Lyngsoe Systems får kæmpeordre hos Saudi Post

Softwareleverandøren Lyngsoe Systems har underskrevet en stor millionordre med det saudiske postvæsen. Aftalen omfatter levering og implementering af software og hardware til en sporbarhedsløsning.

"Vi har løst forskellige mindre opgaver for Saudi Post gennem de seneste otte år. De seneste to år har vi arbejdet målrettet på at få den her aftale på plads, hvor vi blandt andet har kørt et prøveprojekt hos dem", siger Rasmus Bartholomæussen, der er regional director Middle East hos Lyngsoe Systems. Foto: Lyngsoe Systems..

13.10.2014

SCM.dk

Det danske Lyngsoe System fra Aars i Himmerland har solgt en sporbarhedsløsning til det saudiske postvæsen. Kæmpeordren, der officielt blev underskrevet i Saudi Arabien, indebærer, at Lyngsoe Systems skal levere og implementere software og hardware til sporbarhed af breve, pakker, containere, lastbiler og medarbejdere på Saudi Post’s 678 posthuse og sorteringscentre i 139 byer. I forbindelse med den nye aftale vil den jyske virksomhed åbne et nyt salgs- og servicekontor i Saudi Arabien.

Læs også: Kapitalfond køber Lyngsoe Systems

Desuden skal Lyngsoe Systems  stå for at optimere og effektivisere de nuværende processer og efterfølgende uddannelse af medarbejderne hos det saudiske postvæsen. Den danske virksomhed får også ansvaret for at servicere den nye løsning fremadrettet.

Den samlede projektsum for projektet er på knap 100 millioner kroner, og det gør Saudi Post-aftalen til en af de største enkeltaftaler i Lyngsoe Systems – hvis ikke den største.

”Det saudiske postvæsen ønsker at opbygge et moderne og effektivt postsystem med den størst mulige grad af automatisering og med minimale muligheder for menneskelige fejl. Man vil have track & trace med fuld viden om, hvor posten er i realtid, og det er det, vi leverer”, siger Rasmus Bartholomæussen, der er regional director Middle East hos Lyngsoe Systems.

Flere års samarbejde
Samarbejdet med Saudi Arabien er ikke helt nyt for den jyske virksomhed, der har løst forskellige mindre opgaver for Saudi Post gennem de seneste otte år.

”De seneste to år har vi arbejdet målrettet på at få den her aftale på plads, hvor vi blandt andet har kørt et prøveprojekt hos dem, siger Rasmus Bartholomæussen, der har boet i Riyadh det seneste år sammen med familien og vil bo der under hele projektfasen. Her vil han sikre, at alt forløber, som det er aftalt. Han er samtidig på udkig efter nye forretningsmuligheder for Lyngsoe Systems i Mellemøsten.

Løsningen for Saudi Post forventes at være fuldt implementeret i efteråret 2016, hvorefter Lyngsoe i en årrække vil være repræsenteret hos Saudi Post for at sikre fuld udnyttelse af løsningen.

Læs også: Ny topdirektør til Lyngsoe Systems

I alt forventer Lyngsoe Systems at have 10 medarbejdere dedikeret til opgaven for Saudi Post, både i virksomhedens hovedkontor i Aars, Himmerland, og i det nye lokale kontor i Riyadh.

-SSM

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Ny Toyota Traigo48-serie med uovertruffent design og banebrydende ydeevne

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

28.04.2025Brother Nordic A/S

Sponseret

Linerless labels: En lille teknologi med store fordele

22.04.2025SCM.dk

Nyt projekt og 40 millioner skal styrke produktionen med AI og robotter

22.04.2025SCM.dk

Mangel på kompetencer og lovgivning bremser AI i virksomheder

16.04.2025SCM.dk

Ny robotteknologi skal ruste industrien til at navigere i en usikker verden

11.04.2025AGR

Sponseret

Effektiv lagerstyring starter med pålidelige data

08.04.2025SCM.dk

9 ud af 10 nordamerikanske CPO’er vil indføre AI-agenter i 2025

07.04.2025SCM.dk

Fransk gigant satser stort på kunstig intelligens

04.04.2025Columbus

Sponseret

Enhancing manufacturing with AI: Microsoft Copilot for Field Service explained

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle