Er festen forbi? Dansk e-handel ramt af salgsdyk og tårnhøje omkostninger

Vigende salg og tårnhøje priser på alt fra varer til levering og energi presser de danske netbutikker, viser ny undersøgelse fra Dansk Erhverv. ”Der er ikke panik, men især de lidt mindre virksomheder begynder at mærke presset”, forklarer e-handelsdirektør Niels Ralund.

LirumLarumLeg er langt fra ene blandt danske netbutikker om at mærke presset, viser Dansk Erhvervs E-handelsbarometer. Foto: 123RF.

11.05.2022

SCM.dk

Anja Lytzen har i 16 år ejet og drevet den digitale legetøjsbutik LirumLarumLeg. Det har været 16 gode og stabile år med fin vækst, men i 2020 gik væksten fra fin til vanvittig, da coronakrisen ramte og salget bankede i vejret. 

”Det eksploderede nærmest fra den ene dag til den anden. Det var helt vildt, og vi måtte hurtige ansætte flere og leje nye lokaler for at kunne følge med”, siger netbutiksejeren. 

Nu er de vilde vækstdage dog afløst af en markant anderledes hverdag, hvor alt fra telefonaftaler til lejekontrakter og marketingbudgetter gennemgås med en tættekam for at kunne skære unødigt omkostningsfedt fra: 

”Allerede op til julen 2021 begyndte vi at se et faldende salg, og det er så fortsat ind i 2022. Samtidig er vi ramt af tårnhøje priser på alt fra fragt til varer og energi, og det presser os”, forklarer iværksætteren. 

Omsætningsnedgang i halvdelen af butikkerne 

LirumLarumLeg er langt fra ene om at mærke presset, viser Dansk Erhvervs E-handelsbarometer, der hvert kvartal tager temperaturen på dansk e-handel. 

Mere end halvdelen af virksomhederne i undersøgelsen oplevede et fald i omsætningen i første kvartal sammenlignet med samme periode 2021, og hver tredje forventer et fald mellem 5-25 procent i 2. kvartal. 

”E-handlen vokser stadig sammenlignet med tiden før corona, men det er en markant anderledes hverdag, som rigtig mange netbutikker har nu. Den heftige vækst, der kom så pludselig under coronakrisen, er afløst af vigende salg og usikkerhed. Det kan mærkes – især hos de lidt mindre virksomheder, som har mindre at stå imod med”, siger Niels Ralund, e-handelsdirektør i Dansk Erhverv.  

Læs også: Hver anden mindre virksomhed frygter stigende energipriser

Oven i det vigende salg presses netbutikkerne som andre virksomheder af varemangel og tårnhøje priser på alt fra fragt til varer og energi. Ifølge analysen er det især de stigende priser på varer og fragt, der har konsekvenser for netbutikkerne; 7 ud af 10 virksomheder vurderer, at de stigende omkostninger vil ramme bundlinjen, mens mere end hver tredje reducerer omsætnings- og vækstmålene og hver femte vil ansætte færre nye medarbejdere.  

Det kan Anja Lytzen genkende:

”Vi har skruet voldsomt ned for vores mål for 2022, og vi har også måtte sige farvel til nogle af de medarbejdere, der kom til under corona-travlheden. Det har selvfølgelig været hårdt, men det har også været en sund øvelse at gennemgå alle dele af forretningen for at trimme den”. 

Reddet af lagersystem 

De mildest talt afdæmpede forventninger er et markant skifte i en branche, som har haft tocifret vækst de sidste mange år, siger Niels Ralund:  

”Jeg mindes ikke at have set så pessimistiske forventninger i dansk e-handel. Det er kommet forholdsvist pludseligt – som væksten under corona også gjorde – og det har ikke gjort det nemmere for virksomhederne, at de på så kort tid er gået fra knap at kunne følge med til nu at kigge nervøst på bundlinjen”.  

Men kunne virksomhederne ikke have lagt noget til side fra corona-væksten? 

”Det er også mit indtryk, at mange har gjort det. Men rigtig mange har også brugt de penge på offensive tiltag som eksport, nye medarbejdere og lagerudvidelser. Derfor er det hårdt, når omkostningerne til stort set alt eksploderer samtidig med, at salget falder”. 

Læs også: Postnord taber omsætning efter fald i e-handel

Også det kan Anja Lytzen bekræfte, og – tilføjer hun – selvom væksten var vild under coronakrisen, så voksede overskuddet ikke tilsvarende: 

”Udgifterne til marketing eksploderede, og der blev indført yderligere fragttillæg, som skar i overskuddet. Vi valgte også at skifte lagersystem. Det var dyrt, men det gjorde os mere effektive, og det er reelt set det, der har reddet os i dag”. 

Usikker fremtid 

Salget er altså faldende i øjeblikket, og netbutikkerne forventer tilsyneladende ikke, at det vender lige foreløbig. Faktisk vurderer hver fjerde, at resultatet i 2022 bliver dårligere end 2021 – yderligere hver tiende forventer markant tilbagegang. 

Anja Lytzen forventer tilbagegang i forhold til 2021 og 2020, og at resultatet i 2022 vil minde om 2019: 

”Det er en udfordring at vores indtægter er på 2019-niveau, mens vores omkostninger er på 2022-niveau. Det kommer til at lægge pres på os”. 

I Dansk Erhverv pointerer Niels Ralund, at de sidste år har vist, at udviklingen hurtigt kan vende: 

”Men vi må også erkende, at udfordringerne med leveringstider og stigende omkostninger ikke ser ud til at blive løst lige foreløbig, og det vil presse de danske virksomheder”. 

Derfor vil Dansk Erhverv i den kommende fokusere på at hjælpe i forhold til, hvordan man holder omkostningerne nede, forklarer e-handelsdirektøren: 

”Og så vil vi selvfølgelig også rådgive om, hvordan man kan skabe vækst på trods af stigende omkostninger, så dansk e-handel kommer stærkest videre”. 

- KCP

Descartes

Sponseret

Toldbehandling fra Descartes - en del af den digitale forsyningskæde

PlanEven

Sponseret

Optimering af indkøbsprocesser med ordreportal

Relateret indhold

03.10.2024SCM.dk

Novo Nordisk vil flyve medicin til USA

03.10.2024SCM.dk

Nyansat erfaren kvinde skal styrke Carl Ras’ Supply Chain division

02.10.2024SCM.dk

DB Schenker salg godkendt i Tyskland

01.10.2024SCM.dk

Amerikanske havne lammet af strejke

01.10.2024SCM.dk

DHL Express hæver priserne for at investere i nye fly

30.09.2024SCM.dk

Anbefalinger skal sætte kursen for fremtidens erhvervshavne

30.09.2024SCM.dk

Målet er at skabe en revolution inden for pakkedistributionen

27.09.2024SCM.dk

MSC slipper billigst fra EU´s CO2-handelskvoter

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle
DTU Learn for Life
Efteruddannelse
Det personlige lederskab og forandring - dag

Udvid og styrk dine personlige ledelseskompetencer og få udviklet dine samarbejdsevner og evner til at vække tillid hos medarbejdere.

Dato

23.09.2024

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

Brother Nordic A/S
Messe
Processteknik 2024, Göteborg

Et mødested for fremtidens procesindustri.

Dato

08.10.2024

Tid

09:00

Sted

Svenska mässan, Göteborg

Apport Systems A/S
Konference
Commerce Excellence: Lageret og Supply Chain anno 2024

Er du nysgjerrig på hvordan kunstig intelligens (AI) kommer til å påvirke lagerstyring og supply chain? Ønsker du å utvide ditt profesjonelle nettverk i vakre omgivelser? Da har vi den perfekte hendelsen for deg!

Dato

09.10.2024

Tid

14:00

Sted

Bølgen & Moi Tjuvholmen allé 5 Oslo, 0252 Norway

Brother Nordic A/S
Messe
Scanpack 2024, Göteborg

I Göteborg deltager vores svenske kolleager i Skandinaviens førende fagmesse inden for emballage.

Dato

22.10.2024

Tid

10:00

Sted

Svenska mässan, Göteborg

Consafe Logistics
Webinar
Unlock AI to Boost Warehouse Efficiency

Lager & Transport Logistikmagasinet invites you to a webinar with Linda Frygell, Group Product and Partner Manager at Consafe Logistics, where she will share insights on how cutting-edge AI technology is transforming warehouse management and logistics.

Dato

23.10.2024

Tid

13:00

DTU Learn for Life
Efteruddannelse
Leanværktøjer

Dette kursus, som også er et diplommodul, er målrettet dig, der har brug for en værktøjskasse i arbejdet med implementering af Lean i både private og offentlige virksomheder.

Dato

24.10.2024

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup