Store CSR-muligheder i Afrika

Danske virksomheder overser potentialet i afrikanske lande med stærk vækst. Der er store uudnyttede muligheder for både bæredygtigt indkøb og salg syd for Sahara.

1. Den gennemsnitlige årlige økonomiske vækst i det, man kalder Sub-Sahara, har ifølge magasinet Global Finance de seneste år svinget mellem fem og 10 procent. Foto: Africanphotos.gm..

13.03.2015

Poul Breil-Hansen, SCM.dk

Der er gode grunde for danske virksomheder til at se nærmere på mulighederne for både bæredygtige indkøb og salg i de afrikanske lande. Det vurderer konsulent i ansvarligt indkøb Alis Sindbjerg Hemmingsen fra Responsible Procurement. ”Jeg har ikke de store personlige erfaringer med afrikanske leverandører eller afsætningsmuligheder, men jeg kan høre på mange af de eksperter og erhvervsfolk, jeg taler med inden for ansvarligt indkøb rundt om i verden, at der er en stigende interesse for de afrikanske muligheder for at kombinere CSR med indkøb, afsætning og økonomisk vækst. Den internationale interesse står i kontrast til den mangel på opmærksomhed, jeg oplever fra danske virksomheders side”, fortæller hun.

<p>"Der er en stigende interesse for de afrikanske muligheder for at kombinere CSR med indkøb, afsætning og økonomisk vækst”.</p>

Alis Sindbjerg Hemmingsen, Responsible Procurement

5 til 10 procents vækst
Den gennemsnitlige årlige økonomiske vækst i det, man kalder Sub-Sahara, har ifølge magasinet Global Finance de seneste år svinget mellem fem og 10 procent. Det er en hel del mere end den europæiske vækst, og der sker også ting og sager med det afrikanske omdømme som et område plaget af korruption, svindel, voldelige konflikter og usikre juridiske forhold.

Det omdømme er langsomt ved at skifte til det bedre, og de afrikanske landes relative upopularitet matcher slet ikke de økonomiske realiteter. Mange af verdens hurtigst-voksende økonomier befinder sig i Afrika, og mange afrikanske lande gør markante fremskridt med demokratiske styrer, troværdige offentlige myndigheder og bedre standarder for både privat virksomhedsdrift samt offentlige reguleringer og administration.

Ifølge det globale konsulenthus Bain er mere end 70 procent af verdens top 50 producenter af forbrugergoder allerede aktive på afrikanske forbrugermarkeder, og for 20 procent af disse top 50 udgør Afrika allerede mere end fem procent af deres globale salg.

Den afrikanske befolkning er på mod en milliard, kontinentet vil snart have den største befolkning i den arbejdsduelige alder, og IMF forventer en økonomisk vækst i landene i Sub-Sahara de næste fem år på 5,5 til 6 procent. IMF forventer til sammenligning en vækst på 2 til 2,6 procent i den såkaldt udviklede del af verden.

Der er al mulig grund til at have store forventninger til vækst i forbruget i mange afrikanske lande. Ifølge Verdensbankens undersøgelser repræsenterede middelklassens forbrug i Sub-Sahara-landene cirka 60 procent af BNP, og Verdensbanken forventer, at middelklassen vil være fordoblet i antal i 2020.

Coop køber afrikansk
Danske virksomheder er generelt optaget af USA-Europa-Asien aksen på verdenskortet, og nogle få virksomheder er også orienteret mod Sydamerika. Men der er langt mellem danske virksomheder med engagement i Afrika. En dansk undtagelse er COOP, der i en del år i tæt samarbejde med udvalgte leverandører og interesseorganisationer har sat fokus på handel med Afrika.

COOP har lanceret vareserien Savannah, der omfatter chokolade, kaffe, the, marmelader, vanilje, småkager, sukkerærter etc. COOP præsenterer initiativet på en dedikeret hjemmeside på adressen handelmedafrika.dk. En anden undtagelse er den danske fødevarevirksomhed Uhrenholt, der ifølge en artikel i Dagbladet Børsen den 11. februar er i færd med at fylde supermarkedshylderne i Vestafrika med dagligvarer.

Det sker gennem lokale distributører i de pågældende lande. Virksomheden ser manglen på dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem de afrikanske lande og Danmark som en barriere for for alvor at få del i de buldrende løve-økonomier i Afrika og opfordrer sammen med Dansk Erhverv og Dansk Industri skatteministeriet til at indgå skatteaftaler med alle de afrikanske lande, det er muligt.

Kina investerer tungt i Afrika

Kinas investeringer i Afrika stiger ifølge World Resources Institute kraftigt fra 1 milliard US dollars i 2004 til 24,5 milliarder US dollars i 2013. En stor del af investeringerne går til mine- og olieindustrierne.

Mange nuancer
Der er store muligheder i Afrika, men det er ifølge den amerikanske non-profit organisation Pyxera Global også vigtigt at være opmærksom på, at Afrika ikke bare er Afrika. Kontinentet består af 54 lande, der er meget forskellige, og der kan være store sproglige, kulturelle og handelstekniske forskelle på om, om det er Ghana, Kenya, Mozambique eller Tanzania, man handler med.

Et fællestræk er ifølge Pyxera Global dog, at personlig tillid spiller en meget større rolle for forretningsrelationer i de afrikanske lande, end amerikanske og europæiske virksomhedsledere er vant til.

Pyxera Global har én interessant anbefaling til virksomheder, der gerne vil blive klogere på, hvordan de får succes med forretningsrelationer i de afrikanske lande, og det er: Send medarbejdere til Afrika, gerne på pro bono-arbejde - altså arbejde der udføres af faguddannede-personer, som tilbyder deres tjenester for medmennesker, der normalt ikke kan finansiere sådanne ydelser.

Formålet er, at medarbejderne får hands-on erfaring og får skabt de personlige tillidsrelationer, som er så vigtige. Det har IBM og Dow gjort, og det har banet vejen for succesfulde forretningsengagementer for begge virksomheder.

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

26.04.2024SCM.dk

Dansk startup vil tilbyde lagerautomatisering til mindre virksomheder

25.04.2024SCM.dk

Houthierne har genoptaget angreb - Maersk-skib var mål

08.12.2023TECSYS A/S

Sponseret

Modernisering og effektivisering af distribution gennem Tecsys Transport Management System

01.12.2023Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Supply chain planning er 90 procent mennesker

27.10.2023SCM.dk

Udviklingen af demand planning står bomstille

24.10.2023SCM.dk

Tre stærke egenskaber ved supply chain planlægning

13.10.2023SCM.dk

Vi skal undre os sammen på tværs for at blive bedre

10.10.2023SCM.dk

Planlægning er blevet både vigtigere og vanskeligere

Jobmarked

Se alle

Apport Systems A/S

Bliv Test Manager hos Apport Systems A/S – en af Nordens førende WMS-udbydere.

Syntes du, at teknologi og kvalitet inden for softwareudvikling er drønspændende? Og er du ferm til software test og test-processer? Fantastisk - så er det måske dig, der skal være en del af Apport teamet som vores nye Test Manager.

Område

Midtjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Eltronic Fueltech

Supply Chain Specialist

Kunne du tænke dig, at spille en afgørende rolle i arbejdet med at udvikle den samlede værdikæde i en virksomhed, der i den grad bidrager til den grønne omstilling? Og ønsker du at tage et ansvar for at vi på tværs af organisationen styrker samarbejdet og processerne ud mod både leverandører og kunder? Så skal du med på holdet!

Område

Midtjylland

Ansøgningsfrist

07.04.2024

Körber Supply Chain DK A/S

Mechanical Engineer

Drømmer du om at arbejde med komplekse og højteknologiske løsninger?

Område

Nordjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Körber Supply Chain DK A/S

Category Manager - med primært fokus på projektindkøb

Hos Körber Supply Chain lægger vi stor vægt på godt kollegaskab og stærk holdånd i en travl hverdag: Vi ved ganske enkelt, at det er nøglen til vores succes! Vi er en virksomhed i udvikling og søger derfor en erfaren Category Manager til at styrke vores indkøbsteam. Vores dedikation til innovation har gjort os til en førende aktør i branchen. Som Category Manager hos Körber bliver du en del af et passioneret og resultatorienteret team, hvor din erfaring vil spille en central rolle i at udvikle vores indkøbsstrategi og forbedre vores leverandørnetværk.

Område

Nordjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Körber Supply Chain DK A/S

Project Engineer - Controls

Hos Körber Supply Chain lægger vi stor vægt på godt kollegaskab og stærk holdånd i en travl hverdag: Vi ved ganske enkelt, at det er nøglen til vores succes! Som vores nye Project Engineer - Controls bliver det derfor også en central del af din hverdag, som del af et passioneret og internationalt team der hver dag arbejder for at bringe automation og PLC til nye højder.

Område

Nordjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle