Mobilhandel vinder frem i Danmark

De mobile enheder bliver brugt mere og mere til nethandel i Danmark. Specielt tablets er populære, men smartphones er også godt med. Generelt er onlinehandel i vækst, selvom enkelte produkter halter efter.

Tabletten har overhalet smartphonen indenom som danskernes foretrukne mobile e-handelsplatform. Foto: Nestlé.

23.03.2016

SCM.dk

At e-handel stadig vokser herhjemme er ikke nogen nyhed i sig selv. Mere nyt er det, at de mange indkøb i større grad efterhånden også bliver foretaget ikke kun fra laptoppen eller den stationære computer, men også fra håndholdte enheder i form af tablets og smartphones.

For hvor onlineshopping fra telefonen længe har været en gigantisk forretning i eksempelvis Kina, så er vi først de seneste par år ved at komme efter det herhjemme. I en ny undersøgelse har Eniro fået sat friske tal på tendensen.

Læs også: E-handel lægger pres på materialehåndteringen

Generelt er de mobile enheder på vej frem som handelsplatforme, og det er specielt tablets, der trækker læsset. Andelen af danskere, der bruger deres tablet til e-handel, er således mere end tredoblet fra otte til 30 procent siden 2012, hvor Eniro første gang lavede undersøgelsen. Dermed har tabletten faktisk overhalet smartphonen, der i samme periode ’kun’ er gået fra 13 til 21 procent.

”Udviklingen understreger, at det er vigtigere end nogensinde, at virksomhedernes hjemmesider og webshops er tilpasset de mobile enheder. Hvis siderne ikke er søgbare og optimerede til fx smartphones, risikerer virksomhederne at miste de kunder, der køber ind på mobilen, mens de er på farten, eller shopper fra sofaen med deres tablet”, siger kommunikationschef i Eniro Danmark, Kristoffer Apollo, i en pressemeddelelse.

Stor forskel blandt produkter
Tabletten har også bredere appel end telefonen rent aldersmæssigt. 29 procent af de 18-35-årige, 32 procent af de 36-55-årige samt 27 procent af de 56-75-årige tager typisk en tablet i brug, når de køber et produkt på nettet, mens forskellen er større, når det gælder mobilen. 33 procent af de 18-35-årige handler på mobiltelefonen, mens det tilsvarende tal for de 36-55-årige er 18 procent og 12 procent for de 56-75-årige.

Som nævnt vokser e-handelen herhjemme fortsat, men med store forskelle imellem diverse varegrupper. Fx foretrækker et flertal på 82 procent af befolkningen at købe rejser, oplevelser og hoteller online, mens danskerne fortsat er skeptiske over for handel med dagligvarer på nettet. Her er kun sket en lille vækst fra 13 procent i 2014 til 16 procent sidste år.

Endnu mere udtalt er tendensen i forhold til køb af medicin. Kun tre procent af danskerne havde i 2015 prøvet at handle håndkøbsmedicin online, mens 10 havde erfaring med receptpligtige produkter.

Læs også: Flere kanaler og højere leveringskrav i dansk e-handel

”Mens danskerne har omfavnet køb af fx rejser og underholdning på nettet, går det overraskende langsomt fremad for andre slags produkter. Det tyder på, at der stadig er nogle barrierer, som skal fjernes, før vi for alvor vil lægge eksempelvis dagligvarer og medicin i vores digitale indkøbskurv, og at nogle grupper af webbutikker godt kan blive bedre til at markedsføre deres produkter og services”, siger Kristoffer Apollo.

Hent hele undersøgelsen her.

-AK

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

19.04.2024SCM.dk

I skal indberette emballage inden den 31. august

19.04.2024SCM.dk

Kunstig intelligens kan bane vej for mere resiliente og regenerative værdikæder

14.04.2024Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

10.04.2024SCM.dk

Et væld af nye emballageformer står på spring i Danmark

09.04.2024Industriens Fond

Sponseret

Kan vi klare os uden Kina?

05.04.2024Global AGV

Sponseret

5 fordele ved at skalere din produktion med AGV

03.04.2024WITRON Group

Sponseret

20 years of successful partnership

02.04.2024SCM.dk

Cybersikkerhed giver nye karriereveje for unge

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle