Lagerstyring i verdensklasse kræver integration
Udviklingen til lagerstyring i verdensklasse kræver ifølge en ny hvidbog fra Tompkins Associates integration af mennesker og organisation, forretningsprocesser, teorier og ny teknologi alt sammen afstemt med virksomhedens forretningsstrategier.
Der har altid været modstridende synspunkter om det korrekte lagerniveau, skriver supplychainbrain.com, men i øjeblikket ser man, ifølge Jim Tompkins, administrerende direktør for Tompkins Associates og medforfatter på hvidbogen, de organisatoriske spændinger ophøjet til helt nye højder:
”Det er ikke fordi, lagerbeholdningens rolle pludselig har ændret sig. Den har i højere grad udviklet sig, i takt med at organisationer er blevet mere fokuserede på lagerstyring, samtidig med at det økonomiske billede har gjort det sværere at styre.”
Udviklingen til lagerstyring i verdensklasse kræver ifølge hvidbogen integration af mennesker og organisation, forretningsprocesser, teorier og ny teknologi – alt sammen afstemt med virksomhedens forretningsstrategier. Hvidbogen diskuterer desuden de ledelsesmæssige tiltag, som er nødvendige for at rykke fra lageroptimering til Sales, Inventory & Operations Planning (SIOP) og videre til supply-chain-orienteret produktudvikling, såvel som SKU- og leverandørrationalisering. Medforfatter Ralph Cox, leder på Tompkins Associates, ser avancerede beslutningsprocesser gennem SIOP som en af nøglerne til at opnå verdensklasse-lagerstyring:
”Der er konflikter i virksomhederne, som lageroptimering alene ikke kan løse. SIOP giver en platform, som adresserer alle slags konflikter,” siger han.
Hele hvidbogen kan downloades på www.tompkinsinc.com/publications/monograph/inventory
-JR