SCM som kilde til konkurrencekraft

Tænketanken FORSYN 2021 fremhæver ”samarbejdende og effektive forretningsnetværk” som en af Danmarks primære kilder til konkurrencekraft i fremtiden.

Tænketanken FORSYN 2012 mener, at danske virksomheder skal satse på at designe samarbejdende og effektive forretningsnetværk. Foto: Post Danmark / Lars Schmidt..

24.01.2013

SCM.dk

Fremtiden vil være præget af åbenhed, anarki og globalt udsyn, og i den form for fremtid vil fortidens (eller nutidens) solitære organisationer og tankesæt dø. Sådan lyder det i tænketankens visionsrapport FORSYN 2021, der har Post Danmark Logistik A/S og Institut for Fremtidsforskning som iværksættere.

Danske styrker
Hvad betyder det? Det betyder ifølge tænketanken, at fremtiden ligger åben for den risikovillige og samarbejdende forsyningskæde, som er parat til at udnytte danske styrkepositioner til bristepunktet. Traditionelle måder at tænke forsyningskæder på samt konventionelle forretningsmodeller vil blive afløst af risikovillighed, åbenhed og drive. Tæppet vil blive revet væk under fødderne af dem, der står tilbage i det gamle tankesæt. Tid, sted og rum vil blive redefineret.

”Om fem år er hver tredje succes-virksomhed død”.

Carsten Beck, fremtidsforsker

Nye forretningsmodeller
Tænketanken mener, at design, udvikling og eksekvering af fremtidenas forsyningskæde bliver helt afgørende for fremtidens virksomheder og konkurrencekraft. Tænketankens vision for danske værdikæder er derfor: ”Danske virksomheder og forsyningskæder er globalt førende i designet af samarbejdende og effektive forretningsnetværk, som sætter nye standarder for fremtidens forretningsmodeller”.

Ti anbefalinger
Tænketanken går skridtet videre og formulerer ti anbefalinger til danske virksomheder og dansk erhvervsliv. Det gælder om at være forsynet nok til at:

1. DEL: Have modet til at dele viden med kunder, partnere, konkurrenter og kollegaer.
2. SILOER: Nedbryde de siloer, som hæmmer samarbejdet i Danmark – organisatorisk og mentalt.
3. INVESTERE: Investere i løsninger, som fokuserer på det lange sigt, og er bæredygtige både økonomisk og miljømæssigt.
4. MOD: Sikre skalafordele ved at have det nødvendige gå-på-mod til at tænke og agere stort.
5. SULT: Have en sult efter at gå efter succeserne, også selv om der løbes en risiko.
6. EFFEKTIV: Altid implementere løsninger, som øger effektiviteten – også selv om det er løsninger, der ikke gror i egen baghave.
7. ANKERKENDELSE: Anerkende, støtte og fejre dem som ”tør” – anarkisterne, de skæve modeller og dem som stikker hovedet frem.
8. ANARKI: Tænke anarkistisk og turde gå efter nye løsninger.
9. ÅBENHED: Anvende åbne standarder og platforme i samarbejde med kunderne.
10. MULIGHEDER: Se det internationale, digitale, foranderlige og bæredygtige som muligheder frem for begrænsninger.

Gør noget
”Danmark har gjort det enestående godt i de forgangne mange årtier. Men der er ingen som helst grund til at tro, at det vil fortsætte. Om fem år er hver tredje succesvirksomhed død”, lyder det fra fremtidsforsker Carsten Beck, der har fungeret som facilitator af tænketankens arbejde. Tænketankens formand professor Jan Stentoft Arlbjørn tilføjer:

”Medmindre nogen gør noget. En effektiv indsats med fokus på, hvordan danske virksomheder passer ind i europæiske og globale værdikæder, er et afgørende element i en fremtidsparat dansk erhvervsstrategi”.

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

19.04.2024SCM.dk

4 dages arbejdsuge understøtter medarbejdertrivsel

19.04.2024SCM.dk

I skal indberette emballage inden den 31. august

17.04.2024SCM.dk

SBTi’s accept af klimakreditter er tegn på ny klimaøkonomi

17.04.2024SCM.dk

Reservedelsleverandør styrker logistik og salg

16.04.2024DACHSER Intelligent Logistics

Sponseret

Dachser overtager logistikudbyderen Brummer

15.04.2024SCM.dk

Net zero mål for CO2 er problematiske for mange virksomheder

12.04.2024SCM.dk

Industrivirksomhed vender ESG-krav til fordel

11.04.2024Bureau Veritas

Sponseret

CSRD - hvem, hvad, hvor og hvordan?

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle