Vigtigt skridt for den grønne omstilling

Med en ny finansieringsramme tager Danmark det næste skridt mod etableringen af en brintinfrastruktur. Det er et helt centralt skridt for den videre grønne omstilling. Men samtidig bekymrer det Brintbranchen, at aftalens præmisser risikerer at gøre etablering af infrastrukturen svær.

Brintbranchen understreger, at den danske brintindustri naturligvis skal og vil påtage sig et ansvar for den kommende infrastruktur, men at risikodelingen mellem branchen og staten er skæv. Her ses direktør i Brintbranchen, Tejs Laustsen Jensen. Foto: Brintbranchen

09.04.2024

SCM.dk

”Det er positivt, at der er bred politisk opbakning til dagens aftale (5.april,red.) om brintinfrastruktur. For brintinfrastruktur er en afgørende forudsætning for Danmarks rolle som VE-stormagt og som storproducent af grønne brændstoffer. Så det er en vigtig dag for den grønne omstilling. Men aftalen er desværre meget stram, og den fastsætter, at staten kun er villig til at tage en begrænset del af ansvaret for finansieringen. Set i lyset af de politisk fastsatte ambitioner og potentialet på PtX området, havde det været naturligt med en større statslig investeringsvilje, også set i sammenligning med for eksempel CCS, og med hvordan man i andre lande, som for eksempel Nederlandene, direkte investerer i brintinfrastruktur fra statens side. Det kan gøre den videre proces frem mod den brintinfrastruktur, alle er enige om, Danmark har brug for, svær”, siger direktør i Brintbranchen, Tejs Laustsen Jensen.

Brintbranchen understreger, at den danske brintindustri naturligvis skal og vil påtage sig et ansvar for den kommende infrastruktur, men at risikodelingen mellem branchen og staten er skæv.

”Det er vigtigt at understrege, at den danske brintinfrastruktur betales af brugerne selv. Derfor er det også ærgerligt, at risikodelingen mellem branchen og staten er endt som den er. For eksempel kan kapacitetskravet, hvor brintproducenter på forhånd skal give et brugertilsagn på 1,4GW blive en hæmsko for udviklingen. Det kan have en negativ indflydelse på ikke bare brintproduktion, men også potentielt havvindsudbygningen”, siger Tejs Laustsen Jensen, og uddyber:

”Det handler ikke om, at industrien ikke kan levere 1,4GW, men et brugertilsagn på det niveau risikerer at skabe en gensidig lock-in effekt mellem brint og især havvind. Der er et klart gensidigt afhængighedsforhold mellem brint- og VE-udbygningen, og kapacitetskravet kan betyde, at risikoen for det enkelte projekt bliver for høj”, siger Tejs Laustsen Jensen.

Læs også: Optikerkæde tager de første skridt mod cirkulær værdikæde

Brintbranchen påpeger også, at aftalen alene omhandler finansieringen af det overordnede brintnet, den såkaldte backbone med forbindelse til Tyskland, og ikke en regional dansk infrastruktur.

“Vi har også behov for regional infrastruktur, blandt andet i Nord- og Vestjylland, både af hensyn til klima og lokal erhvervsudvikling. Det er afgørende, at vi kommer videre med også denne del hurtigt”, siger Tejs Laustsen Jensen.

Den kommende tid bliver afgørende for, hvor stærkt et kraftcenter Danmark kan blive på brint og PtX:  

”Nu må vi hurtigst muligt søge en afklaring af udeståenderne på den regionale infrastruktur, og samtidig i et tæt samarbejde mellem branchen og Energinet skabe det bedst mulige rum for at processen med backbone kan bevæge sig fremad under de vilkår, aftalen stiller op”, slutter Tejs Laustsen Jensen. 

Kilde: Brintbranchen

/ PiB

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

29.04.2024SCM.dk

Iran vil løslade tilbageholdt besætning

29.04.2024SCM.dk

Valg af leverandør handler meget om grøn profil

25.04.2024SCM.dk

Internationale forskere: Reducér plastikforbrug før genanvendelse

24.04.2024Bureau Veritas

Sponseret

Vil du Wake Up ⏰ med os?

23.04.2024Bureau Veritas

Sponseret

Webinar: Investér i et bæredygtigt arbejdsmiljø

22.04.2024SCM.dk

Medarbejderne får klima-ild i øjnene

19.04.2024SCM.dk

4 dages arbejdsuge understøtter medarbejdertrivsel

19.04.2024SCM.dk

Kunstig intelligens kan bane vej for mere resiliente og regenerative værdikæder

Jobmarked

Se alle

Apport Systems A/S

Bliv Test Manager hos Apport Systems A/S – en af Nordens førende WMS-udbydere.

Syntes du, at teknologi og kvalitet inden for softwareudvikling er drønspændende? Og er du ferm til software test og test-processer? Fantastisk - så er det måske dig, der skal være en del af Apport teamet som vores nye Test Manager.

Område

Midtjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Körber Supply Chain DK A/S

Mechanical Engineer

Drømmer du om at arbejde med komplekse og højteknologiske løsninger?

Område

Nordjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Körber Supply Chain DK A/S

Category Manager - med primært fokus på projektindkøb

Hos Körber Supply Chain lægger vi stor vægt på godt kollegaskab og stærk holdånd i en travl hverdag: Vi ved ganske enkelt, at det er nøglen til vores succes! Vi er en virksomhed i udvikling og søger derfor en erfaren Category Manager til at styrke vores indkøbsteam. Vores dedikation til innovation har gjort os til en førende aktør i branchen. Som Category Manager hos Körber bliver du en del af et passioneret og resultatorienteret team, hvor din erfaring vil spille en central rolle i at udvikle vores indkøbsstrategi og forbedre vores leverandørnetværk.

Område

Nordjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Körber Supply Chain DK A/S

Project Engineer - Controls

Hos Körber Supply Chain lægger vi stor vægt på godt kollegaskab og stærk holdånd i en travl hverdag: Vi ved ganske enkelt, at det er nøglen til vores succes! Som vores nye Project Engineer - Controls bliver det derfor også en central del af din hverdag, som del af et passioneret og internationalt team der hver dag arbejder for at bringe automation og PLC til nye højder.

Område

Nordjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle