Annonce

Opret nyhed

Mand mod maskine – hvem vinder?

Automatisering af logistikprocesser har alle dage handlet om at reducere lønomkostninger og husleje. Sådan er det ikke længere. I dag handler det mere om, at automatisering skal hjælpe virksomheder til at imødekomme efterspørgsel efter hurtigere leveringstider og vende logistikken til en konkurrencefordel.

LAGER & DISTRIBUTION

Hurtigere leveringer forudsætter en højere grad af automatisering – der er nemlig grænser for, hvor meget du kan opnå med menneskekraft. Men det er pinedød nødvendigt at finde det rette balancepunkt mellem mennesker og teknologi for at få det maksimale udbytte af automatiseringens værditilbud.

De følgende fire spørgsmål vil hjælpe dig med at finde den rette tilgang for lige præcis din forretning.

Hvis du indfører for meget eller den forkerte type automatisering, risikerer du at havne i en situation, hvor du har besvær med at tilpasse forretningen til hastige forandringer. Det skriver Mikael Brorsson (TV) og Claes Jönsson, Consafe Logistics. Foto: Consafe Logistics.

1) Hvor hurtigt forandrer din forretning sig?
Når vi taler om forandringer, taler vi ikke kun om produktporteføljen. Vi taler også om ordremønstre og salgsstrategi. Omnichannel detailhandel betyder for eksempel, at mere lager flytter fra butikker til distributionscentre. Som konsekvens af kravet om hurtigere leveringer, bevæger detailvirksomheder sig væk fra få store distributionscentre til flere og mindre bynære lokationer. Distributionscentre overtager alle processer fra kontrol til plukning.

Der foregår på samme måde en tendens mod, at flere og flere processer bliver udført på lageret. Det er processer som for eksempel at montere eller samle køkkenudstyr, indsætte forudbetalte kort i telefoner og udføre andre operatøropgaver på lageret, så alt er klart, når kunden modtager varen.

Når du træffer beslutninger om automatisering, er det vigtigt at tage højde for, hvordan disse og andre tendenser vil påvirke din forretning fremadrettet. Hvis du indfører for meget eller den forkerte type automatisering, risikerer du at havne i en situation, hvor du har besvær med at tilpasse forretningen til hastige forandringer.

Foretag en ærlig vurdering af, hvor moden din nuværende drift er, og anlæg derefter en progressiv tilgang, som giver dig den nødvendige fleksibilitet, så din forretning kan udvikle sig.

2) Hvor mangfoldig er din produktportefølje?
Graden af lagerautomatisering afhænger af den produktportefølje, du håndterer. Jo mere ensartet sortimentet er, jo mere vil du vinde ved høj grad af automatisering.

Volumenprodukter som toiletpapir er for eksempel ideelt til automatisering, fordi de er nemme at håndtere, og der er ikke mange varenumre til at komplicere tingene. Der er kun brug for medarbejdere ved ind- og udgang på lageret - og selv de processer kan blive automatiseret.

Hvis dit sortiment er mangfoldigt, har du brug for menneskehænder, der er støttet af teknologi. Løsninger som mobile voice systemer hjælper dig til at sikre en fornuftig opgaveløsning, forbedre ergonomien og håndtere både single- og multiordreplukning. Automatiserede løsninger, der bringer varen til medarbejderen, er også en stor hjælp til at optimere plukkeprocessen.

”… det er pinedød nødvendigt at finde det rette balancepunkt mellem mennesker og teknologi for at få det maksimale udbytte af automatiseringens værditilbud”.

Mikael Brorsson og Claes Jönsson, Consafe Logistics

3) Hvordan påvirker hensyn til arbejdsmiljø, sikkerhed og miljø din lagerautomatisering?
Mange lande har arbejdsmiljø-, sikkerheds- og miljøreguleringer, der påvirker lagerdriften. I Danmark skal virksomheder for eksempel sikre sig, at medarbejderne ikke løfter mere end en maksimal samlet vægt per dag.

Automatiseret plukning og håndtering af tunge varer bidrager til at beskytte medarbejdere mod for tunge løft og er samtidig en gevinst for produktiviteten og omkostningsniveauet.

4) Hvor let kan dine systemer blive integreret?
Implementerer du systemer som isolerede implementeringer, får du problemer. Det er en klar fordel at tænke i integrerede løsninger og ikke øer af automation. Øer af automation kan meget let vise sig samlet set at give din drift et negativt resultat, fordi ét system arbejder på 120 procent, mens et andet arbejder på 79 procent.

Når du ser på det samlede billede, kan du definere flow-typer og prioritere dem. Du kan derefter styre mixet mellem manuel og automatiseret drift, vælge det bedste system ud fra det samlede driftflow og på den måde sikre, at du har den teknologi, proces og dataintegration, der skaber den højeste værdi for lige præcis din drift.

Gå fra omkostningsfokus til værdiskabelse
Du kan komprimere ovenstående fire overvejelser i én overvejelse: Hvordan er din tilgang til logistik? Balancegangen mellem automatiseret og manuel drift eller mand-mod-maskine er et tankesæt eller en indstilling.

Om skribenterne

Mikael Brorsson er Product Manager, Consafe Logistics Astro WMS, og Claes Jönsson er Automation Expert, Consafe Logistics.

Anskuer du udelukkende logistik som en kilde til omkostningsbesparelser, risikerer du at begrænse jeres fleksibilitet og i det hele taget begrænse jeres muligheder. Anskuer du derimod logistik som en kilde til værdiskabelse, er der mulighed for at indføre integrerede processer, der gør det lettere for medarbejderne at udføre deres arbejde, gør det lettere at skalere driften efter behov og gør det muligt at levere langtidsholdbare konkurrencefordele.

Annonce
Consafe Logistics er partner på scm.dk Consafe Logistics er en af Europas førende leverandører af WMS løsninger til virksomheder over hele verden. Vi designer, udvikler og implementerer løsninger til alt indenfor lager og logistik....
Aktivitet: Artikler: 32 | Navnenyt: 4 | Events: 4 | Kompetenceområder: 2

Er du også en del af branchen, så læs om mulighederne for at blive partner.
Læs mere her

Bring en kommentar

God kommentarskik. Hold en god tone i kommentarerne, undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter. Læg kun link på din kommentar, såfremt det er relevant for debatten. Vær opmærksom på, at debatten modereres af portalens redaktion.

Annonce

Relaterede virksomheder

Relaterede artikler

Annonce

Annonce

Annonce