Store perspektiver for RFID

RFID går en lys fremtid i møde, og Danmark kommer også med på vognen, vurderer Henrik Granau, formand for RFID i Danmark.

03.06.2013

SCM.dk

”Pionerer inden for hver branche er ude over pilotprojekt-stadiet og er i fuld gang med finde frem til de rette RFID-datastandarder", siger Henrik Granau, formand for RFID i Danmark. .

På konferencen ”RFID i Danmark 2013”, der fandt sted på IT-Universitet i København 30. maj, fortalte formand for foreningen RFID i Danmark, Henrik Granau, om de seneste internationale tendenser inden for RFID.

Netop hjemvendt fra verdens største RFID-event i Orlando, Florida, kunne han berette, at virksomheder i USA er blevet mere fokuseret på branchestandarder inden for RFID, hvilket ifølge Granau viser, at der er ved at komme skub i udbredelsen.   

”Pionerer inden for hver branche er ude over pilotprojekt-stadiet og er i fuld gang med finde frem til de rette RFID-datastandarder, når der for alvor skal arbejdes på tværs i organisationen og i supply chain”, fortalte han.

RFID minimerer svind
Han fremhævede desuden, at de amerikanske virksomheder er begyndt at have en videnskabelig tilgang til, hvad RFID-teknologien rent faktisk betyder for deres forretning. Det gælder for eksempel i detailhandlen, hvor der nu er statistisk dokumentation for, at RFID også kan bruges til at minimere svind.

At der er behov for at gøre noget ved det problem, illustrerede Granau med tal fra undersøgelsen National Retail Security Survey, der viser, at der forsvandt varer i amerikansk detailhandel for 32,3 milliarder dollars i 2009.

”Eftersom RFID gør virksomhederne i stand til automatisk at overvåge varernes færden i realtid, kan teknologien bruges i forhold til svind i hele forsyningskæden”, sagde han.  

Hospitalerne viser vejen
Henrik Granau mener ikke, at vi vil se en RFID-revolution i dansk detailhandel i nær fremtid. Bibliotekerne har været de danske RFID-pionerer, men eftersom sundhedsvæsenet i takt med opførelsen af de nye supersygehuse indfører teknologien, vurderer han, at flere danske virksomheder vil blive inspireret til at tage RFID til sig.

”Om tre til fire år tror jeg, at vi vil se, at RFID har bredt sig til flere brancher, også i Danmark”.  

På verdensplan rykker RFID i detailhandlen mest inden for to brancher, mærkevaretøj og forbrugerelektronik, oplyste Granau.

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Når gaffeltrucken koster mere end den giver

Hans Schourup A/S

Sponseret

Humanoide robotter – den næste game changer i logistik og produktion

Relateret indhold

19.12.2025SCM.dk

Fra datamængder til forretningsværdi: Virksomhedsprogram får nyt gear

18.12.2025Inact ApS

Sponseret

Kender du forskellen på IMS, WMS, ERP, BI og Inact?

17.12.2025SCM.dk

Fleksible virksomheder vinder i AI-tiden

15.12.2025Delfi Technologies A/S

Sponseret

Fra spildtid til teamwork: Kvik Kald binder MENY Frederikssund bedre sammen

15.12.2025SCM.dk

Nordiske virksomheders AI-værdi halter efter resten af Europa

12.12.2025Delfi Technologies A/S

Sponseret

Ét tryk, hurtigere hjælp – bedre service hos MENY Roskilde

10.12.2025SCM.dk

Nyt partnerskab løfter AI-udnyttelsen i energisektoren

09.12.2025Delfi Technologies A/S

Sponseret

En smartere buffetoplevelse med digitale skilte

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle