Ny politisk aftale: Første CO2-fangtsanlæg klar i 2025
Med et bredt politisk flertal har regeringen besluttet at investere i fangst, transport og lagring af CO2. De første fangstanlæg kan være klar i 2025 og dermed bidrage til at nedbringe udledningerne af CO2.
CCS står for Carbon Capture and Storage og betegnes på dansk som fangst og lagring af CO2. CCS har været anvendt i mange år, men den har oftest været til at øge udvindingen af olie. I stedet skal teknologien nu bruges i Danmark til at deponere CO2'en, hvor den kom fra – nemlig dybt nede i undergrunden. Arkivfoto.
Et af de vigtige redskaber til at bekæmpe klimakrisen og realisere 70 procents-målet er at indfange drivhusgasser fra de danske skorstene og pumpe dem ned i undergrunden. Derfor er regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget blevet enige om en samlet strategi, der fremmer ny infrastruktur og sikrer regulering for fangst, transport, lagring og anvendelse af CO2 i Danmark på markedsbaserede vilkår.
”I årtier er der blevet pumpet olie op af Nordsøen. Det skal høre fortiden til. I stedet skal vi nu indfange CO2 og lagre den i selv samme undergrund. Netop den teknologi spiller en vigtig rolle for vores 70 procents-mål. Det kan nemlig nedbringe udledninger nogen af de steder, hvor det indtil nu har været rigtig svært. For eksempel i forhold til affaldsforbrænding og cementproduktion. Potentialet er enormt, og derfor er det vigtigt for os at sparke markedet i gang nu”, siger klimaminister Dan Jørgensen.
Læs også: DI: Produktion af vindenergi skal tidobles, hvis vi skal udnytte Power-to-X
Aftalen sikrer, at de første danske fangst- og lagringsanlæg kan sættes i drift allerede i 2025, ligesom den udmønter en samlet tilskudspulje på i alt 16 milliarder kroner. Støtten blive delt op i to dele.
Den første del skal udmøntes på den korte bane for at kickstarte markedet. Pengene vil kunne søges allerede i 2022 af CO2-udledere som kraftvarmeværker, der afbrænder affald, eller udledere i den tunge industri. Støtten vil betyde, at udledere kan investere i de anlæg, der skal etableres, for at indfange den CO2 de udleder. Opdelingen sikrer, at man kan udnytte den læring og konkurrence, der opstår, så man får mest for pengene.
Arbejdet er i gang
Hos Venstre er man glad for aftalen, men helst så man, at den gik endnu længere:
”I Danmark har vi et stort potentiale for lagring af CO2, fordi vores undergrund egner sig godt til formålet, og derfor har vi et ansvar i klimakampen for at sikre, at vi får gang i lagringen i Danmark. Samtidig kan vi være med til at skabe nye muligheder for dansk erhvervsliv og danske arbejdspladser. Med aftalen kommer vi et stykke af vejen, men Venstre mener, at vi skal skrue endnu højere op for ambitionerne fremover”, siger Venstres klimaordfører, Marie Bjerre.
Men før CO2-fangst og lagring rigtigt kan starte i Danmark, er der en række forhold, der skal falde på plads.
Læs også: Først i Europa: Projekt tester værdikæden for CO2-fangst og -lagring
I Klimaaftalen fra 2020 blev det besluttet, at CCS, Carbon Capture and Storage, skal være en vigtig brik i indfrielsen af Danmarks klimapolitiske mål. Energistyrelsen har siden arbejdet for at gøre CCS muligt i Danmark ved at opbygge det regelsæt, der gør det muligt at give tilladelser til geologisk lagring af CO2 i den danske undergrund.
Lovgivningen og reglerne skal ændres, så rammerne for at anlægge og drive fangstanlæg for kommunale forsyningsselskaber bliver klare.
Samtidig vil Energistyrelsen støtte ændringer i anden lovgivning for at sikre en miljø-, natur- og sikkerhedsmæssig forsvarlig etablering af dansk fangst og geologisk lagring af CO2 på markedsbaserede vilkår.
- KCP
