Er din virksomhed klar til energiledelse inden 1. august 2026?

I år bliver det lovpligtigt for en lang række danske virksomheder at have et certificeret energiledelsessystem. Men uanset typen af virksomhed kan det være store fordele ved at anvende en standard som ISO 50001.

Foto: Dansk Standard

EU's energieffektivitetsdirektiv (EED) medførte i oktober 2025 en ny dansk bekendtgørelse, der stiller skærpede krav til energiledelse og energisyn. Kravene er opdelt efter virksomhedens årlige energiforbrug, målt som et gennemsnit over de seneste tre år:

  • Virksomheder med over 10 TJ/år (ca. 2.800 MWh)

Disse virksomheder skal gennemføre et obligatorisk energisyn

  • Virksomheder med over 85 TJ/år (ca. 23.600 MWh)

Disse såkaldt “energi­tunge” virksomheder skal senest 1. august 2026 have implementeret et energiledelsessystem der er certificeret efter ISO 50001. Alternativt kan virksomheden implementere et miljøledelsessystem der er certificeret efter ISO 14001 for miljøledelse, suppleret med en energigennemgang.

Alle virksomheder med direkte CO₂-udledning på over 570 ton CO₂e om året er desuden forpligtet til at gennemføre et klimasyn.

”Energiledelse medfører en mere effektiv udnyttelse af energiforbruget og dermed virksomhedens klimaaftryk. Det giver økonomiske fordele i form af besparelser på selve energiforbruget og i form af relaterede besparelser,” siger Christine Weibøl Bertelsen, seniorkonsulent inden for energi og transport hos Dansk Standard, og fortsætter:

”At virksomheden agerer ansvarligt overfor sit eget forbrug, giver et godt omdømme og kan åbne døre for nye kunder og markeder. Desuden kan den systematiske tilgang til eget energiforbrug give en god indsigt i, hvor virksomheden kan styrke sin modstandsdygtighed i forbindelse med fx energikriser.” 

Hvilke fordele giver energiledelse?

Virksomheder med et forbrug på 10–85 TJ/år kan overveje, om et energisyn er nok. Men uanset størrelsen på virksomheden er et energiledelsessystem et nyttigt værktøj, der gavner både klimaet og økonomien. Ved at implementere ISO 50001, får virksomheder en ramme, for arbejdet med energiledelse fordi den stiller krav om at formulere en energipolitik, energimål skabe overblik over energiforbruget, og derved har man et solidt grundlag for at minimere og reducere energiforbruget. Fordelene ved et energiledelsessystem, er:

  • Mere end et øjebliksbillede: ISO 50001 bygger på Plan-Do-Check-Act-modellen og stiller krav om, at arbejdet med bl.a. kortlægning og effektivisering af energipræstationen sker løbende og systematisk.
  • Strategisk tilgang: Standarden stiller krav om at topledelsen engagerer sig og at energiledelse indtænkes i strategiske beslutninger.
  • Langsigtede besparelser: Energiledelse handler ikke kun om compliance – det handler om løbende at identificere forbedringspotentialer og dermed forbedre energipræstationen.

”Det giver god forretningsmæssig mening at arbejde med at nedbringe sit energiforbrug, da energiomkostningerne for mange virksomheder er en betydelig post i budgettet,” siger Signe Malberg, chefkonsulent i kursus og rådgivning hos Dansk Standard. Hun forklarer videre:

”ISO 50001 er en god ramme for arbejdet med energiledelse, fordi standarden stiller krav om en systematisk, datadrevet og faktabaseret tilgang, som er forankret hos topledelsen. Det giver virksomhederne mulighed for at følge virkninger af forskellige tiltag og på den måde forstå, hvordan de løbende kan forbedre deres energipræstation.” 

Vil du vide mere?

Hos Dansk Standard tilbyder vi både viden om standarden og konkrete redskaber til at komme i gang. Læs mere om ISO 50001 energiledelse og tilmeld dig vores diplomkursus i energiledelse, der giver dig den viden og de kompetencer, du har brug for til at implementere og drive et effektivt energiledelsessystem.

Har du yderligere spørgsmål til vores kurser, er du velkommen til at kontakte vores kursusafdeling på kurser@ds.dk eller tlf: 39 96 61 01.

Mere fra...

20.05.2026Dansk Standard

Sponseret

Er din virksomhed klar til energiledelse inden 1. august 2026?

06.01.2026Dansk Standard

Sponseret

Det danske EU-formandskab bæredygtighedscertificeret – igen

04.12.2025Dansk Standard

Sponseret

ISO 14001:2026 på vej: Nye dokumentationskrav og integrering af klima og biodiversitet

03.12.2025Dansk Standard

Sponseret

Forslaget til ISO 9001 oversat til dansk

15.05.2025Dansk Standard

Sponseret

Skærpet fokus på OT-sikkerhed: Standarder bliver afgørende i mødet med nye EU-krav