SCM-profilen: Einstein rydder op i Rockwool-koncernens forsyningskæder

Kongstanken for Rockwool International A/S’ supply chain-chef Martin Berg er at reducere kompleksiteten i isoleringskoncernens forsyningskæder.

28.01.2013

SCM.dk

Martin Berg, director, supply chain & contracting, Rockwool International A/S. Foto: Morten Bak. .

Hvad tiltrækker dig ved at arbejde med SCM?
Så afgjort at arbejde tværfunktionelt og holistisk med hele forretningen. Supply chain er ikke en funktion i traditionel forstand, men en proces man arbejder med. I vores arbejde i Group Supply Chain samler vi mange forskellige funktioner som finans, salg, produktion og planlægning, og får dem til at se med de samme briller på forretningen.

En afgørende drivkraft for mig og teamet handler om at fjerne unødig kompleksitet. Vi har for eksempel et projekt, Einstein, der handler om produktporteføljeoptimering. Ved hjælp af en samlet analyse af produktporteføljen, finder vi de produkter, der ikke genererer nogen indtjening og fjerner dem. Her får vi på en simpel måde ryddet op og gjort vores supply chain mere strømlinet.

Hvordan spiller SCM sammen med Rockwool-koncernens strategi?
Det er en hjørnesten for Rockwool International at levere en høj kundetilfredshed. For nogle år siden fik vi en ny koncernstrategi, Rock the Globe, der ikke bare handler om, at vi skal have verdens bedste isoleringsprodukter, men at vi også skal yde en superservice til vores kunder, det vil sige gode leveringsbetingelser, nem bestilling og så videre. En god logistikservice tæller med i kundernes samlede billede af Rockwool-koncernen, og det har vi sat øget fokus på i de seneste år.

Hvad er de væsentligste udfordringer i dit job lige nu?
Især to ting: Vi arbejder på en forbedret management process omkring synkronisering af demand og supply i alle vores europæiske datterselskaber. Når vi bliver bedre til at forecaste, hvilken vej salget går de næste tre måneder, kan vi hurtigere skrue op eller ned for vores produktionslinjer og dermed undgå ekstraomkostninger. Derfor indfører vi som et første skridt i en forbedret Sales & Operations Planning en ny månedlig proces i alle lokale management-team, hvor vi kigger på de vigtigste kunder, produktsegmenter, samt antallet af salgsdage.

På den baggrund bliver vi derefter enige om, hvad et konsensus salgsforecast er. Vi har kørt et pilotprojekt i et af vores datterselskaber, som havde en lav forecast-accuracy på omkring 75 procent. Efter to måneder er forecastet løftet til 98 procent, hvilket gør det langt nemmere at planlægge produktionen og giver meget større leveringssikkerhed. Det tegner lovende, og jeg oplever en stor efterspørgsel fra vores datterselskaber på hjælp til et forbedret forecast.

Den anden ting handler om standardisering af vores processer omkring levering til kunder ved implementering af en KPI om ”perfect order percentage”, det vil sige måden, hvorpå vi måler, hvor dygtige vi er til at levere. Målpunkterne er følgende: Er produktet tilgængeligt, leverer vi til tiden i rette kvantitet og kvalitet, og stemmer leveringsnotaen med ordrebekræftelsen og fakturaen? Hvis det hele kan gå op i en højere enhed, øger det sandsynligheden for, at kunden betaler til tiden, og vi kan få pengene hurtigere i kassen.

Hvordan kan jeres virksomhed forbedre sig inden for SCM?
Ved fortsat at reducere kompleksiteten og sikre bedre planlægning på kort og mellemlangt sigt. Og ved at arbejde endnu mere med kontinuerlige forbedringer i vores kundeservice, hvilket vi kun kan gøre ved at have ét system såsom ovennævnte perfect order percentage. Hvis vi kontinuerligt forbedrer os her, kan vi høste en række fordele: bedre cashflow, reduktion af lagre og sandsynligvis få en effekt på toplinjen med mindre tabt salg på grund af manglende leveringsevne.  

”Jeg oplever, at der efter finanskrisen er skåret ind til benet, og at man nu tør sige til nogle kunder, at den forretning, man har med hinanden, ikke er profitabel”.

Martin Berg, director, supply chain & contracting, Rockwool International A/S

Hvordan kommer du igennem med dine synspunkter i forhold til direktion og bestyrelse?
Der er stor lydhørhed i koncernledelsen om supply chain-aktiviteter og anerkendelse af, at vi kan opnå store gevinster ved at reducere kompleksitet. Da jeg sidste år præsenterede vores topledelse for det førnævnte Einstein-projekt, var der stor opbakning til at gennemføre projektet i alle vores europæiske datterselskaber.

Hvordan motiverer du medarbejderne til at have fokus på SCM?
I vores Group Supply Chain-team får medarbejderne mulighed for at køre nogle interessante projekter på egen hånd, der bringer dem i direkte kontakt med topledelserne i forretningen. For eksempel som projektledere af et af produktportefølje-optimeringsprojekterne, hvor de arbejder sammen med topledelsen i et af europæiske datterselskaber. At drive sådanne projekter og stå på mål for resultaterne, tror jeg på, er særdeles motiverende.

Hvordan synes du, at SCM har ændret sig i din tid i faget?
Det har bevæget sig fra at være en omkostning, der var nødvendig for at skubbe varerne ud til kunderne, til i dag at rumme hele forsyningskæden og skabe forståelse for den værdi, der ligger her.

Mange af de supply chain-professionelle, jeg taler med i ind- og udland, har reduktion af kompleksitet højt på agendaen. Nogle virksomheder har i deres iver efter at servicere alle slags kunder med alverdens variationer af ens produkter, gjort det for komplekst for sig selv.

Jeg oplever, at der efter finanskrisen er skåret ind til benet, og at man nu tør sige til nogle kunder, at den forretning, man har med hinanden, ikke er profitabel. I dag ligger fokus på, hvad der virkelig giver værdi, og det giver en langt bedre kontrol i virksomhederne af, hvilke produkter og kunder der tabes penge på.  

Om Martin Berg

  • Nuværende job: Director, supply chain & contracting, Rockwool International A/S.
  • Tidligere job: CPO i NCC Construction Danmark A/S , management-konsulent i A.T. Kearney.
  • Uddannelse: Executive MBA, CBS, 2008, cand.polit. fra Københavns Universitet, 2000.
  • Fritidsinteresser: Passioneret fan af Wagner-operaer.
  • Civilstatus: Bor i Roskilde, er gift med Elsebeth Nygaard Berg, chefkonsulent i eVejledning, to børn: Nora på seks og Vita på fire år.

Hvilke udfordringer ser du for SCM i fremtiden?
Mange virksomheder slås allerede med stigende omkostninger til transport. I Europa ser vi flere vejskatter, samtidig med at brændstofpriserne stiger. Det udgør en udfordring for virksomheder med megen transport. I Rockwool-koncernen har vi lagt samtlige af vores internationale transportruter i Europa ud i ét stort udbud. På den måde håber vi at finde nogle transportører, der kører tomme retur på vores ruter, så vi kan få en bedre udnyttelse af lastbilerne, og vi kan få lavere priser.

Hvor henter du inspiration?
Blandt andet fra netværk. Udover min VL-gruppe, er jeg med i et supply chain-direktørnetværk samt en fokusgruppe, der arbejder med complexity management, hvor de største danske industrivirksomheder er repræsenteret.

Min største inspirationskilde er case-historier fra andre virksomheder. Konferencer kan også være inspirerende, men det vigtigste er at besøge andre virksomheder og forstå deres supply chain-udfordringer.

Hvordan kobler du bedst af fra dit arbejde?
Ved at rejse – jeg tror på devisen ”work hard – play hard”, så min kone og jeg elsker at rejse langt væk med vores piger, når vi har ferie.

Dansk Standard

Sponseret

Standarden for miljøledelse styrker Unika Danmarks vækst og bæredygtighed

Descartes

Sponseret

Pakkeboom stiller nye krav til toldbehandling

Relateret indhold

03.11.2026SCANLOX ApS

Sponseret

Automation skal være lige så fleksibel som din produktion

03.11.2026Fyns Kran Udstyr A/S

Sponseret

Træktest i Esbjerg viser, hvad løfteudstyret kan holde til

SCM.dk

Geopolitisk usikkerhed bremser danske virksomheders eksportplaner

SCM.dk

Gode lederrelationer styrker trivsel

29.10.2026SCANLOX ApS

Sponseret

Der er noget, der spøger i produktionen

28.10.2026Fyns Kran Udstyr A/S

Sponseret

Fyns Kran Udstyr modtager erhvervsprisen Succesvirksomhed 2026

26.10.2026PALOMAT

Sponseret

I morgen går det løs | Mød PALOMAT® på FoodTech

20.10.2026SCANLOX ApS

Sponseret

Business casen er stærk, men budgettet holder igen

16.10.2026SCM.dk

Ekspertise i Søborg baner vejen for global ordre på 750 millioner

15.10.2026PALOMAT

Sponseret

Sådan skaber du mere plads til dine palleteringsløsninger

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle
Dematic
Messe
Logistik & Transport 2026

Logistik & Transport is the Nordic region’s leading trade fair and conference for logistics and transport solutions, held annually at Svenska Mässan in Gothenburg. The event is the key meeting place for the entire logistics and transport industry. It brings together stakeholders from all parts of the sector to network, exchange experiences, and create new business opportunities.

Dato

03.11.2026

Tid

09:00

Sted

Gothenburg

Bureau Veritas
Kursus
Emballage og cirkulær økonomi

EU-regler og den nye (EU) 2025/40-forordning

Dato

05.11.2026

Sted

Fredericia

Bureau Veritas
Kursus
ISO 50001 Inspirationsseminar

I en tid, hvor der er mere og mere fokus på at reducere vores energiforbrug og dermed CO₂ emission, har du nu mulighed for at komme på en ISO 50001 inspirationsdag. På inspirationsdagen får du en forståelse for ISO 50001 standarden, og hvad den indeholder i forhold til de strategiske og operationelle kravelementer i ISO 50001 standarden.

Dato

05.11.2026

Sted

Nyborg

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Strategisk udvikling af ledelsessystemer

Hvordan sikrer vi, at ledelsessystemet leverer et effektivt bidrag til virksomhedens strategiudvikling?

Dato

05.11.2026

Sted

Odense

nShift
Webinar
Black Friday: Få styr på leveringer og returvarer uden ekstra manuelt arbejde

Se, hvordan du kan tilpasse leveringsmuligheder, reagere på transportørproblemer og automatisere returregler under årets travleste handelsperiode – helt uden kodeændringer i dit IT-system til leveringer.

Dato

05.11.2026

Tid

13:00

Sted

Webinar

Bureau Veritas
Webinar
Webinar: Klar til ISO 45001 revision 2027?

Få overblik over de kommende ændringer

Dato

05.11.2026

Tid

13:00

Sted

Online