S&OP kan afbalancere virksomheder med skæve værdikæder

De fleste danske virksomheders interne værdikæde er i ubalance uden, at de er bevidste om det. Det er en stor hæmsko for forretningen, og én opskrift på at afbalancere kæden er at etablere en god S&OP-proces. Det vil dansk forskningsprojekt kaste lys på.

Forskerholdet bag forskningsprojekt om S&OP er fra venstre professor Jan Stentoft, post doc Lone Kavin, adjunkt Ole Stegmann Mikkelsen og professor Per Vagn Freytag. Foto: Syddansk Universitet.

28.07.2017

Poul Breil-Hansen, SCM.dk

Kend din virksomhed. Hvis du kender din egen virksomhed og har høj bevidsthed om centrale spørgsmål som for eksempel:

  • Hvad driver forretningens udvikling?
  • Hvad driver omkostningerne?
  • Hvilke tiltag skal der til for at nå de strategiske mål?

… så har virksomheden ifølge professor i supply chain management Jan Stentoft fra SDU et stærkt grundlag for at drive en succesfuld forretning. Han påpeger, at mange virksomheder er i ubalance, og at der typisk er tale om, at virksomheder er overdrevent salgsdrevne.

Om forskningsprojektet

Projektet ledes af professor Jan Stentoft sammen med tre andre forskere fra Syddansk Universitet, nemlig professor Vagn Freytag, adjunkt Ole Stegmann og post.doc. Lone Kavin. De suppleres af eksterne bidrag fra Dansk Indkøbs- og Logistik Forum, Mercuri Urval, Business Danmark samt indkøbte ressourcer fra konsulent Einar Scholte, NewCore. Forskningsprojektet bliver støttet af Industriens Fond.

Se mere på industriensfond.dk og salesandoperationsplanning.dk

Læs også: En plan på tværs af salg og forsyning

”Der er ikke noget galt i at være salgsdrevet. Det er kun glimrende. Men det er et problem, hvis virksomheden er overdrevent salgsdrevet. ”Overdrevet” betyder, at der ikke er nogen dialog mellem den kommercielle del af forretningen og operations-delen. Her drøner salg afsted og lover en hel masse til kunderne uden at tjekke med operations om det, de lover, nu også kan lade sig gøre. Resultatet bliver høje omkostninger, der belaster bundlinjen og lav leveringsservice, der belaster toplinjen”.

Lego fandt balancen
Det var det billede, der prægede Lego før 2003, og som var ved at skubbe virksomheden udover konkurskanten. Lego var ifølge Jan Stentoft i 2003 kendetegnet ved en kraftig vækst i sortiment og varianter. Supply chain i Lego havde længe råbt ’stop, vi kan slet ikke følge med, og vi bruger alt for mange penge på at producere og lagerføre det galopperende produktsortiment’.

Men Lego var domineret af en stærk sælger- og produktudviklingskultur, og supply chain havde ikke gennemslagskraft. Det belastede både bundlinjen og toplinje i en sådan grad, at virksomheden var tæt på at dreje nøglen om. Det ændrede sig, da den nye ledelse kom til, og det er en af hovedårsagerne til Legos imponerende transformation.

”Det er et spørgsmål om realisme. Det er livsvigtigt, at sælgere og hele værdikæden har et klart billede af, hvad der er realistisk. En god S&OP-proces er et glimrende middel til at samle folk fra alle dele af værdikæden om det samme bord, så de kan blive enige om, hvad der er muligt og realistisk. S&OP er 90 procent mennesker og 10 procent teknik. Det handler så meget om at opnå en fælles forståelse, et fælles billede og et fælles sprog. Når det er på plads, så kan teknikken tage over”, fortæller Jan Stentoft og supplerer:

”Der er utrolig mange beslutninger, der lander mellem to stole, og så ligger de bare der uden, at der sker noget handling. Det skaber store tab. S&OP er fremragende til at få svesken på disken og få skabt enighed”.

S&OP er ifølge professoren en stærk metode til at skabe balance i en virksomhed på tværs af funktioner som for eksempel salg, udvikling, økonomi og supply chain.

Virksomheder

Listen af deltagende virksomheder omfatter indtil videre:

  • Halberg A/S / Mac Baren Tobacco Company A/S
  • Viking Life-Saving Equipment A/S
  • Borg Automotive A/S

Er din produktionsvirksomhed interesseret i at deltage, så tag kontakt til forskerne via kontaktsiden på forskningsprojektets hjemmeside.

Den balancerede virksomhed
Forskningsprojektet ”Styrket konkurrencekraft gennem implementering af Sales and Operations Planning” skal italesætte den balancerede virksomhed. Det starter i efteråret 2017 og vil blandt andet omfatte 10 case-virksomheder, der vil implementere S&OP i bestræbelsen på at skabe en mere balanceret virksomhed.

Læs også: Robotter i forskningsprojekt om fremtidens fabrik

Den forventede gevinst ved en mere balanceret virksomhed omfatter:

  • Bedre leveringsevne.
  • Hurtigere time-to-market.
  • Færre kassationer.
  • Lavere kapital-/lagerbinding.
  • Et bedre arbejdsklima med ”ro på bagsmækken”.

”Det sidste punkt med bedre arbejdsklima er en højt prioriteret del af projektet. Mercuri Urval vil bidrage med viden om personprofiler og sammensætning af de rette hold med det rette mix af profiler og den rette samarbejdsindstilling”, fortæller Jan Stentoft.

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

24.04.2024SCM.dk

Cigaretproducenter skal betale mere for opsamling af skod

24.04.2024SCM.dk

Røde Hav-konflikten øger skibes CO2-udledning dramatisk

08.12.2023TECSYS A/S

Sponseret

Modernisering og effektivisering af distribution gennem Tecsys Transport Management System

01.12.2023Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Supply chain planning er 90 procent mennesker

27.10.2023SCM.dk

Udviklingen af demand planning står bomstille

24.10.2023SCM.dk

Tre stærke egenskaber ved supply chain planlægning

13.10.2023SCM.dk

Vi skal undre os sammen på tværs for at blive bedre

10.10.2023SCM.dk

Planlægning er blevet både vigtigere og vanskeligere

Jobmarked

Se alle

Apport Systems A/S

Bliv Test Manager hos Apport Systems A/S – en af Nordens førende WMS-udbydere.

Syntes du, at teknologi og kvalitet inden for softwareudvikling er drønspændende? Og er du ferm til software test og test-processer? Fantastisk - så er det måske dig, der skal være en del af Apport teamet som vores nye Test Manager.

Område

Midtjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Körber Supply Chain DK A/S

Electrical Site Supervisor

Er du parat til at gøre verden til din arbejdsplads? Med 150+ rejsedage om året bliver du en af vores vigtigste repræsentanter på kundernes sites, hvor vi leverer og installerer komplekse og højteknologiske logistikløsninger. Vil du bidrage med din faglighed og dine evner for teknisk ledelse? Så er det netop dig, vi søger til en stilling som Electrical Site Supervisor!

Område

Nordjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Körber Supply Chain DK A/S

Site Manager

Er du vores nye jonglør? Når vi installerer vores komplekse og højteknologiske logistikløsninger på kundernes sites overalt i verden, har vi brug for en Site Manager, der er i stand til at jonglere med adskillige opgaver og bevare overblikket. Samtidig skal det sikres, at vores stærke relationer både internt og til vores kunder bevares og udvikles. Er det dig? Så tilbyder vi en stilling som Site Manager!

Område

Nordjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Eltronic Fueltech

Supply Chain Specialist

Kunne du tænke dig, at spille en afgørende rolle i arbejdet med at udvikle den samlede værdikæde i en virksomhed, der i den grad bidrager til den grønne omstilling? Og ønsker du at tage et ansvar for at vi på tværs af organisationen styrker samarbejdet og processerne ud mod både leverandører og kunder? Så skal du med på holdet!

Område

Midtjylland

Ansøgningsfrist

07.04.2024

Körber Supply Chain DK A/S

Mechanical Engineer

Drømmer du om at arbejde med komplekse og højteknologiske løsninger?

Område

Nordjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Körber Supply Chain DK A/S

Category Manager - med primært fokus på projektindkøb

Hos Körber Supply Chain lægger vi stor vægt på godt kollegaskab og stærk holdånd i en travl hverdag: Vi ved ganske enkelt, at det er nøglen til vores succes! Vi er en virksomhed i udvikling og søger derfor en erfaren Category Manager til at styrke vores indkøbsteam. Vores dedikation til innovation har gjort os til en førende aktør i branchen. Som Category Manager hos Körber bliver du en del af et passioneret og resultatorienteret team, hvor din erfaring vil spille en central rolle i at udvikle vores indkøbsstrategi og forbedre vores leverandørnetværk.

Område

Nordjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Körber Supply Chain DK A/S

Project Engineer - Controls

Hos Körber Supply Chain lægger vi stor vægt på godt kollegaskab og stærk holdånd i en travl hverdag: Vi ved ganske enkelt, at det er nøglen til vores succes! Som vores nye Project Engineer - Controls bliver det derfor også en central del af din hverdag, som del af et passioneret og internationalt team der hver dag arbejder for at bringe automation og PLC til nye højder.

Område

Nordjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle