Fremtidens truckteknologi med Linde og N.C. Nielsen

Salgschef for Linde, Jesper Bech, fra N.C. Nielsen fortæller i dette interview om de seneste tendenser inden for tidens truckteknologi – og retter især søgelyset mod emnerne energioptimering og digitalisering.

Hvorfor er Linde så langt fremme, når det gælder eldrevne maskiner?
Linde så potentialet i el-truck for over 50 år siden og har udviklet teknologien siden dengang. Linde har været foran på point i mange år, også når man sammenligner med eldrevne privatbiler. I dag er over 90% af de solgte Linde truck og lagerhåndterings-maskiner eldrevne og den tendens vil helt sikkert fortsætte.

Hvilke tendenser ser vi inden for batteriteknologi?
Lithium-ION batterier vælges langt oftere end blysyrebatterier. Hos N.C. Nielsen har vi vores egen batterifabrik: NCN Energy Solutions, der udvikler skræddersyede Lithium-ION løsninger og løbende forfiner teknologien. Batterierne er effektive, langtidsholdbare, brandsikre, nemme at mellemlade og kræver blot en stikkontakt. Samtidig giver Lithium-ION en god økonomi med et break-even på 2,1 år. Det er også et væsentligt argument, når vores kunder skal vælge en batteriløsning med lang levetid.

Hvilke digitale muligheder ser vi inden for energistyring?
Lad mig nævne Linde Energy Navigator, der bygger på kunstig intelligens. Softwaren beregner den mest energieffektive kørsel ud fra parametre som infrastruktur, bæredygtighedsmål, vagtplaner mv. og uanset om maskinerne kører på el, diesel eller gas. Digitaliseringen giver store datamængder, der gør det nemmere at optimere energiforbruget, køre klimavenligt og holde produktiviteten. Med N.C. Nielsens digitale kundeportal får man også overblik over flådens energiforbrug og i næste version af portalen kommer en decideret CO2-beregner.

Hvad sker der med Linde Connect-flådestyring?
Linde Connect har været på markedet i mange år og platformen har vist sig levedygtig. De nye logistikmaskiner indsamler løbende data – også nye former for data med avancerede sensorer – og Linde Connect bliver derfor løbende opdateret til de nye tider. Med en connect: cloud løsning får man opdateret maskinernes software ”over the air” med nye funktioner og tjenester samtidigt rummer systemet mulighed for fjerndiagnosticering og forudbestemt vedligeholdelse. Med øget digitalisering bliver flådestyringen mere kosteffektiv, sikker, transparent og tilgængelig.

Hvad lægger N.C. Nielsens kunder ellers vægt på for tiden?
Energioptimering, digitalisering og sikkerhed fylder meget, når vores kunder beslutter sig for en løsning. Hos N.C. Nielsen skal vi selvfølgelig kunne tilbyde de bedste maskiner og det bedste udstyr, der lever op til disse væsentlige krav. Vi tilbyder fleksible løsninger, uanset om det gælder teknologi, finansiering, energi, service, renoveringer, brugte maskiner mv. Vi vil gerne være med til at mindske usikkerhed, bestyrke kunderne i deres valg og overholde alle aftaler. Den slags rettidig omhu går aldrig af mode, slutter Jesper Bech.

Læs mere om N.C. Nielsen her 

Mere fra...

28.11.2023N.C. Nielsen A/S

Sponseret

ACO FUNKI: Linde har ændret hele logistikken

05.11.2023N.C. Nielsen A/S

Sponseret

En investering i sikkerhed er en investering i dine medarbejdere

31.10.2023N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Linde tager fra hos Randers Tegl

24.08.2023N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Flere maskiner til Gothenburg RoRo Terminal

14.08.2023N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Fremtidens truckteknologi med Linde og N.C. Nielsen

21.06.2023N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Bring får fem nye maskiner på Oslo Havn