Min aktuelle udfordring: Lagerplads søges

Jan Hansen, lagerchef i System Frugt A/S, kigger i øjeblikket på flere løsninger for at skabe mere lagerplads.

21.10.2013

SCM.dk

System Frugts lagerchef Jan Hansen kigger på flere teknologiske løsninger for at afhjælpe pladsmanglen på lageret. Foto: Privat. .

Nødder, frugt og grønt har over 12.000 kvadratmeter lagerplads at boltre sig på hos System Frugt A/S i Tilst ved Aarhus. Men da virksomheden, der indkøber og pakker både tørret og frisk frugt og grønt samt nødder til detailhandlen, er i kraftig vækst, er det ikke nok. For lagerchef Jan Hansen er pladsmangel derfor den største aktuelle udfordring.

Læs også: Automatisering sætter fart på lageret

Han fortæller, at der lige nu er behov for to ekstra lagerhaller, eller hvad der svarer til 2.000 ekstra kvadratmeter. Selv om System Frugt har adgang til at leje flere lagerhaller vis-a-vis de eksisterende, kigger han dog også efter alternative og langtidsholdbare løsninger på pladsproblemerne.

”Det vil være nemt nok at tage en ekstra lagerhal i brug og sætte nogle reoler op, men på et tidspunkt får det en ende med at få flere haller. Der er jo også store omkostninger forbundet med at leje dem”, siger Jan Hansen.

Kigger på intelligente dybdereoler
Han stiller flere krav til den eller de løsninger, der skal afhjælpe pladsproblemet. Samtidig med et bedre flow i varehåndteringen, skal løsningen også reducere omkostninger. En af de løsninger, som har potentialet til at leve op til dette, er en såkaldt Maxi-packer, som Jan Hansen er i gang med at indhente tilbud på. Maxi-packer er en intelligent dybdereol med tilhørende shuttles, der kører inde i reolen.     

<p>”Vi kan have dobbelt så mange paller i en lagerhal med en Maxi-packer med shuttles”. </p>

Jan Hansen, lagerchef i System Frugt

”Vi kan have dobbelt så mange paller i en lagerhal med en Maxi-packer med shuttles. Der svarer rundt regnet til, at vi sparer op til 2.000 pallepladser, og det tæller meget i det store regnskab”.

På grund af en lav loftshøjde i lagerhallerne, kan System Frugt maksimalt have tre lag i de almindelige reoler. Det betyder, at der skal bruges mange gulvkvadratmeter for at have plads til varerne. Hos System Frugt fylder en palleplads 0,92 kvadratmeter, hvis køregange og sikkerhedsafstande regnes med. Med et Maxi-packer-reolsystem anslår Jan Hansen, at det kan reduceres til kompakte 0,4 kvadratmeter.

FIFO uden dobbelthåndteringer
Tidligere var det et problem at have dybdereoler og køre FIFO (First In-First Out), der er altafgørende, når det gælder fødevarer, samtidig. Men fordi mange af System Frugts råvarer nu kommer hjem i specifikke containere for hver enkelt varegruppe, kan det godt lade sig gøre at have lange containerrækker og stadig køre FIFO uden dobbelthåndteringer. Jan Hansen vurderer, at op mod 50 procent af System Frugts råvarer er egnet til Maxi-packer-reolsystem.

Om Jan Hansen

Uddannelse: Akademi-merkonomfag i logistik og ledelse fra Århus Købmandsskole og Silkeborg Handelsskole.
Tidligere job: Projektleder i Dansk Autoværn 2009-2011, lagerchef i Kemex 2006-2009.
Fritid: Familie, motionsløb. Jan Hansen har lige løbet H.C. Andersen-halvmaraton i Odense.

WMS på vej
Da Jan Hansen startede i jobbet for to et halvt år siden, gik han i gang med et større optimeringsarbejde, hvor blandt andet alle arbejdsgange blev procesbeskrevet. Det skal efter planen munde ud i, at der på sigt bliver implementeret et WMS. Det skal sammen med dybdereolerne give en endnu højere udnyttelsesgrad af lagerhallerne, hvor det med den nuværende lokationsstyring er svært at komme over 85 procent i udnyttelsesgrad og stadig være effektive.

Læs også: Min aktuelle udfordring: Leverandørsikkerhed har førsteprioritet    

Med WMS håber Jan Hansen at kunne komme op på 95 procent og samtidig have en fornuftig arbejdsgang. Selv om der endnu ikke er sat en endelig deadline for implementeringen, håber Jan Hansen på, at det bliver i løbet af 2014.  

amfori a.i.s.b.l.

Sponseret

ESG i forsyningskæden: Sådan gentænker du risikostyring i en verden i forandring

Consafe Logistics

Sponseret

Smarter Warehouse Automation - Lessons from a global Retailer

Relateret indhold

03.11.2025Consafe Logistics

Sponseret

Smarter Warehouse Automation - Lessons from a global Retailer

31.10.2025KNAPP A/S

Sponseret

Automatiseret truck

31.10.2025EAB Lagerindretning

Sponseret

Plum Safety

30.10.2025ECK – Ejnar C. Kjeldsen A/S

Sponseret

WARDIAN - AI Anti-Kollisions System

28.10.2025Apport Systems A/S

Sponseret

Et nyt gear i logistikken – Cykelexperten finder balancen mellem tempo og overblik

27.10.2025KUKA Nordic AB

Sponseret

Automatiseret møbelproduktion forbedret med smart intralogistik og industriel robotteknologi

27.10.2025SCM.dk

Lilla revolution i intralogistikken

24.10.2025KUKA Nordic AB

Sponseret

Innovative koncepter til fremtidens produktion: Mobil robotteknologi hos KRONE

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle
DNV Business Assurance Denmark
Kursus
APQP4Wind Specialist Training

Event Description

Dato

04.11.2025

Sted

Online

Dansk Standard
Kursus
ISO 9001 diplomkursus i kvalitetsledelse - 2 dage

På dette to-dages ISO 9001 kursus præsenteres du for indholdet i ISO 9001 standarden. Samtidig lærer du, hvordan de enkelte krav til kvalitetsledelse bør efterleves i praksis. Kurset i ISO 9001 tager dig igennem de forskellige faser ved implementering af et ledelsessystem for kvalitet.

Dato

04.11.2025

Sted

Dansk Standard, Nordhavn

Dematic
Messe
Logistik & Transport

Logistik & Transport is the Nordic region’s leading trade fair and conference for logistics and transport solutions, held annually at Svenska Mässan in Gothenburg. The event is the key meeting place for the entire logistics and transport industry. It brings together stakeholders from all parts of the sector to network, exchange experiences, and create new business opportunities.

Dato

04.11.2025

Tid

09:00

Sted

Gothenburg

Dansk Standard
Kursus
Sådan integrerer du et energi- og miljøledelsessystem, ISO 50001 og ISO 14001

Ledelsesstandarderne for miljøledelse ISO 14001 og energiledelse ISO 50001 har begge til hensigt at understøtte organisationer i at opnå løbende forbedringer af deres miljø- og energiforhold. På kurset bliver du introduceret til standardernes krav og får indsigt i, hvordan de to standarder kan integreres i et samlet ledelsessystem.

Dato

05.11.2025

Sted

Dansk Standard, 12 etage, Lokale 0, Göteborg Plads 1, 2150 Nordhavn

Dansk Standard
Kursus
Diplomkursus i Energiledelse - ISO 50001

Med ISO 50001 bliver du klar til at efterleve det nye Energy Efficiency Directive, der i 2024 vil gøre det lovpligtigt for flere virksomheder end hidtil at implementere et certificeret energiledelsessystem eller gennemføre et energisyn.

Dato

05.11.2025

Sted

Dansk Standard, Nordhavn

Bureau Veritas
Kursus
Intro til NIS2

- Hvad er det, hvad betyder det, og hvordan kommer vi i gang?

Dato

05.11.2025

Tid

08:00

Sted

Fredericia