SCM-profilen: Supply chain realiserer mælkens værdi

Hvad tiltrækker dig ved at arbejde med SCM?
Jeg kan godt lide at være en vigtig del af helheden. Det tiltrækker mig at være i den del af forretningen, der sørger for forsyningerne, for hvis ikke vi har leverings- og forsyningskæden intakt, får vi ikke varerne frem. Nogle bliver fascineret af, hvad der giver varer værdi – man kan jo godt sige, at vi i supply chain ikke giver varerne egentlig værdi – men vi sørger da for, at de kommer et sted hen, hvor værdien kan realiseres. Der var engang en, der sagde til mig, at SCM kun tilfører varen omkostninger og intet andet. Det kan man så være enig eller uenig i, men det hjælper jo ikke, at varen står og ser fin ud i en produktionshal et eller andet sted.  

Er du individualist eller holdspiller?
Mest en holdspiller – jeg tænker bestemt ikke i siloer, men i helheden – men det er ikke enten-eller, for uden individualisten glemmer man måske sin egen del af forretningen. Det individuelle kommer for eksempel frem, når mit område bliver unødigt økonomisk presset af andre dele af forretningen. Da kan jeg godt gå i det individuelle gear, sprede vingerne ud over min egen del af forretningen og blive lidt stejl.  

Hvad er de væsentligste udfordringer i dit job lige nu?
Der er mange, men først og fremmest skal vi udvikle forretningen, så vi bliver ved med at være mere attraktive end vores konkurrenter. Mælken skal hurtigt ud og omkostningen skal være lav. Det er den evige økonomiske udfordring at være bedst og billigst. Hos os handler det om, at de bestilte varer bliver leveret til tiden, på rette sted og i et korrekt antal, uden at kølingen er brudt.
Så er der hele automatiseringsdelen. Jeg har ofte tænkt, at vi ikke kan komme længere ad den vej, men det kan vi.  For eksempel har vores WMS hjulpet os med at få styr på ting, jeg syntes, at vi havde 100 procent styr på i forvejen. Det gælder derfor om at holde sig ajour med, hvad der rør sig inden for automation. Blandt andet har vi sat kraner ind, der hjælper medarbejderne med at løfte de mange kilo. Automatik er fantastisk, men det er ikke så fleksibelt. Vores store udfordring er, at det skal gå meget hurtigt, og derfor er der ikke plads til, at teknikken svigter.
Sidst, men ikke mindst er vi lige nu to tredjedele inde i et leanforløb, hvor udfordringen er at få det til at leve.

Hvad motiverer dig i dit arbejde?
At stå om natten mellem klokken et og fem og se bilerne køre ud fra gårdspladsen hvert kvarter med varer fra Arla Foods til detailhandlen. Det er resultatet af den planlægning, der er sket, og de systemer, vi har sat op. Kort sagt alt det, vi arbejder med hver dag.

Hvordan vil du beskrive dig selv som leder?
Jeg ser mig selv som informerende og delegerende, hvilket jeg også bliver kvitteret for. Jeg stiller nogle mål og rammer op, der er rimelig faste, men der inden for kan man agere. Jeg forventer meget af mine arbejdsledere og medarbejdere, men jeg lægger vægt på at være venlig og fast. At være fast er altid den sidste udvej, men det skal man også kunne.
Kravene til involvering og samarbejde har rykket sig i de mere end 20 år, jeg har været leder i Arla Foods. At vi er fælles om at finde løsningerne er kommet højere op på agendaen. Før blev vi enige i ledergruppen om, hvordan tingene skulle være, så informerede vi om det, og så var det sådan, det var. I dag har medarbejderne fået langt mere indflydelse og med vores lean-implementering vil endnu flere komme på banen.

Hvordan leder og motiverer du dine medarbejdere?
Inden for de mål og rammer som vores forretningsplan sætter, giver jeg stor frihed til mine seks mellemledere og cirka 190 medarbejdere. Og så fejrer vi succeserne, når vi når vores mål. Det foregår som regel med et skulderklap i hverdagen, men vi kan da også gå ud og fejre det. For medarbejderne kan det for eksempel være gratis frokost i kantinen.
Jeg giver også personlig feedback og sætter en ære i at fortælle folk på hvilke punkter, de er gode. Men også hvad de kan gøre bedre. Ikke nødvendigvis hvordan, men hvad der skal være bedre.
Jeg går flere gange om ugen en tur i produktionen om dagen, men det meste foregår om natten, hvor jeg kommer forbi to-tre gange om måneden. Der kommer altid en bemærkning, et forbedringsforslag eller et suk, som det er værd at følge op på. Det er vigtigt at fornemme stemningen og være synlig, hvilket tager noget af trykket fra mine arbejdsledere, da det altid er legalt for medarbejderne at henvende sig direkte til mig.

Hvordan synes du, at supply chain-lederens rolle har ændret sig i din tid i faget?
Der bliver stillet hårdere kundekrav. I dag vil kunderne gerne afgive ordren senere og have varen tidligere. Kundekravene går også på omkostninger, mere for mindre, som kræver, at jeg fokuserer mere på fleksibilitet. Min rolle er gået fra at handle mest om planlægning og systemer, til et helhedsperspektiv hvor også de yderste led i supply chain er med. Jeg talte forleden med to af mine arbejdsledere om, at vi ikke synes, at der sker så meget nyt i det daglige, men kigger vi bare et år tilbage, siger vi: Puha – har vi magtet alt det? I dag holder en løsning måske kun et halvt år.

Hvilke udfordringer ser du generelt for SCM i fremtiden?
Det bliver en stor udfordring at fastholde de rigtige medarbejdere. Vores medarbejdere er ufaglærte, og når vi kigger frem, bliver årgangene små og flere vil tage en videregående uddannelse. Det kan gøre det svært for os at rekruttere, da et arbejde hos os ikke kræver, at man har været på universitetet først. Gennemsnitsalderen hos vores medarbejdere er et godt stykke over 40, men vi er heldigvis hjulpet af vores gode ry og en forholdsvis god løn. Men spørgsmålet er, hvordan vi dækker os ind, når arbejdskraften bliver knap.

Hvad bliver de vigtigste kompetencer for supply chain-lederen i fremtiden?
At fokusere på helheden, samarbejde, nytænkning, og i det hele taget at være med på beatet med hensyn til teknik, systemer, processer og procedurer. Jeg får nye input via mit netværk, men også fra kurser, konferencer, seminarer og workshops. En del af mit netværk stammer fra min udstationering hos Arla Foods i England, hvor udviklingen ofte sker hurtigere end herhjemme. Den del af netværket giver et vigtigt udsyn, som jeg til tider har brugt til at være på forkant.

Hvordan kobler du bedst af fra dit arbejde?
Hjemme i reden hos familien. Vi har et nedlagt landbrug, som vi renoverer og bygger om. Praktiske gøremål såsom havearbejde, fælde træer og hugge brænde er godt at koble af med. Og så samler jeg på gamle kameraer, men det er ikke særlig tidskrævende.