Stigende efterspørgsel på "grønne" lastbiler
Hos Scania Danmark mærker man stigende interesse for lastbiler, der reducerer miljøbelastningen. I løbet af april måned forventer lastbilproducenten at levere den første dansk-registrerede Euro 6 lastbil, skriver csr.dk.
Foto: Scania..
Euro 6-lastbilerne er en del af Scania Danmarks miljøkoncept ”Ecolution by Scania”, som blev lanceret i fjor. Det går i korte træk ud på, at hele processen i lastbilens levetid - fra indkøb over drift, vedligeholdelse og reparation til skrotning og genbrug – optimeres med henblik på at minimere CO2-udslippet. Fokus på disse områder kan føre til brændstofbesparelse på 20 procent i forhold til dagens niveau. Det svarer til en CO2-reduktion på cirka 20 tons årligt per lastbil, oplyser Scania Danmark.
/owg
