En smartere buffetoplevelse med digitale skilte

Når gæster skal betjenes effektivt, er det afgørende, at både drift og kommunikation fungerer gnidningsfrit. Hos Gyrstinge Skovkro har man fundet en løsning, der gør buffeten både nemmere at håndtere for personalet og mere overskuelig for gæsterne – med digitale buffetskilte fra Delfi Technologies.

Foto: Delfi Technologies

Simon Buer. Foto: Delfi Technologies

"Nu kan vi ændre og tilføje retter direkte fra computeren. Det går hurtigt, hvis der sker ændringer, eller hvis man har glemt en ret - så er det bare at tilføje. Det er også langt nemmere at få allergener med, så informationen altid er korrekt."

Simon Buer, Indehaver, Gyrstinge Skovkro

Midt i de smukke omgivelser ved Lille Bøgeskov mellem Ringsted og Sorø driver Simon Buer den traditionsrige Gyrstinge Skovkro – et idyllisk sted, hvor god mad, kvalitet og omtanke går hånd i hånd. Kroen har et klart fokus på at mindske madspild og sikre en bedre oplevelse for gæsterne. Derfor portionsanrettes maden, så der kun produceres det, der bliver spist – og her spiller de digitale buffetskilte en naturlig rolle.

De digitale buffetskilte giver nemlig gæsterne hurtig og præcis information om retterne, så personalet slipper for gentagne spørgsmål om indhold og allergener. Samtidig får buffeten et ensartet og moderne udtryk, hvor informationen altid er korrekt og opdateret.

Foto: Delfi Technologies

Smart løsning sparer timer

De digitale skilte har gjort op med de gamle, manuelle rutiner omkring buffetopsætning. Hvor personalet tidligere brugte tid på at printe, klippe, folde og sortere skilte i kasser, kan de nu klare alt digitalt – hurtigt og nemt.

– Vi sparer rigtig meget tid i hverdagen. Før printede vi skilte ud på A4-papir, klippede, foldede og sorterede dem alfabetisk i kasser. Det tog lang tid – og vi skulle alligevel lave nye, når der kom ændringer, fortæller ejer Simon Buer og tilføjer:

– Nu kan vi ændre og tilføje retter direkte fra computeren. Det går hurtigt, hvis der sker ændringer, eller hvis man har glemt en ret – så er det bare at tilføje. Det er også langt nemmere at få allergener med, så informationen altid er korrekt.

En forbedring for både gæster og personale

De digitale buffetskilte har gjort arbejdet lettere for personalet og oplevelsen mere overskuelig for gæsterne. Med mindre manuelt arbejde og færre fejl frigøres tid til at fokusere på det vigtigste – at give gæsterne en god oplevelse.

For gæsterne betyder det en roligere buffet, hvor de nemt kan orientere sig uden forvirring. For personalet betyder det bedre overblik, færre rutineopgaver og en langt mere smidig arbejdsgang.

Idéen til løsningen opstod, da Simon Buer så digitale skilte i brug hos en anden restaurant – og beslutningen om at indføre dem viste sig hurtigt at være den rigtige.

– Implementeringen har været en succes fra dag ét. De digitale skilte sparer os tid, gør vores hverdag lettere og giver buffeten et professionelt udtryk, siger Simon Buer.

Foto: Delfi Technologies

Om Gyrstinge Skovkro

I hjertet af Lille Bøgeskov ligger Gyrstinge Skovkro – en historisk stråtagskro fra 1902, omgivet af sø og marker. Efter flere nænsomme renoveringer fremstår kroen i dag som en moderne, men autentisk kro med varme og atmosfære. Siden 2018 har ejeren Simon Buer sat sit præg på stedet med fokus på sæsonens råvarer, egen urtehave og lokale traditioner. Skovkroen danner i dag ramme om alt fra bryllupper og firmafester til rolige middage i naturskønne omgivelser.

Mere fra...

22.06.2026Delfi Technologies A/S

Sponseret

Mere fart, færre afbrydelser: Én løsning har ændret hverdagen hos SPAR Vissenbjerg

02.06.2026Delfi Technologies A/S

Sponseret

Sitoo og Delfi: Komplette og fremtidssikrede løsninger til den moderne butik

28.05.2026Delfi Technologies A/S

Sponseret

Ny teknologi giver Jensen Cykler mere fart og færre fejl i butikken

26.05.2026Delfi Technologies A/S

Sponseret

Møbelkompagniet rykker endnu tættere på kunderne med nyt showroom

21.05.2026Delfi Technologies A/S

Sponseret

Nyt asiatisk univers er åbnet i Rødovre Centrum

18.05.2026Delfi Technologies A/S

Sponseret

Fremtidens Netto er blevet virkelighed