesper Hviid Ibsen, der har fået idéen med at hænge flag op. Foto: Supply Chain Magasinet. .

29.05.2012

Joe Kristian Kipp, SCM.dk

Det er ikke kun på Brøndby Stadion, at man drømmer om effektivitet og forbedring. Et ejendomsmæglerstenkast derfra ligger tøjkoncernen IC Companys’ lager, hvor der ligeledes er brug for optimering – primært fordi et gammelt system med en ældre ERP-platform betyder, at det meste arbejde i dag foregår manuelt. I ERP-systemet bliver varemodtagelse og flytning fra en lokation til en anden registreret, men der ligger tunge manuelle processer bag, fortæller distributions- og lagerchef Jesper Hviid Ibsen.

Jesper Hviid Ibsen

• Distributions- og lagerchef i IC Companys siden oktober 2011.
• Er 39 år.
• Har tidligere arbejdet i Stockholm som logistikchef i Tech Data og som logistik manager i Ingram Micro.

”VI gør det ikke on-the-fly i dag. I plukkefasen scanner vi varerne, men det foregår ved en fast arbejdsstation, og det er ikke optimalt. En håndscanner ville gøre arbejdsrutinerne nemmere,” siger han, men roser dog i samme åndedrag ERP-systemet som værende ganske vandtæt:
”Kvaliteten af systemet er sådan set god nok, men det kan gøres mere effektivt og produktivt. Jeg ser det som, at vi befinder os i år nul.”    

Om IC Companys

• IC Companys designer og sælger herre- og dametøj til hele verden under 11 forskellige brandnavne såsom Cottonfield, Matinique og Tiger of Sweden. Hovedkvarteret ligger i København
• Koncernen blev dannet ved fusion af tøjfirmaerne Carli Gry og InWear i 2001
• Omsætter for 3,5 milliarder kroner
• Har 2.500 ansatte

Jesper Hviid Ibsen ser mange muligheder i at løfte effektivitet og produktivitet ved små og simple investeringer. Men øverst på ønskelisten står dog indførelsen af et WMS, som skal danne fundamentet for det videre optimeringsarbejde. Her kan der virkelig ske landvindinger, da indkomne varer i dag registreres manuelt. I fremtiden ser lagerchefen en mere automatiseret proces for sig, hvor WMS ud fra vægt og volumen kan dimensionere, hvor mange stykker tøj der kan være i hver kasse. Også når ordrene bliver plukket, vil WMS give fordele. I dag plukker lagermedarbejderne efter papir-pluklister, som kan blive væk og er svære at ændre, efter de er printet ud.
”I dag render vi rundt med papirer, og når vi har manuelle ændringer, går vi hen til en computer og taster dem ind. Det kan vi bestemt gøre bedre,” siger Jesper Hviid Ibsen.
I det hele taget skal processerne over hele linjen kigges efter i sømmene. Det gælder systemer, personale, kvalitet og service. Det handler om at kunne modtage, plukke og afsende varerne hurtigere til gavn for kunderne. Men lageret udgør kun en del af supply chain, så kunder, producenter og leverandører skal også inddrages.

IC Companys’ lager i Brøndby

• 50 fastansatte og op til 30 vikarer i sæsonperioder.
• Lagerareal: 12.000 m2.
• Kapacitet: 2.400 pallepladser og 31.000 hyldepladser.
• Distribuerer tøj til hele verden, dog mest til Europa.
 

I dialog med brands
En af de aktører, som lagerchefen allerede har involveret, er lagerkunderne, hvilket vil sige de forskellige tøjbrands, der tilsammen udgør IC Companys. De har stor betydning for optimeringsarbejdet, for eksempel spiller det afgørende ind på lagerrutinerne, hvordan brand-leverandørerne pakker deres kasser, og om der er almindelige labels eller stregkoder på kasserne. Lagerkunderne har vidt forskellige behov: To pluk til den ene, 1.000 til den anden, så lagerchefen lægger vægt på at give tid til at finde den rette løsning. Alt dette har IC Companys’ logistikledelse indledt en dialog med de enkelte brands om at optimere. Derudover er der også blevet nedskrevet en serviceaftale med alle de 11 forskellige brands for at afstemme krav og forventninger.    

Jesper Hviid Ibsen, distributions- og lagerchef i IC Companys, har gode erfaringer med at inddrage medarbejderne i optimeringen af virksomhedens lager. Foto: Supply Chain Magasinet. .

Inddrager personalet
Men optimeringsarbejdet handler ikke kun om kunder, leverandører og systemer. Personalet skal også spille med, og det sker blandt andet ved hjælp af lean, der handler om trimme arbejdsprocesserne, så de bliver så effektive som muligt og skaber mest mulig værdi for kunderne. På løbende møder, kaldet kaizen-events, er udvalgte medarbejdere med til at foreslå forbedringer af lagerrutinerne.
”Vi har i et halvt år været i gang med at bygge en kultur op, hvor medarbejderne er med til at påvirke beslutningerne og tager ansvar. De bidrager med mange guldkorn ved vores kaizen-events og er tydeligvis glade for at blive involveret,” siger Jesper Hviid Ibsen, for hvem det har været en fornøjelse at lære lean-værktøjerne bedre at kende og ikke mindst arbejde med den struktur, det giver.
”Jeg er godt klar over, at mange har det svært med forandringer – når de sker, bakker mange per automatik. Derfor skal medarbejderne have en rimelig tid til at reflektere og acceptere forandringer,” siger lagerchefen.  
I strategien for lageroptimeringen ser Jesper Hviid Ibsen et år frem ad gangen, og han har i første omgang prioriteret implementeringen af WMS, fastholdelsen af lean og granskning af spild som de vigtigste punkter. Går alt efter planen, skal WMS indføres inden for to år.

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Er det tid til at opgradere jeres truckflåde? Traigo_i sætter helt nye standarder

SCM.dk

Produktionsdanmark får nu eget fagmedie

Relateret indhold

02.03.2026TECSYS A/S

Sponseret

Ny MC3450 bygger videre på Zebras MC3-platform

19.02.2026Antalis A/S

Sponseret

Sådan løser automatisering tre centrale udfordringer i moderne logistik

13.02.2026Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Er det tid til at opgradere jeres truckflåde? Traigo_i sætter helt nye standarder

12.02.2026STILL Danmark A/S

Sponseret

Den rette type truck til et hvert lager eller produktion

10.02.2026Q-SYSTEM A/S

Sponseret

Vores vognprogram Q10 udfases – alt skal væk

10.02.2026SCM.dk

Nordisk logistikejendoms-aktør styrker tilstedeværelsen i Hovedstadsområdet

10.02.2026SCM.dk

Hummels centrallager satser på det automatiske og digitale

09.02.2026Delfi Technologies A/S

Sponseret

PP Jensen løfter præcisionen med scannerløsning fra Delfi Technologies

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle
Dansk Standard
Kursus
NIS2 i praksis – med ISO/IEC 27001 som fundament for compliance

På dette diplomkursus får du overblik over NIS2-kravene i praksis, og du lærer, hvordan ISO/IEC 27001 kan bruges som en praktisk ramme til at styrke jeres informationssikkerhed og sikre compliance med den nye NIS2-lov.

Dato

04.03.2026

Sted

Comwell H.C. Andersen Odense

Bureau Veritas
Kursus
ISO 45001 Intern Auditor

På ISO 45001 Intern Auditor træner du auditeringsteknikker og -værktøjer med fokus på den interne auditors rolle og funktion, mens du får indblik i, hvordan du udfører intern audit af et arbejdsmiljøledelsessystem i henhold til ISO 45001.

Dato

04.03.2026

Sted

Vejle

Bureau Veritas
Kursus
Emballage og cirkulær økonomi

EU-regler og den nye (EU) 2025/40-forordning

Dato

05.03.2026

Sted

Kgs Lyngby

DNV Business Assurance Denmark
Webinar
Business Impact Assessment

Hvordan påvirkes din virksomhed, hvis kritiske processer går ned? Og hvor hurtigt skal de være oppe igen for at din forretning ikke lider skade? Mange virksomheder opdager det først, når det er for sent.

Dato

05.03.2026

Sted

Online

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Strategisk udvikling af ledelsessystemer

Hvordan sikrer vi, at ledelsessystemet leverer et effektivt bidrag til virksomhedens strategiudvikling?

Dato

05.03.2026

Sted

Odense

Dansk Standard
Kursus
ISO/IEC 27001 Lead Implementer - certificeret af PECB

Få bevis på dine kompetencer med den internationale personcertificering i informationssikkerhed, PECB ISO/IEC 27001 Lead Implementer.

Dato

09.03.2026

Sted

IDA Conference, København V