EG køber norske NaviPartner Bedrift as
Med købet af NaviPartner Bedrift as bliver EG Norges største leverandør på Microsoft Dynamics NAV. Størrelse og specialisering i brancheløsninger er EGs nøgle til fortsat ekspansion i Skandinavien.
Den danske it-virksomhed EG køber NaviPartner Bedrift as i Norge. EG er blandt Europas førende leverandører af virksomhedsløsninger baseret på Microsoft Dynamics.
Vi vokser i Norge, og med købet af NaviPartner Bedrift as er vi nu Norges største leverandør på Microsoft NAV-platformen. Det kommer norske virksomheder til gode, som efterspørger specialisering og dybt branchekendskab, siger Leif Vestergaard, adm. direktør for EG A/S. Ifølge Leif Vestergaard kræver det store enheder at kunne levere den nødvendige ekspertise, knowhow og udvikling. NaviPartner Bedrift as er derfor også et strategisk opkøb, som afspejler EGs vækststrategi på det skandinaviske marked, understreger han.
Købet af NaviPartner Bedrift as er EG-koncernens fjerde opkøb i Norge på kun tre år. NaviPartner: Brancheløsninger skaber vækst NaviPartner Bedrift as voksede med 32 pct. i 2012 og har store muligheder for fortsat ekspansion, men vi må erkende, at det kræver størrelse at sikre væksten på den lange bane. Derfor er det en oplagt god idé, at vi nu sammen med EG skaber den stærkeste Microsoft Dynamics NAV-partner med en unik løsningsportefølje i Norge. Jeg ser frem til, at vi sammen med EG kan udvide vores markedsandel endnu mere," siger adm. direktør Kai Nordseth, EG NaviPartner Bedrift as.
NaviPartner Bedrift as har eksisteret i 13 år og har i dag 23 medarbejdere med hovedkontor i Oslo. Virksomheden er specialiseret i brancherne handel, produktion, service og logistik. Skandinavisk fokus For Leif Vestergaard er opkøbet i Norge et godt bud på, hvordan EG fortsat vil udvikle sig som Skandinaviens stærkeste leverandør af brancheløsninger.
Vores varemærke er, at vi kender vores kunders forretning til bunds, og at vi kan overføre erfaringer på tværs af virksomheder og landegrænser til gavn for den enkelte kundes
produktivitet. Derfor er vi i dag førende i Danmark og Norge og oplever rigtig god vækst i Sverige, slutter Leif Vestergaard.
Yderligere information:
Adm. direktør
Leif Vestergaard
Tlf.: +45 70 13 22 11
E-mail: Leif.Vestergaard@eg.dk
Adm. direktør Kai Nordseth
EG Navipartner Bedrift AS
Tlf.: +47 95746115
E-mail: kano@navipartner.no