CO2-neutrale forsendelser fra UPS bliver internationale
UPS udvider nu sit CO2-neutrale serviceprogram carbon neutral shipping til 35 lande i Europa, Asien samt de nord- og sydamerikanske kontinenter.
UPS indførte det CO2-neutrale program i USA efteråret 2009, som det første pakkekurerfirma, og udvider nu også programmet over there.
Beregningen til at måle CO2-påvirkningen af kundernes forsendelser er baseret på nuværende og historiske driftsdata, herunder afstand og transportform og en samlet CO2-opgørelse. UPS patentbeskyttede beregningsmetode og processer er godkendt af Société Générale de Surveillance (SGS). Desuden er CO2-udligningsprocessen også certificeret af The CarbonNeutral Company. Beregningen er baseret på den mest udbredte internationale standard for CO2-regnskab og -rapportering, The Greenhouse Gas Protocol.
Når en kunde vælger at neutralisere sine forsendelser, vil UPS beregne CO2-påvirkningen og derefter købe certificerede CO2-kreditter af høj kvalitet på kundernes vegne. UPS vil gå efter kreditter certificeret til Gold Standard, Voluntary Carbon Standard eller Climate Action Reserve.
De 35 lande og områder, som slutter sig til USA og får adgang til tilbuddet, omfatter: Danmark, Argentina, Brasilien, Den Dominikanske Republik, Mexico, Canada, Puerto Rico, Østrig, Belgien, Finland, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Irland, Italien, Holland, Norge, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Australien, Hong Kong, Japan, Malaysia, Singapore, Taiwan, Thailand, Indien, Indonesien, Filippinerne, Sydkorea, Kina og Macau.
- KGJ