Walmart vil sløre grænserne mellem online- og butikshandel

Hos Walmart er man i gang med at teste seks nye handelsmetoder i to centre i USA. Planen er at tage kampen op mod Amazon ved at få kunderne til i fremtiden at prioritere fysisk shopping i højere grad.

For tiden tester Walmart seks nye handelsmuligheder i deres to supercentre i Tomball og Lake Nona. Målet med testen er at få flere forbrugere til at tage ned og handle i stedet for at foretage sine køb bag skærmen. Arkivfoto..

07.06.2017

SCM.dk

Butikkerne er nytænkende og indeholder alt fra nyt layout til miljøforbedringer til ny teknologi, der alle er elementer, der skal forbedre shoppingoplevelsen, skriver Jeff Muench, der er senior director of Business Development i den amerikanske detailgigant, i et blogindlæg.

Ifølge Stuart Aldrige, der er direktør for Columbus Consulting International, er især den teknologiske udvikling vigtig for Walmart:

"Walmart har altid været banebrydende, når det kommer til ny teknologi, der skal få virksomheden til at vokse, og det viser virksomhedens fokus på in-store teknologi", siger han til RISnews.

Forbedre den fysiske shoppingoplevelse
Ifølge Stuart Aldrige har Walmart indtænkt online- og butikshandel i deres mål mod at forbedre den fysiske shoppingoplevelse for kunderne. Derfor vil Walmart forsøge at sløre linjerne mellem disse, så de bedre kan konkurrere mod online-markedet.

Blandt Walmarts seks nye teknologibaserede tilbud kan nævnes:

  • Scan & Go: Med Scan & Go kan man via enten sin smartphone eller på andre håndholdte enheder fra Walmart selv scanne sine varer, når man handler. Når man så er færdig, kan man gå hen til en speciel kasse, der kan aflæse alle de varer, man har scannet ind på sin telefon.
     
  • SmartLife: Ny interaktiv projektionsteknologi giver kunderne mulighed for at lære om IoT-tilsluttede enheder som for eksempel Google Home og Apple TV. Billederne projiceres på borde og vægge, og produktdetaljerne kan opdateres hurtigt gennem den nye platform.
     
  • Integradet Pickup: Her kan de handlende gøre brug af en drive-thru og hente deres varer, når de har bestilt dem hjemmefra.

Hård konkurrence fra Amazon
Som tidligere nævnt vil Walmart med de nye handelsinitiativer forsøge at sløre linjerne mellem online- og butikshandel.

Det skyldes blandt andet, at butikkerne møder hård konkurrence for internetgiganten Amazon, hvorfor Walmart vil "give forbrugerne mulighed for at opleve fremtidens omnichannel-butik nu”, siger David Buckingham, der er CEO hos Ecrebo, til RISnews.

Læs også: Walmart giver rabat til selvhentere

”Walmarts test af nye initiativer i de to centre er en klar indikator for, at detailbranchen arbejder hen imod en mere forbrugerdrevet detailhandel – en, som skaber en problemfri kundeoplevelse gennem alle kanaler og nemt integrerer effektiv teknologi med alle forbrugernes udgangspunkter undervejs i deres shopping”, siger Tushar Patel, der er CMO hos Kibo.

- EL

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

19.04.2024SCM.dk

4 dages arbejdsuge understøtter medarbejdertrivsel

19.04.2024SCM.dk

I skal indberette emballage inden den 31. august

09.04.2024SCM.dk

4 hacks til hvordan CPO kan skabe mere ESG

05.04.2024SCM.dk

EU direktiv om bæredygtighed bliver taget godt imod

03.04.2024SCM.dk

Ny forskning skal gøre fremstillingsindustrien mindre sårbar

02.04.2024SCM.dk

Mindre afskovning i Amazonas i 2023

13.03.2024SCM.dk

Sanistål vil gøre det lettere at aflæse produkters CO2-udledning

11.03.2024SCM.dk

Logistikoperationer kan optimeres med nye funktioner

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle