Annonce

Opret nyhed

Nem returnering ved e-handel øger salget

En letforståelig og bekvem proces for returnering af varer bestilt online er ifølge en ny amerikansk undersøgelse afgørende for, om kunderne vælger at handle.

LAGER & DISTRIBUTION

Foto: Photos.com.

En ny amerikansk undersøgelse viser, at 63 procent af online-kunderne nærlæser e-handelsvirksomhedernes betingelser for returnering af varer, før de køber. Og næsten halvdelen svarer, at de ville købe mere og anbefale e-butikker til deres venner, hvis e-butikkerne er overbærende med hensyn til varereturnering og ombytning.    

”Undersøgelsen giver e-handelsvirksomhederne en vigtig viden omkring tilpasning af kundeoplevelsen efter køb, fordi den fokuserer på de faktorer, der fører til kundeloyalitet og vækst,” siger Susan Kleinman, leder af comScore, der står bag undersøgelsen.

”Gratis forsendelse har tendens til at fylde meget i debatten om, hvad kunderne foretrækker, men undersøgelsen viser, at der er mange andre faktorer, der påvirker den positive kundeoplevelse. E-butikkerne bør derfor have et holistisk syn på disse faktorer, hvis de vil stimulere salget,” siger Susan Kleinman til supplychainbrain.com.  

Undersøgelsen, The Online Shopping Customer Experience Study, baserer sig på svar fra 3.100 amerikanske e-handelskunder.

Hent undersøgelsen her

- JKK

Bring en kommentar

God kommentarskik. Hold en god tone i kommentarerne, undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter. Læg kun link på din kommentar, såfremt det er relevant for debatten. Vær opmærksom på, at debatten modereres af portalens redaktion.

Annonce

Relaterede virksomheder

Relaterede artikler

Annonce

Annonce