Lego reducerer CO2-udledningen

Lego reducerer udledningen af CO2 fra emballage med 10.000 tons i 2014. Samtidig støttes skove, der er certificerede og ansvarligt forvaltede.

Lego reducerer størrelsen på sin emballage for at sænke CO2-udslippet..

03.09.2014

SCM.dk

Lego har siden juni 2014 solgt sine nye produkter i mindre æsker, der i gennemsnit anvender 14 procent mindre papir, svarende til omkring 6.000 tons pap. De mindre æsker betyder også, at transportbehovet reduceres med 3.000 vognlæs. Lego kan dermed reducere CO2-udledningen fra emballagen med 10.000 tons.

Bæredygtig emballage
De mindre legoæsker er markeret med certificering af Forest Stewardship Council (FSC).  Det er et vigtigt skridt for at gøre Legos emballage mere bæredygtig. Reduktionen af emballage støtter også de miljømæssige mål, der er givet tilsagn om i Climate Savers-partnerskabet med WWF, som Lego indgik i 2013.

Læs også: Modulvogntog er en miljøgevinst

“FSC-logoet på æsken kan virke ubetydeligt, når man ser det første gang, men det er en meget stor milepæl for os og et vigtigt element i vores bestræbelser på at blive CO2-positive i 2016. Som en ansvarlig virksomhed ønsker vi at hjælpe til med at bevare skovene, deres dyreliv og arbejderne til gavn for miljøet og fremtidige generationer”, siger Jørgen Vig Knudstorp, administrerende direktør i Lego Koncernen.

Lego har siden 2011 arbejdet på, hvordan størrelsen på legoæskerne på bedst mulig måde kan mindskes, og hvordan der kan anvendes FSC-certificeret papir til æsker og byggevejledninger.  

Ambitiøse mål for bæredygtighed
Kim Carstensen, generaldirektør for Forest Stewardship Council, er glad for, at Lego har ambitiøse mål for bæredygtighed.

“Vi er glade for, at Lego-koncernen vælger at implementere en så ambitiøs FSC-politik. Når en virksomhed stiller høje krav til ansvarligt valg af leverandører, er det noget, der giver genlyd i emballage- og papirindustrien. Der hersker ingen tvivl om, at Lego-koncernen har inspireret og opfordret forsyningskæden til at indføre en mere ansvarsbevidst daglig drift”, siger han. 

Læs også: Transportgigant sænker energispild i transitlager

I dag er mere end 90 procent af de materialer, som koncernen bruger til emballering af sine kærneprodukter, FSC-certificerede, og målet er at nå 100 procent i 2015. Samtidig er det planen, at minimum 75 procent af materialerne til Legos emballage skal være genbrugsmaterialer.

-SSM

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

19.04.2024SCM.dk

4 dages arbejdsuge understøtter medarbejdertrivsel

19.04.2024SCM.dk

I skal indberette emballage inden den 31. august

04.04.2024SCM.dk

Ny rapport afslører barrierer for en cirkulær tekstilindustri

27.03.2024SCM.dk

Nyt projekt har fokus på at genanvende tæppefliser

20.03.2024SCM.dk

Solceller på fabrikstag slukket på 8. måned

19.03.2024SCM.dk

Ny EU-aftale om bæredygtig emballage og mindre emballageaffald

15.03.2024SCM.dk

Så er det slut med Bladt Industries

15.03.2024SCM.dk

Unimec udvider fabrikshaller med 33 procent

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle