Stærk CSR skaber robusthed over for pandemitrusler
Hvis din virksomhed har veletablerede CSR-principper, vil du sandsynligvis også have en forsyningskæde, der er bedre rustet til at håndtere sundhedskriser. Sådan lyder det i hvert fald ifølge en ny undersøgelse.
Virksomheder, der har stærke CSR-profiler, er bedre positioneret i kampen mod den nuværende og fremtidige pandemier. Det afslører en undersøgelse af EcoVadis, som har afdækket forsyningskæders præstationsevne blandt 35.000 virksomheder spredt over hele verden.
Ifølge undersøgelsen skyldes tendensen primært, at virksomheder med etablerede CSR-systemer i højere grad fokuserer på gode leverandørforhold, gennemsigtighed, sikkert arbejdsmiljø og medarbejderes velbefindende.
Når det kommer til at stå imod pandemier, har virksomheder, som har taget aktion ved medarbejdersikkerhed og -sundhed, arbejdsforhold samt due diligence i forsyningskæden, således været de bedst forberedte.
”Vi tror, at indsigt i bæredygtighedsstyring i forsyningskæder kan blive effektivt udnyttet til at forstå krisehåndtering på tværs af værdikæden”, fremgår det blandt andet af rapporten.
Læs også: Undersøgelse: Coronakrisen kan permanent ændre forsyningskæder verden over
Dog fandt undersøgelsen også, at niveauet for parathed ved bæredygtighedsstyring generelt ligger ’bekymrende lavt’. 80 procent af virksomhederne mangler blandt andet due diligence i forhold til leverandører, og 44 procent af leverandørerne mangler standarder for at varetage og opretholde medarbejdersundhed.
Ved specifikke industrier fandt undersøgelsen blandt andet:
- De mindst forberedte på en sundhedskrise er engros, service og fagindustrien, hvor 44 procent af leverandørerne mangler håndteringsmetoder.
- Tydelige mangler er tydelige i transportindustrier. 39 procent af leverandørerne har ingen håndteringsmetoder.
- Sværindustrier og byggebrancen klarer det lidt bedre. Mindre end 30 procent af leverandørerne er fuldstændige uforberedte.
- HCL