En lagerløsning til hurtigere og nemmere lagerstyring

Det skal være nemt at håndtere lageret i en travl hverdag og i stressede perioder med tryk på både ordre-flow og varemodtagelse. Derfor kan to it-virksomheder, Scanditek og Delfi Technologies, i samarbejde tilbyde en lagerløsning.

Det kan være svært nok at holde styr på lageret til daglig. Men den markante vækst i e-handel og store sæsonudsving, grundet kæmpe salgsdage såsom Black Friday, stiller i dag endnu større krav til håndteringen af pakker og vareregistrering rundt omkring hos danske virksomheder. Her skal der være styr på forsendelsesprocessen fra start til slut, og tidskrævende opgaver skal elimineres.

Scanditek leverer ERP/økonomisystemer til en bred vifte af produktionsvirksomheder – alt lige fra produktion af stole til chokolade, el tavler og skovle til gravkøer. Med enorme produktionsmængder, og mange daglige forsendelser, oplever man et særligt behov for en effektiv lagerstyring.

Igennem en lang årrække har Scanditek samarbejdet med Delfi Technologies, som udvikler stregkodeløsninger til effektivisering af arbejdsprocesser hos blandt andet lager- og produktionsvirksomheder. Delfi Technologies har udviklet en realtime lagerløsning, der bygger på logikken i et økonomisystem. Ved hjælp af stregkoder og scanning kan man holde styr på vareregistreringen og automatisk få al data overført til det økonomisystem, som man i forvejen arbejder med i sin virksomhed. Det betyder også, at det er økonomisystemets logikker, der returneres direkte til scanneren.

- Ved hjælp af lagerløsningen fra Delfi Technologies kan vi tilbyde vores kunder en effektiv lagerstyring, som kan håndtere hele flowet fra indkøb til levering. Som vores kunders totale it-leverandør kan vi dermed også hjælpe med at effektivisere lagerprocesser – løsningen er allerede i drift hos fem af vores kunder, siger Allan Keith, systemkonsulent og partner hos Scanditek.

Slipper for besværet med papir og tidskrævende opgaver

Lagerløsningen fra Delfi Technologies består af en håndholdt PDA (Delfi PM66) med lagersoftware, som er integreret til økonomisystemet. Lagerløsningen bygger på systemets egne data, hvor registreringer via PDA’en med indbygget stregkodelæser overføres realtime til økonomisystemet.

Den digitale registrering giver fuldt overblik og sikrer sporbarhed på lageret. Samtidig sparer man tid, og man slipper for bøvlet med papir, som er en tidskrævende opgave, der typisk også medfører fejl.

- Det smarte ved lagerløsningen er, at den gør lagerstyring langt hurtigere og nemmere. I virkeligheden går tankegangen ud på, at det skal være så nemt, at man skal kunne hive en ny person ind fra gaden, som så kan finde ud af at bruge løsningen og holde styr på processerne på lageret, fortæller Allan Keith.

En dynamisk og fremtidssikker lagerløsning

Lagerløsningen til Scanditeks kunder er i dag bygget på økonomisystemet, Microsoft Dynamics C5. Da løsningen er baseret på en fremtidssikret Android-platform, er løsningen dog også meget dynamisk og kan i virkeligheden integreres med alle typer ERP/økonomisystemer.

- Udover almindelig lokationsstyring, er der som en ekstra lagerdimension, bygget en ”palle” funktion ind i C5 efter det såkaldte kaos-lagerprincip, således at paller med forskellige varer kan modtages direkte ind på lageret og efterfølgende plukkes direkte til en ordre. Det sparer både tid og frigiver lagerplads, forklarer Allan Keith.

Derudover kan lagerløsningen håndtere følgende processer:

  • Registrering af råvarer
  • Modtagelse af varer (f.eks. modtag paller direkte ind på lokation)
  • Flyt af varer (f.eks. til ny lokation eller ny palle)
  • Vareopslag (typisk priser, lagerstatus, salgsstatistik, etc.)
  • Optælling / lagerstatus
  • Ordrepluk
  • Produktion
  • Afsendelse af varer
  • Procesregistrering (hvor langt er et emne i produktionen – typisk flere trin/faser)

Scanditek er en full-service it-partner, der hjælper virksomheder og offentlige institutioner med de helt rigtige it-løsninger. Scanditek har mere end 20 års erfaring og har specialiseret sig i ERP/økonomisystemer samt netværksløsninger. For mange kunder fungerer Scanditek som deres eksterne it-afdeling.


Delfi Technologies er en europæisk it-virksomhed, der udvikler og sælger stregkodeløsninger i forbindelse med vareregistrering og elektroniske hyldeforkanter – primært til detail-, lager & logistik branchen, samt sundhedsvæsnet. Delfi Technologies har mere end 30 års erfaring fra branchen og er vokset markant de senere år. I dag råder virksomheden over mere end 100 medarbejdere med kontorer i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Italien og Vietnam.

Mere fra...

29.02.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

Skjern Maskinforretning: Butikslokale moderniseres med digitale prisskilte og Kramps Retail løsning

27.02.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

Hurtig og præcis lageroptælling med mobile PDA’er hos Beck & Jørgensen

23.02.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

Logistik i Grønland: Central styring sikrer effektivitet hos Pisiffik

21.02.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

Mestergruppen har indgået en koncernaftale med Delfi Technologies om digital skilteløsning

19.02.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

Københavns Maskinservice får hjælp af digitale prisskilte

01.08.2023Delfi Technologies A/S

Sponseret

Medicin & Sundhed - Farums nye ubmandede 24/7 butik